Genesis 18
1 Abraham loe Mamre azawn ah oh, ni bet moe, kahni im ah anghnut naah, Angraeng anih khaeah amtueng.
Siden aabenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren paa den hedeste Tid af Dagen.
2 Abraham mah doeng tahang naah, a taengah anghnu kami thumto a hnuk; nihcae to a hnuk naah, nihcae tongh hanah angmah ih kahni im khongkha taeng hoiah karangah caeh moe, long ah akuep.
Da han saa op, fik han Øje paa tre Mænd, der stod foran ham. Saa snart han fik Øje paa dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
3 Nihcae khaeah, Ka Angraeng na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, na tamna kai hae na caehtaak hmah.
og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa gaa ikke din Træl forbi!
4 Na khok pasaeh hanah, tui zetta ka lak han, khok nam saeh o pacoengah doeh, thing tahlip ah anghak o raeh.
Lad der blive hentet lidt Vand, saa I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
5 Caak han takaw zetta ka lak han, nawnetta anghak pacoengah caeh oh, to tiah kang khetzawn o han ih ni na tamna khaeah nang zoh o, tiah a naa. Nihcae mah, Na thuih ih lok baktiah sah ah, tiah a naa o.
Saa vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre — da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!« De svarede: »Gør, som du siger!«
6 To pongah Abraham loe kahni imthung ah Sarah khaeah karangah cawnh; anih khaeah, Noekhaih thumto ah takaw dip to karangah naep ah loe, takaw to sah ah, tiah a naa.
Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre Maal fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!«
7 Maitawnawk pacahhaih ahmuen ah a cawnh moe, caak khawt boek maitaw maeto naeh pacoengah, a tamna thendoeng maeto khaeah paek; anih mah karangah thongh pae.
Saa ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
8 To pacoengah maitaw tahnutui kamkhawk, maitaw tahnutui hoi caak kahoih maitaw moi to sinh moe, nihcae hmaa ah patoemh pae; nihcae buhcaak o naah, anih loe nihcae taeng ih thing tahlip ah angdoet.
Derpaa tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Haande under Træet, og de spiste.
9 Nihcae mah, Na zu Sarah loe naa ah maw oh? tiah a naa. Anih mah, Khenah, Sarah loe kahni imthung ah oh, tiah a naa.
Da sagde de til ham: »Hvor er din Hustru Sara?« Han svarede: »Inde i Teltet!«
10 To naah anih mah hmabang saning vaihi tue thuem ah kang zoh let han, to naah na zu Sarah loe capa maeto sah tih, tiah a naa. To naah anih hnuk ah kaom kahni im thok taeng hoiah anih mah thuih ih lok to Sarah mah thaih.
Saa sagde han: »Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har din Hustru Sara en Søn!« Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;
11 Abraham hoi Sarah loe mitong hoi boeh moe, saning doeh coeh hoi boeh; Sarah loe caasakhaih atue to laemh boeh.
og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Aarene, og det ikke mere gik Sara paa Kvinders Vis,
12 To pongah Sarah mah, Kai loe mitong boeh moe, ka angraeng doeh mitong boeh, vaihi to baktih anghoehaih ka tawn vop tih maw? tiah pahnuihaih hoiah lok a thuih.
lo hun ved sig selv og tænkte: »Skulde jeg virkelig føle Attraa, nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?«
13 To naah Angraeng mah Abraham khaeah, Tipongah Sarah mah pahnuihaih hoiah, Kai loe mitong boeh, caa ka sah thai vop tih maw? tiah lok a thuih loe?
Da sagde HERREN til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn, nu jeg er gammel?
14 Angraeng hanah karai parai hmuen to oh maw? Hmabang saning vaihi tue phak naah nang khaeah kang zoh let han, to naah Sarah mah capa maeto sah tih, tiah a naa.
Skulde noget være umuligt for Herren? Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har Sara en Søn!«
15 To naah Sarah mah zit pongah amsawnlok a thuih moe, Ka pahnui ai, tiah a thuih. Toe anih mah, Na pahnui to loe, tiah a naa.
Men Sara nægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« Thi hun frygtede. Men han sagde: »Jo, du lo!«
16 To ih kaminawk loe amsak o moe, angthawk o naah, Sodom vangpui to dan o tathuk; Abraham mah nihcae to loklam ah caeh haih.
Saa brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem paa Vej.
