Genesis 30

1 Jakob han caa maeto doeh sah pae ai, tito Rachel mah panoek naah, Rachel mah amya to ut; to pongah Jakob khaeah, Nawkta to na paek ah, to tih ai nahaeloe ka duek han boeh, tiah a naa.

Da Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg paa sin Søster og sagde til Jakob: »Skaf mig Børn, ellers dør jeg!«

2 Jakob loe Rachel nuiah palungphui moe, anih khaeah, Kai loe nang caa kaaksak thaih Sithaw ah maw ka oh? tiah a naa.

Men Jakob blev vred paa Rakel og sagde: »Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!«

3 To naah anih mah, Khenah, ka tamna Billah khaeah caeh ah, anih mah caa na sah pae nasoe, anih rang hoiah imthung takoh kang doet toeng han, tiah a naa.

Saa sagde hun: »Der er min Trælkvinde Bilha; gaa ind til hende, saa hun kan føde paa mine Knæ og jeg faa Sønner ved hende!«

4 To pongah anih mah a tamna Billah to zu ah paek; anih to Jakob mah iih haih.

Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Anih loe zokpomh moe, Jakob hanah capa mae to sak pae.

Saa blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

6 To naah Rachel mah, Sithaw mah kai ang bomh, tahmen ka hnikhaih lok ang thaih pae moe, capa maeto ang paek boeh, tiah thuih; to pongah anih mah Dan, tiah ahmin phui.

og Rakel sagde: »Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn.« Derfor gav hun ham Navnet Dan.

7 Rachel ih tamna Billah loe zokpomh let moe, Jakob hanah capa maeto sak pae let.

Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

8 Rachel mah, Kamya hoi kang pan hoi moe, ka pazawk boeh, tiah thuih. To pongah anih mah Naphtali, tiah ahmin sak.

og Rakel sagde: »Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret.« Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

9 Leah mah doeh caa ka sah ai boeh, tiah panoek naah, a tamna Zilpah to caeh haih moe, Jakob han zu ah paek.

Men da Lea saa, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

10 Leah ih tamna Zilpah mah Jakob han capa maeto sak pae.

og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

11 To naah Leah mah, Misatuh kami abu to angzoh, tiah thuih; to pongah anih mah Gad, tiah ahmin phui.

sagde Lea: »Hvilken Lykke!« Derfor gav hun ham Navnet Gad.

12 Leah ih tamna Zilpah mah Jakob hanah capa maeto sak pae let.

Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

13 To naah Leah mah, Kang hoe parai, nongpatanawk mah tahamhoih kami, tiah na kawk o tih, tiah thuih pongah, Asher, tiah ahmin phui.

og Lea sagde: »Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!« Derfor gav hun ham Navnet Aser.

14 Cang aah tue naah, Reuben loe lawk ah caeh, to naah tasi ah patoh ih mandrake thaih to a hnuk moe, amno Leah khaeah sinh pae. Rachel mah Leah khaeah, Na capa mah sin ih tasi thingkung to na paek thoem ah, tiah a naa.

Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik paa Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: »Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!«

15 Toe anih mah, Ka sava nang lomh to khawt ai vop maw? Ka capa ih mandrake thaih doeh na lak bae han vop maw? tiah a naa. Rachel mah, Na capa ih mandrake thaih nang paek pongah, Jakob loe vaiduem nang khaeah iip nasoe, tiah a naa.

Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu ogsaa tage min Søns Kærlighedsæbler?« Men Rakel sagde: »Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler maa han ligge hos dig i Nat!«

16 Duembang ah Jakob loe lawk hoiah amlaem, anih to Leah mah dawt moe, Kai na iip haih ah, ka capa ih mandrake thaih hoiah nang kang tlai boeh, tiah a naa. To pongah to na qum ah anih khaeah a iih.

Da saa Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: »Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!« Og han laa hos hende den Nat.

17 Sithaw mah Leah ih lok to tahngaih pae, anih mah zokpomh let moe, Jakob hanah capa pangato haih sak pae let.

Saa bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

18 To naah Leah mah, Ka tamna nongpata to ka sava hanah ka paek pongah, Sithaw mah kai han tangqum ang paek, tiah thuih; to pongah anih to Issakar, tiah ahmin phui.

og Lea sagde: »Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde.« Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

19 To pacoengah Leah loe zokpomh let, Jakob hanah capa tarukto haih sak pae let.

Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

20 To naah Leah mah, Sithaw mah atho kana tangqum kai han ang paek boeh, ka sava hanah capa tarukto ka sak pae boeh pongah, vaihi loe kai khaeah ni om tih boeh, tiah thuih; to pongah anih to Zebulun, tiah ahmin sak.

og Lea sagde: »Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner.« Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

21 To pacoengah canu maeto sak moe, anih to Dinah, tiah ahmin phui.

Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

22 To naah Sithaw mah Rachel to poek, Sithaw mah anih ih lok tahngaih pae moe, anih ih caa im to paongh pae.

Saa kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og aabnede hendes Moderliv,

23 Anih loe zokpomh moe, capa maeto sak; Sithaw mah patoekhaih ang takhoe pae boeh, tiah a thuih;

saa hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: »Gud har borttaget min Skændsel.«

24 to pongah anih ih ahmin to Joseph, tiah sak; Angraeng mah kalah capa na paek let nasoe, tiah a thuih.

Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: »HERREN give mig endnu en Søn!«

25 Rachel mah Joseph tapen pacoengah loe, Jakob mah Laban khaeah, Ka ohhaih ahmuen, ka prae ah, na caehsak lai ah.

Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: »Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

26 Ka zu hoi ka caanawk han tok kang sak pae baktih toengah, nihcae to na paek ah loe, na caehsak lai ah; nazetto maw nang hanah tok kang sak pae, tito na panoek, tiah a naa.

giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!«

27 Toe Laban mah anih khaeah, Na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, om raeh; nang pongah ni Angraeng mah tahamhoihaih ang paek, tito ka panoek, tiah a naa.

Men Laban svarede: »Maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN har velsignet mig for din Skyld.«

28 To pacoengah, Na toksakhaih atho thui ah kang paek han hmang, tiah a naa.

Og han sagde: »Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, saa vil jeg give dig den!«

29 Jakob mah anih khaeah, Kawbang maw tok kang sak pae moe, na pacah ih moinawk doeh ka ban thungah kawbang maw pung o, tito na panoek boeh.

Saa sagde Jakob: »Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

30 Kai kang zo ai naah hmuen zetta ni na tawnh, vaihi loe pung parai boeh; kai kang zoh nathuem hoi kamtong Angraeng mah tahamhoihaih ang paek boeh; kaimah ih imthung takoh hanah loe natuek naah maw tok ka sah tih boeh? tiah a naa.

thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men naar kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?«

31 Anih mah, To tih nahaeloe timaw kang paek han? tiah a naa. Jakob mah, Tidoeh na paek hmah; toe ka koeh baktiah nang sak pae nahaeloe, nang ih tuunawk to kang toep pae poe han.

Laban svarede: »Hvad skal jeg da give dig?« Da sagde Jakob: »Du skal ikke give mig noget; men hvis du gaar ind paa, hvad jeg nu foreslaar dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

32 Vaihniah nang tuu pacahhaih ahmuen ah ka caeh moe, aem kaom tuunawk, kamnum hoi kanglung angbaeh tuunawk hoi aem kaom maeh caanawk to ka tapraek han; aem kaom maeh, kamnum hoi kanglung angbaeh tuunawk loe ka toksakhaih atho ah om nasoe.

Jeg vil i Dag gaa hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Faar og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

33 To tiah ni hmabang ah ka toksakhaih atho na hmaa ah phak naah, ka toenghaih mah kai han lok na thui tih; kai taham moinawk thungah aem kaom ai maeh, kamnum hoi kanglung angbaeh ai tuucaanawk om nahaeloe, to maeh hoi tuu loe kai mah paquk, tiah amnoek thai tih, tiah a naa.

i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Naar du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Faar, som ikke er sorte, stjaalet af mig.«

34 Laban mah, Khenah, na thuih ih lok baktiah om nasoe, tiah a naa.

Laban svarede: »Vel, lad det blive, som du siger!«

35 To na niah anih mah aem kaom maeh, aem kaom maeh amno, kanglung hoi aem kaom maeh, rong kamunm hoi kamling angbaeh tuucaanawk to pahoe boih moe, a caanawk ban ah paek.

Saa udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Faar og overgav dem til sine Sønner,

36 Angmah ohhaih ahmuen hoi Jakob ohhaih ahmuen loe ni thumto caeh, to ahmuen ah tuunawk to a suek; Jakob loe kanghmat Laban ih tuunawk to toep pae.

og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.

37 Toe Jakob loe Poplar thing, almond thing hoi azawn ah kaom kahing thing tanghang to lak moe, a thung ih ngan kanglung to amtuengsak hanah, ahin to a saih.

Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken saaledes, at der kom hvide Striber paa Grenene;

38 Tuunawk tuinaek han angzoh o naah apa cuuk o pongah, angan kanglung amtueng hanah ahin saih ih thing to tuunawk mah hnuk o thai hanah, tui naekhaih okduk hmaa ah a suek pae.

og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, naar de kom for at drikke;

39 To naah a suek ih thing hmaa ah tuunawk to apaa cuuk o, to pongah caa tapen naah doeh aem kaom ah tacawt boih.

Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte saa stribet, spættet og blakket Afkom.

40 Jakob mah tuucaanawk hoi maeh caanawk to ahmuen kalah ah tapraek moe, aem kaom tuu hoi maeh, kamnum hoi kamling angbaeh tuu hoi maehnawk to Laban ih tuu pacahhaih ahmuen bangah angqoisak; to tiah Laban ih tuu hoi angmah ih tuunawk to angbaeh han ai ah a suek.

Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte Dyr i Labans Hjord. Paa den Maade fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

41 Thacak tuunawk apa cuuk han koeh o naah, ahin saih ih thing taengah apa cuuk o pongah, Jakob mah ahin saih ih thing to tui paekhaih okduk hmaa ah suek pae.

Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

42 Toe tuunawk thazok o naah loe, ahin saih ih thing to suem pae ai; to pongah thazok tuunawk loe Laban ih tuu ah oh moe, thacak tuunawk loe Jakob ih tuu ah oh o.

men naar det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; saaledes kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

43 To tiah Jakob loe angraeng parai; tuunawk, maehnawk, tamna nongpa hoi nongpatanawk, kaengkuu hrang hoi laa hrangnawk a tawnh mang.

Paa den Maade blev Manden overmaade rig og fik Smaakvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.