Kalati 2

1 Saning hatlai palito laemh pacoengah, Titu doeh ka hoih moe, Barnaba hoi nawnto Jerusalem ah ka caeh let.

Senere, efter fjorten Aars Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

2 Kangphong lok hnuksakhaih hoiah ka caeh moe, Gentelnawk khaeah ka thuih ih tamthanglok hoih to nihcae khaeah ka thuih pae, toe ka sak tangcae tok hoi ka sak han koi tok to azom pui ah oh han ai ah, ahmin kamthang kaminawk khaeah ni tamquta hoiah ka thuih.

Men jeg drog op ifølge en Aabenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, — om jeg vel løber eller har løbet forgæves.

3 Kai hoi nawnto kaom Titu loe, Greek kami ah oh, toe tangzat hin ka aatsak nganga ai.

Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,

4 Kri Jesu ah a tawnh o ih loihhaih to khet moe, aicae misong ah ohsak hanah tamquta hoi aicae thungah a kun o sak ih, kahoih ai nawkamyanawk pongah ni to tiah a sak o:

nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure paa vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.

5 toe loktang tamthanglok hoih nangcae khaeah oh thaih poe hanah, nihcae han ahmuen ka paawh pae o ai, atue maeto thung mataeng doeh ka paek pae o ai.

For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder.

6 Lokpui ah kaom kaminawk hoi (kai hanah loe kawbaktih kami doeh lahhaih om ai: Sithaw loe kami mikhmai to khen ai: ) lokpui ah poek o ih kaminawk loe, kai han amekhaih tidoeh om ai.

Men fra deres Side, som ansaas for at være noget, (hvordanne de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke paa et Menneskes Person; ) — over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.

7 Piter khaeah tangzat hin aahhaih kahoih tamthanglok paek baktih toengah, kai khaeah doeh tangzat hin aat ai kahoih tamthanglok to paek toeng, tito nihcae mah panoek o;

Men tværtimod, da de saa, at jeg har faaet Evangeliet til de uomskaarne betroet, ligesom Peter til de omskaarne,

8 (tangzat hin aat kaminawk khaeah patoeh ih kami ah oh hanah, Piter nuiah toksah Anih loe, Gentelnawk khaeah toksah kai khaeah doeh toksak toeng: )

(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil for Hedningerne; )

9 im tung baktiah kaom Jakob, Kipha hoi Johan cae mah, kai khaeah tahmenhaih paek boeh, tito panoek o naah, nihcae loe tangzat hin aat kaminawk khaeah caeh o moe, Sithaw panoek ai kaminawk khaeah caeh hanah, kai hoi Barnaba to bantang ban ang sinh o.

og da de lærte den mig givne Naade at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansaas for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshaand for at vi skulde gaa til Hedningerne og de til de omskaarne;

10 Nihcae mah loe kamtang kaminawk ka pahnet o han ai khue ni koehhaih a tawnh o; kai mah doeh to tiah sak han ih ka koeh toeng.

kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre.

11 Piter Antiok vangpui ah angzoh naah, kasae thuih koi kaom ah khosak pongah, mikhmai kangtong ah lok ka aek.

Men da Kefas kom til Antiokia, traadte jeg op imod ham for hans aabne Øjne, thi domfældt var han.

12 Jakob mah patoeh ih thoemto kaminawk angzo o ai karoek to, anih loe Gentelnawk hoi nawnto buhcaak: toe nihcae phak o naah loe, tangzat hin aat kaminawk to zit pongah, Gentel kaminawk hoi angkom ai ah kamhoe ah a oh ving.

Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.

13 To naah kalah Judah kaminawk doeh anih baktiah angsak o toeng; nihcae to tiah angsak o pongah Barnaba doeh nihcae baktiah oh ving.

Og med ham hyklede ogsaa de øvrige Jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.

14 Nihcae loe tamthanglok hoih baktiah katoengah toksah o ai, tito ka panoek naah, kai mah nihcae boih hmaa ah, Nang loe, Judah kami maeto ah na oh, toe Judah kami baktiah kho na sah ai, Gentelnawk baktiah ni kho na sak; to tiah na oh to mah tih hanah Gentelnawk to Judahnawk baktiah na ohsak nganga loe? tiah Piter khaeah ka thuih pae.

Men da jeg saa, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Paahør: Naar du, som er en Jøde, lever paa hedensk og ikke paa jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?

15 Aicae loe tapen tangsuek nathuem hoiah Judah kami ah a oh o, kazae Gentelnawk baktiah a om o ai.

Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;

16 Kaalok pazuihaih rang hoiah kami mah toenghaih hnu ai, toe Jesu Kri tanghaih rang hoiah ni hnuk, tiah a panoek o; aicae mah kaalok pazuihaih hoiah na ai, Kri tanghaih rang hoiah toenghaih a hnuk o thai hanah, Kri Jesu to ni a tang o: kaalok pazuihaih rang hoiah mi kawbaktih doeh toenghaih hnu thai ai.

men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro paa Jesus Kristus, saa have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte blive retfærdiggjorte af Tro paa Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Gerninger skal intet Kød blive retfærdiggjort.

17 Kri rang hoiah toenghaih a pakrong o naah loe, aicae Judah kaminawk doeh kami zae ah ni a oh o toeng, to tiah om nahaeloe Kri loe zaehaih toksahkung ah maw oh? To tiah om ai.

Men naar vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv fandtes at være Syndere, saa er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!

18 Ka phraek tangcae hmuen to ka sak let nahaeloe, kaimah hoi kaimah to zaehaih sah kami ah ni ka ohsak, tito amtueng.

naar jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.

19 Sithaw ah ka hing thai hanah, kaalok ah ka duek.

Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.

20 Kai loe Kri hoi nawnto thinglam pongah takhing boeh: to langlacadoeh ka hing; toe kai na ai, Kri kai thungah hing: vaihi taksa ah ka hinghaih loe, kai palung, kai han a hinghaih paek, Sithaw Capa tanghaih hoiah ni hing boeh.

Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

21 Sithaw tahmenhaih to ka takhoe ving ai: kaalok pazuihaih rang hoiah toenghaih hnuk thai nahaeloe, Kri loe azom pui ah ni duek.

Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.