17 To naah Angraeng mah, Ka sak han koi tok to Abraham khaeah kang phat pae tih maw?
Men HERREN sagde ved sig selv: »Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre,
18 Abraham loe thacak hoi kalen parai acaeng ah angcoeng tih; long nui ih prae kaminawk boih anih rang hoiah tahamhoihaih hnu o tih.
da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
19 Anih loe a hnuk ah angzo han koi nawktanawk hoi imthung takohnawk to thuitaek tih, tiah ka panoek. Nihcae mah Angraeng ih loklam to pazui o ueloe, toenghaih to sah o tih. To naah Angraeng mah Abraham khae thuih ih lok to akoep tih, tiah a naa.
Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal paalægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte paa HERRENS Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.«
20 To pacoengah Angraeng mah, Sodom hoi Gomorrah kaminawk hanghaih lok loe paroeai len moe, zaehaih doeh pop parai boeh.
Da sagde HERREN: »Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er saare svar.
21 Kai khaeah kapha hanghaih lok baktih toengah, to ih kaminawk mah sak o maw, sah o ai tito khet hanah, ka caeh tathuk han; to naah ni to tiah sah o ai nahaeloe, to tiah sah o ai, tito ka panoek tih, tiah a thuih.
Derfor vil jeg stige ned og se, om de virkelig har handlet saa galt, som det lyder til efter Skriget over dem, der har naaet mig — derom vil jeg have Vished!«
22 To kaminawk loe to ahmuen hoiah angqoi o moe, Sodom vangpui bangah caeh o; toe Abraham loe Angraeng hmaa ah angdoet poe.
Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev staaende foran Abraham.
23 Abraham mah Angraeng khaeah anghnaih moe, Katoeng kami to kazae kami hoi nawnto nam rosak han maw?
Og Abraham traadte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
24 Vangpui thungah katoeng kami qui pangato om nahaeloe, katoeng kami qui pangato pathlung ai ah, vangpui to nam rosak han maw?
Maaske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
25 Katoeng kami to kazae kami hoi nawnto hum hmaek han ih loe nang khae hoiah angthla nasoe; katoeng kami to kazae kami baktiah hum han ih doeh nang khae hoiah angthla nasoe; long pum lokcaekkung loe, katoeng hmuen to sah mak ai maw? tiah a naa.
Det være langt fra dig at handle saaledes: at ihjelslaa retfærdige sammen med gudløse, saa de retfærdige faar samme Skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?«
26 Angraeng mah, Sodom vangpui thungah katoeng kami qui pangato ka hnuk nahaeloe, nihcae rang hoiah vangpum to ka paquem han, tiah a naa.
Da sagde HERREN: »Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!«
27 To pacoengah Abraham mah, Kai loe maiphu hoi vai poep ah ni ka oh, toe khenah, vaihi Angraeng khaeah tha hoi lokthui rae ue,
Men Abraham tog igen til Orde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
28 katoeng kami qui pangato akoep hanah pangato angaih nahaeloe, kami pangato angaih pongah vangpui to na phraek han maw? tiah a naa. Anih mah, Vangpui thungah kami qui pali, pangato ka hnuk nahaeloe, kam rosak mak ai, tiah a naa.
Maaske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige — vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.«
29 Anih mah, vangpui thungah kami qui palito hnu khoe doeh om tih, tiah a naa. To naah anih mah, kami qui palito om nahaeloe, ka phrae mak ai, tiah a naa.
Men han blev ved at tale til ham: »Maaske findes der fyrretyve i den!« Han svarede: »For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være.«
30 To pacoengah, Angraeng, palungphuisak hmah raeh; lok ka thuih han vop; kami qui thumto hnu khoe doeh om tih, tiah a naa. Anih mah qui thumto ka hnuk nahaeloe, vangpui to kam rosak mak ai, tiah a naa.
Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig tale: Maaske findes der tredive i den!« Han svarede: »Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.«
31 Abraham mah, Khenah, vaihi tha ohhaih hoi Angraeng khae lokthuih hanah kam sak; kami pumphaeto hnu khoe doeh om tih, tiah a naa. Anih mah, kami pumphaeto pongah, vangpui kam rosak mak ai, tiah a naa.
Men han sagde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre: Maaske findes de tyve i den!« Han svarede: »For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
32 To pacoengah anih mah, Angraeng, palungphuisak hmah raeh; vaihi khue lokthui rae ue; kami hato hnuk khoe nahaeloe? tiah a naa let bae. Anih mah, Kami hato om nahaeloe, nihcae rang hoiah vangpui to ka phrae mak ai, tiah a naa.
Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; maaske findes der ti i den!« Han svarede: »For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
33 Abraham hoi lok apaeh pacoengah Angraeng loe a caehhaih loklam ah amlaem let; Abraham doeh angmah im ah amlaem.
Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
