Genesis 17

1 Abram loe saning qui takawt, takawtto naah, Angraeng mah amtueng thuih; anih khaeah, Kai loe Thacak Sithaw ah ka oh; na koep thai hanah, ka hmaa ah caeh ah.

Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,

2 Kai hoi nang salakah lokmaihaih ka sak moe, nang to pop parai ah kang pungsak han, tiah a naa.

så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!"

3 To naah Abram loe long ah akuep; Sithaw mah anih khaeah,

Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

4 khenah, ka sak ih lokmaihaih loe nang khaeah oh; nang loe prae kami boih ih ampa ah na om tih.

"Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

5 Nang ih ahmin loe Abram, tiah kawk mak ai boeh; Abraham, tiah ni kawk tih boeh; nang loe prae kami boih ih ampa ah kang sak boeh.

derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

6 Athaih paroeai kang thaisak moe, nang khae hoiah kami congca kang coengsak han; siangpahrangnawk doeh nang khae hoiah ni tacawt o tih.

Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

7 Kai loe na Sithaw, na caanawk ih Sithaw ah ka oh moe, nang hoi na caanawk boih nuiah dungzan khoek to ka sak ih lokmaihaih to ka caksak han.

Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

8 Vaihi angvin ah na ohhaih prae, Kanaan prae boih to dungzan ah toep hanah, nang hoi na hnuk ah angzo na caanawk khaeah ka paek han; kai loe nihcae ih Sithaw ah ka oh han, tiah a naa.

og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"

9 To pacoengah Sithaw mah Abraham khaeah, Nangmah hoi na hnuk ah angzo han koi na caanawk boih mah loe, ka sak ih lokmaihaih to pazui oh.

Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

10 Hae loe nangmah hoi na hnuk ah angzo han koi na caanawk salakah, na pazui o han ih ka lokmaihaih ah oh; nangcae thung ih nongpa boih tangzat hin aat oh.

og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

11 Tangzat hin to aat oh; to loe kai hoi nang salakah sak ih lokmaih angmathaih ah om tih.

I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

12 Angzo han koi na caanawk boih, na imthung ah tapen kami, to tih ai boeh loe nangmah ih acaeng na ai, phoisa hoi qan ih prae kalah kami boih, ni tazetto koep naah tangzat hin aat oh.

otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

13 Na imthung ah tapen kami doeh, phoisa hoi qan ih kami doeh, tangzat hin aah han angaih; na taksa nuiah ka sak ih lokmaihaih to dungzan khoek to om tih.

omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!

14 Tangzat hin aat ai caa nongpa, tangzat hin aat ai kami loe, acaeng thung hoiah pahnawt ah; anih loe ka lokmaihaih phraekung ah ni oh, tiah a naa.

Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"

15 Sithaw mah Abram khaeah, na zu Sarai loe Sarai, tiah kawk hmah lai ah; anih ih ahmin loe Sarah, tiah om tih boeh.

Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

16 Anih to tahamhoihaih ka paek han, anih mah capa maeto na sah pae tih; ue, anih to tahamhoihaih ka paek han, anih loe prae kami boih ih amno ah om tih; siangpahrangnawk doeh anih thung hoiah ni tacawt tih, tiah a naa.

jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"

17 Abraham loe mikhmai akuep tathuk moe, pahnuih pacoengah, a palung thung hoiah, Saning cumvaito kaom kami mah caa sah vop tih maw? Saning qui takawt, takawtto kaom, Sarah mah caa sah vop tih maw? tiah thuih.

Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?"

18 Abraham mah Sithaw khaeah, Aw Ishmael loe na hmaa ah hing nasoe, tiah a naa.

Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!"

19 Sithaw mah, Na zu Sarah mah capa na sah pae tih; anih ih ahmin to Issak, tiah sah ah; anih hoi anih hnuk ah angzo a caanawk khaeah doeh dungzan lokmaihaih to ka sak han.

Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

20 Ishmael han na thuih ih lok to ka thaih boeh; khenah, anih to tahamhoihaih ka paek han, athaih ka thaisak moe, pop parai ah ka pungsak han; anih loe ukkung hatlai hnetto ih ampa ah om ueloe, anih to kalen parai acaeng ah kang coengsak han.

Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

21 Toe hmabang saning vaihi atue ah, Sarah mah ang sak pae han ih Issak hoiah ni lokmaihaih to ka sak han, tiah a naa.

Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid."

22 Lokthuih boih pacoengah, Sithaw loe Abraham khae hoiah caeh tahang ving.

Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

23 To na niah Abraham mah a capa Ishmael, a imthung ah tapen kaminawk boih, phoisa hoi qan ih kaminawk boih, imthung ah kaom nongpa boih to kawk moe, Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, tangzat hin to aahsak.

Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.

24 Tangzat hin aah naah, Abraham loe saning qui takawt, takawtto oh boeh.

Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud;

25 A capa Ishmael loe saning hatlai thumto oh boeh.

og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.

26 Abraham hoi a capa Ishmael loe to na niah tangzat hin aah hoi hmaek.

Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;

27 Abraham im ah kaom nongpa boih, anih im ah tapen nongpa boih, prae kalah ah phoisa hoi qan ih kaminawk boih, angmah hoi nawnto tangzat hin aah o.

og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.