Genesis 15
1 To pacoengah hnuksakhaih hoiah Angraeng ih lok Abram khaeah phak; Abram zii hmah; kai loe nang abuephaih, kalen parai nang ih tangqum ah ka oh, tiah a naa.
Efter at dette var sket, kom Herrens Ord til Abram i et Syn, og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
2 Toe Abram mah, Angraeng Sithaw, timaw nang paek han? Kai loe caa tawn ai ah kho ka sak; Damaska ih Eliezer mah ni kai ih qawk to toep tih boeh, tiah a naa.
Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig? og jeg gaar hen uden Børn, og den, der forestaar mit Hus, er Elieser af Damaskus.
3 Abram mah, Khenah, kai han caa nang paek ai; to pongah ka imthung ah tapen kami mah ni kai ih qawk to toep tih boeh, tiah a naa.
Og Abram sagde: Se, mig har du intet Afkom givet, og se, min vornede arver mig.
4 To naah Angraeng ih lok anih khaeah angzoh; Na tamna mah nang ih qawk to toep mak ai; toe na takpum thung hoi tacawt na capa tangtang mah ni nang ih qawk to toep tih, tiah a naa.
Og se, Herrens Ord skete til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig; men den, som skal udkomme af dit Liv, han skal arve dig.
5 Abram to tasa bangah caeh haih moe, anih khaeah, Van bang doeng tahang ah, cakaehnawk na kroek thaih nahaeloe, kroek ah; na caanawk loe to tiah om o tih, tiah a naa.
Og han førte ham udenfor og sagde: Kære, se til Himmelen, og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal dit Afkom vorde.
6 Abram mah Angraeng to tang pongah, a tanghaih to toenghaih ah tapom pae.
Og han troede paa Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7 Anih khaeah, Kai loe hae prae hae qawk ah paek hanah, Khaldia prae Ur vangpui hoiah nang zaehoikung, Angraeng ah ka oh, tiah a naa.
Og han sagde til ham: jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Kaldæa for at give dig dette Land til at eje det.
8 Toe Abram mah, Angraeng Sithaw, hae prae hae qawk ah ka toep han, tito kawbang maw ka panoek thai tih? tiah a naa.
Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kende, at jeg skal eje det?
9 To pongah Angraeng mah anih khaeah, Saning thumto kaom maitaw tae maeto, saning thumto kaom maeh amno maeto, saning thumto kaom tuu tae maeto, pahuu maeto hoi im pahuu maeto na sin ah, tiah a naa.
Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Kvie og en tre Aar gammel Ged og en tre Aar gammel Vædder og en Turteldue og en Dueunge.
10 Abram mah to hmuennawk to sinh boih; hnetto ah a bawk moe, kalah kalah ah suek boih; toe tavaanawk loe hnetto ah bawk ai.
Og han tog ham alt dette og delte det midt over og lagde den ene Del deraf tvært overfor den anden; men Fuglene delte han ikke.
11 Moicaa tavaanawk loe kadueh qok moinawk nuiah azawk o tathuk, to naah Abram mah tavaanawk to huih boih.
Og Rovfugle sloge ned paa de døde Kroppe; men Abram jog dem derfra.
12 Niduem naah loe iih kangmue mah kae pongah Abraham loe iih; to naah zit kaom kalen parai khoving mah anih to khuk hmoek.
Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham.
13 To naah Angraeng mah anih khaeah, Na caanawk loe minawk prae ah angvin ah om o tih; to kaminawk ih tamna ah om o ueloe, nihcae mah saning cumvai palito thung pacaekthlaek o tih, tito panoek ah;
Da sagde han til Abram: du skal visseligen vide, at dit Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle trælle for dem, der skulle plage dem, fire Hundrede Aar.
14 toe nangcae tamna ah patoh acaeng to lok ka caek han; to pacoengah ni nihcae to paroeai pop hmuenmaenawk hoiah tacawt o vop tih.
Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaa med meget Gods.
15 Nang loe lunghoih ta hoi nam panawk khaeah na caeh ueloe, mitong naah na phum o tih.
Men du skal fare til dine Fædre med Fred, og du skal blive begravet i en god Alderdom.
16 Na caanawk loe dung palito phak naah, hae ahmuen ah angzo o let tih; Amor kaminawk sakpazaehaih koep ai vop, tiah a naa.
Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igen; thi Amoritens Ondskab er endnu ikke fuld.
17 Aduem bang khoving ah loe, akhue tacawt hmai kangqong, pa-aang ih hmai-im to tacawt moe, kalah kalah ah tapraek ih moi salakah caeh.
Og det skete, der Solen var nedgangen, og der var stort Mørke, se, da var der en rygende Ovn og Ilds Blus, som for hen imellem disse Stykker.
18 To na niah Angraeng mah Abram hoi lokmaihaih to sak moe, Izip prae vapui thung hoiah kalen parai vapui, Euphrates vapui;
Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat,
19 Ken, Ken-zi, Kadmon,
Keniter og Kenisiter og Kadmoniter
20 Hit, Periz, Rephaim,
og Hethiter og Feresiter og Refaiter
21 Amor, Kanaan, Girgash hoi Jebus kaminawk ih prae loe na caanawk khaeah ka paek boeh, tiah a naa.
og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.
