Genesis 26

1 Abraham dung nathuem ah kaom hmaloe koek khokhahaih oh pacoengah, to prae thungah khokhahaih oh let. To pongah Issak loe Gerar ah kaom Philistin siangpahrang Abimelek khaeah caeh.

Da der opstod Hungersnød i Landet — en anden end den forrige paa Abrahams Tid — begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.

2 Issak khaeah Angraeng angphong pae moe, Izip prae ah caeh tathuk hmah; oh han kang thuih ih prae ah om ah;

Og HERREN aabenbarede sig for ham og sagde: »Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;

3 hae prae thungah om ah, kai mah kang oh thuih moe, tahamhoihaih kang paek han; hae prae boih hae nangmah hoi na caanawk khaeah kang paek moe, nam pa Abraham khaeah ka sak ih lokmaihaih to ka koepsak han.

bo som fremmed i det Land, saa vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;

4 Na caanawk to van ih cakaeh zetto kang pungsak moe, hae prae hae kang paek boih han; na caanawk rang hoiah long nui ih kaminawk boih tahamhoihaih hnu o tih;

og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,

5 Abraham loe ka lok to tahngaih, ka thuih ih loknawk, patuk ih loklamnawk hoi daannawk to pazui, tiah a naa.

fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love.«

6 To pongah Issak loe Gerar ah oh;

Saa blev Isak boende i Gerar.

7 to ah kaom kaminawk mah a zu kawng to dueng o naah, anih mah ka zu ni, tiah thuih han zit pongah, Ka tanuh ni, tiah a thuih. To tiah thui ai nahaeloe Rebekah loe kranghoih pongah, hae prae ah kaom kaminawk mah na hum o moeng tih, tiah a poek.

Da nu Mændene der paa Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: »Det er min Søster!« Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der paa Stedet skulde slaa ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.

8 To prae thungah atue kasawk ah oh; nito naah loe Philistin siangpahrang Abimelek mah thokbuem hoiah dan tathuk naah, kamhai Issak hoi a zu Rebekah to a hnuk.

Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og saa Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.

9 To pongah Abimelek mah Issak to kawk moe, Khenah, anih loe na zu bae to; tipongah anih loe ka tanuh ni, tiah na thuih loe? tiah a naa. Issak mah anih khaeah, to tiah ka thui ai nahaeloe anih pongah ka dueh moeng tih, tiah a naa.

Saa lod Abimelek Isak kalde og sagde: »Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster« Isak svarede: »Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld.«

10 To pacoengah Abimelek mah, Tipongah kaicae khaeah to tiah lok na thuih loe? Kami maeto mah na zu hae iip haih moeng nahaeloe, kaicae nuiah zaehaih nam tik sut han bae to, tiah a naa.

Men Abimelek sagde: »Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og saa havde du bragt Skyld over os!«

11 To pongah Abimelek mah angmah ih kaminawk boih khaeah, Mi kawbaktih doeh hae kami, anih ih zu sui kami loe hum oh, tiah lok paek.

Saa bød Abimelek alt Folket: »Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden.«

12 Issak loe to prae thungah lawk to sak; Angraeng mah tahamhoihaih paek moe, saningto thungah cang alet cumvaito hak.

Isak saaede der i Landet og fik samme Aar 100 Fold; og HERREN velsignede ham,

13 Anih loe to nathuem hoiah angraeng amtong moe, angraeng parai, a tawnh ih hmuennawk doeh pung pae aep aep;

saa han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev saare mægtig,

14 tuunawk, maitawnawk hoi tamna paroeai a tawnh pongah, Philistin kaminawk mah anih to ut o.

og han havde Smaakvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge paa ham.

15 Ampa Abraham hing na thung a tamnanawk han takaehsak ih tuikhawnawk to Philistinnawk mah pit pae o ving moe, long hoiah taet pae o boih let.

Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til og fyldte dem med Jord;

16 To naah Abimelek mah Issak khaeah, Nang loe kaicae pong thacak boeh pongah, hae ahmuen hoi kalah bangah caeh lai ah, tiah a naa.

og Abimelek sagde til Isak: »Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!«

17 To pongah Issak mah to ahmuen to caehtaak moe, Gerar azawn ah khosak.

Saa drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18 Ampa hing nathuem ah takaeh ih tuikhawnawk, Abraham duek pacoengah Philistinnawk mah pahnawtsak ih tuikhawnawk to Issak mah a tamnanawk han takaehsak let moe, ampa mah sak ih ahmin to sak let.

Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.

19 Issak ih tamnanawk mah azawn ah tui takaeh o moe, kaciim tuipuek to hnuk o.

Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de paa en Brønd med rindende Vand;

20 Toe Gerar ah maitaw toep kaminawk hoi Issak ih maitaw toep kaminawk loe maeto hoi maeto, Kai ih tui ni, tiah anglomh o. To tiah anglomh o pongah, to ih tuikhaw to Esek, tiah ahmin sak.

men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: »Dette Vand tilhører os!« Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.

21 To pacoengah kalah tuikhaw to takaeh let, to tuikhaw doeh anglomh o let bae; to pongah to tuikhaw to Sitnah, tiah ahmin sak.

Saa flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ogsaa yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.

22 To ahmuen hoi angpuen o moe, kalah tuikhaw maeto takaeh o let; to naah loe mi mah doeh lomh o ai boeh. Vaihi loe Angraeng mah ahmuen paek boeh moe, prae thungah qoeng o tahang tih boeh, tiah a thuih pongah, to tuikhaw to Rehoboth, tiah ahmin sak.

Saa flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: »Nu har HERREN skaffet os Plads, saa vi kan blive talrige i Landet!«

23 Anih loe to ahmuen hoiah Beersheba ah caeh tahang.

Saa drog han derfra til Be'ersjeba.

24 To na ni qum ah anih khaeah Angraeng angphong pae, Kai loe nam pa Abraham ih Sithaw ah ka oh; zii hmah, nang hoi nawnto ka oh, ka tamna Abraham rang hoiah tahamhoihaih kang paek moe, na caanawk kang pungsak han, tiah a naa.

Samme Nat aabenbarede HERREN sig for ham og sagde: »Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!«

25 Issak mah to ahmuen ah hmaicam to sak moe, Angraeng hmin to kawk; to ah kahni im a sak moe, a tamnanawk mah tuikhaw to takaeh o.

Da byggede Isak et Alter der og paakaldte HERRENS Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26 To naah Abimelek loe angmah ih ampui Ahuzzath hoi misatuh angraeng Phikol to hoih moe, Gerar vangpui hoiah Issak ohhaih ahmuen ah caeh o.

Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.

27 Issak mah nihcae khaeah, Kai nang hnukma o moe, nang haek o boeh na ai maw, tikhoe nang zoh o let loe? tiah a naa.

Isak sagde til dem: »Hvorfor kommer I til mig, naar I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?«

28 Nihcae mah, Angraeng loe nang hoi nawnto oh, tito kahoih ah ka panoek o boeh; to pongah, aicae salakah lokmaihaih to om nasoe, kaicae hoi nang salak lokmaihaih to om nasoe, tiah ka thuih o; kaicae hoi nang salakah angdaehhaih sah si;

Men de svarede: »Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,

29 kaicae mah na nuiah kahoih hmuen khue ai ah loe, sethaih tidoeh ka sah o ai, nang to lunghoih ta ah ni kang patoeh o; to pongah nangmah doeh kaicae sethaih to sah hmah; nang loe Angraeng mah vaihi tahamhoihaih paek boeh, tiah a naa.

at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENS velsignede!«

30 To pacoengah Issak mah nihcae hanah buh raenghaih to sak pae, nihcae loe caak o moe naek o.

Saa gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.

31 Khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, maeto hoi maeto lokmaihaih to sak o; to pacoengah Issak mah nihcae to patoeh; nihcae loe lunghoih ta hoiah caeh o.

Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.

32 To na niah Issak ih tamnanawk to angzoh o moe, tuikhaw takaehhaih kawng to thuih pae o, anih khaeah, Tui to ka hnuk o boeh, tiah a naa o.

Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: »Vi har fundet Vand!«

33 Anih mah to tui to Shebah, tiah ahmin sak; to pongah to vangpui ih ahmin loe vaihni ni khoek to Beersheba, tiah kawk o.

Saa kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.

34 Esau loe saning qui palito oh naah, Hit kami Beeri canu, Judith hoi Hit kami Elon canu, Bashemath to zu ah lak;

Da Esau var fyrretyve Aar gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.

35 nihnik loe Issak hoi Rebekah dawnrai paekkung ah oh hoi.

Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.