< Genesis 35 >

1 To pacoengah Sithaw mah Jakob khaeah, Angthawk ah, Bethel ah caeh tahang ah loe, to ah om ah; nam ya Esau khae hoi na cawnh naah, nang khae kamtueng Sithaw khaeah, hmaicam maeto sah ah, tiah a naa.
Og Gud sa til Jakob: Gjør dig rede, dra op til Betel og bli der, og bygg der et alter for den Gud som åpenbarte sig for dig da du flyktet for din bror Esau!
2 To pongah Jakob mah a imthung takoh hoi anih khae kaom kaminawk boih khaeah, Nangcae salak ih prae kalah sithawnawk to va o boih ah, ciimcai oh loe, khukbuen to angkraih oh.
Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift klær,
3 Angthawk oh, Bethel ah caeh o tahang si; raihaih ka tongh na niah ka lok pathimkung hoi ka caehhaih loklam ah kaom thuih Sithaw khaeah, to ih ahmuen ah hmaicam to ka sak han, tiah a naa.
og la oss ta avsted og dra op til Betel; der vil jeg bygge et alter for den Gud som bønnhørte mig den dag jeg var i fare, og som var med mig på min ferd.
4 To pongah nihcae ban ah kaom kalah sithawnawk boih, nihcae naa pong ih naa tangkraengnawk to Jakob khaeah paek o boih; to hmuennawk to Jakob mah Shekem ih oak thing tlim ah a phum pae.
Da lot de Jakob få alle de fremmede guder som de hadde hos sig, og ringene som de hadde i sine ører; og Jakob gravde dem ned under terebinten ved Sikem.
5 To pacoengah a caeh o; nihcae taeng ih vangpuinawk thungah kaom kaminawk nuiah Sithaw zithaih to phak pongah, mi mah doeh nihcae to patom thai ai.
Så brøt de op, og en redsel fra Gud kom over byene rundt omkring dem, så de ikke forfulgte Jakobs sønner.
6 Jakob hoi angmah ih kaminawk loe Kanaan prae thung ih Luz (Bethel thuihhaih ih ni) vangpui ah phak o boih.
Og Jakob kom til Luz, som ligger i Kana'ans land - nu heter det Betel - han og alt det folk som var med ham.
7 To ahmuen ah hmaicam maeto a sak, amya khae hoi cawnh naah to ahmuen ah Sithaw mah angphong thuih pongah, to ahmuen to El Bethel, tiah kawk.
Og han bygget der et alter og kalte stedet El-Betel; for der hadde Gud åpenbaret sig for ham da han flyktet for sin bror.
8 To naah Rebekah khenzawnkung, Deborah loe duek moe, Bethel ih oak thingkung tlim ah a phum o; to pongah to ahmuen to Allon Bakuth, tiah kawk.
Da døde Debora, Rebekkas fostermor, og hun blev begravet nedenfor Betel under eken; og han kalte den gråts - eken.
9 Padan Aram hoi Jakob angzoh naah, anih khaeah Sithaw angphong pae let moe, anih to tahamhoihaih paek.
Og Gud åpenbarte sig atter for Jakob, da han kom fra Mesopotamia, og velsignet ham.
10 Sithaw mah anih khaeah, Na hmin loe Jakob; toe na hmin to Jakob, tiah kawk mak ai boeh, Israel, tiah ahmin om tih boeh, tiah a naa. To pongah anih ih ahmin to Israel, tiah kawk o.
Og Gud sa til ham: Du heter Jakob; herefter skal du ikke mere hete Jakob, men Israel skal være ditt navn. Således fikk han navnet Israel.
11 Sithaw mah anih khaeah, Kai loe Thacak Sithaw ah ka oh; thingthai athai oh loe, pung oh; nang khae hoiah prae maeto hoi acaeng maeto ah om ueloe, nang khae hoiah ni siangpahrangnawk to tacawt o tih;
Og Gud sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vær fruktbar og bli tallrik! Et folk, ja en mengde med folkeslag skal stamme fra dig, og konger skal utgå av dine lender.
12 Abraham hoi Issak khaeah ka paek ih prae to kang paek moe, na caanawk khaeah doeh ka paek han, tiah a naa.
Og det land som jeg gav Abraham og Isak, det vil jeg gi dig; og din ætt efter dig vil jeg gi landet.
13 To pacoengah anih hoi lokthuihaih ahmuen hoiah Sithaw mah anih to caehtaak.
Så fór Gud op fra ham på det sted hvor han hadde talt med ham.
14 Jakob mah Sithaw hoi lokpaehhaih ahmuen ah thlung maeto thling moe, a nuiah naek koi hmuen to a bawh pacoengah, situi doeh a bawh.
Og Jakob reiste op en minnestøtte på det sted hvor han hadde talt med ham, en minnestøtte av sten; og han øste drikkoffer på den og helte olje over den.
15 Jakob mah Sithaw hoi lokpaehhaih ahmuen to, Bethel, tiah kawk.
Og Jakob kalte det sted hvor Gud hadde talt med ham, Betel.
16 To pacoengah Bethel hoiah ahmuen kalah bangah angpuen o; Ephrath ahmuen hoi kangthla kue ahmuen ah oh o naah, Rachel caa tapenhaih tue to phak, caa tapen han rai parai.
Så brøt de op fra Betel, og da det ennu var et stykke vei igjen til Efrat, fødte Rakel, og hun hadde en hård fødsel.
17 Caa om thai ai naah, nawkta omsakkung mah, anih khaeah, Zii hmah; capa maeto na sah let tih, tiah a naa.
Og under hennes hårde fødsel sa jordmoren til henne: Frykt ikke; for også denne gang får du en sønn.
18 A hinghaih qui apet tom moe, (duek han oh sut naah) a capa to Ben-Oni, tiah ahmin sak; toe ampa mah loe anih to Benjamin, tiah ahmin sak.
Men i det samme hun opgav ånden - for hun måtte dø - kalte hun ham Benoni; men hans far kalte ham Benjamin.
19 Rachel loe duek moe, anih to Ephrath (Bethlehem) caehhaih loklam ah aphum o.
Så døde Rakel, og hun blev begravet på veien til Efrat, det er Betlehem.
20 Anih aphumhaih taprong nuiah Jakob mah thlung maeto thling; to thlung loe vaihni ni khoek to Rachel ih taprong nuiah thling ih thlung ah oh poe.
Og Jakob reiste op en minnesten på hennes grav; det er Rakels gravsten; den står der den dag idag.
21 Israel loe to ahmuen hoiah caeh moe, Eder imsang to poeng pacoengah kahni im to sak.
Så brøt Israel op igjen og slo op sitt telt bortenfor Migdal-Eder.
22 Israel loe to prae ah oh naah, Reuben mah ampa ih zula Billah to iih haih, tiah Israel mah thaih. Jakob loe capa hatlai hnetto tawnh.
Og mens Israel bodde der i landet, hendte det at Ruben gikk avsted og lå hos Bilha, sin fars medhustru; og Israel fikk høre om det - Jakob hadde tolv sønner.
23 Leah ih caanawk loe, Jakob ih calu Reuben, Simeon, Levi, Judah, Issakar hoi Zebulun.
Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, og Simeon og Levi og Juda og Issakar og Sebulon.
24 Rachel ih caanawk loe, Joseph hoi Benjamin;
Rakels sønner var: Josef og Benjamin.
25 Rachel ih tamna Billah ih caanawk loe, Dan hoi Nephtali;
Og Rakels trælkvinne Bilhas sønner var: Dan og Naftali.
26 Leah ih tamna Zilpah ih caanawk loe, Gad hoi Asher. Hae kaminawk loe Padan Aram ah oh o naah sak ih Jakob ih caa ah oh o.
Og Leas trælkvinne Silpas sønner var: Gad og Aser. Dette var Jakobs sønner, som han fikk i Mesopotamia.
27 Jakob loe Hebron, tiah kawk ih Arba vangpui, Abraham hoi Issak ohhaih Mamre ahmuen ah caeh.
Og Jakob kom til sin far Isak i Mamre ved Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak hadde bodd som fremmede.
28 Issak loe saning cumvai, qui tazetto hing.
Og Isaks dager blev hundre og åtti år.
29 Issak loe saning coeh moe, mitong naah duek; anih loe anghahhaih takhi to boeng pacoengah angmah ih kaminawk khaeah nawnto oh; a capa Esau hoi Jakob mah anih to aphum hoi.
Da opgav Isak ånden og døde og blev samlet til sine fedre, gammel og mett av dager; og Esau og Jakob, hans sønner, begravde ham.

< Genesis 35 >