Ezekiel 36
1 Kami capa, Israel maenawk khaeah lokthui ah, hae tiah thui ah, Nangcae Israel ih maenawk, Angraeng ih lok hae tahngai oh,
Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.
2 Angraeng Sithaw mah, Na misanawk mah, “Ha, ha, canghnii ih hmuensangnawk loe kaicae han ni oh boeh, tiah a thuih o pongah;
Så siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"
3 lok to taphong ah, Angraeng Sithaw mah, Nangcae loe anghmat Sithaw panoek ai kaminawk ih qawk ah na oh o thai hanah, nihcae mah ang paro o moe, ahnuk ahma bang hoiah ang caak o, minawk mah kasae thui ih kami ah na oh o, tiah thuih:
derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HERREN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,
4 to pongah aw Israel maenawk, Angraeng Sithaw ih lok hae tahngai oh; Angraeng Sithaw mah, maenawk, maesomnawk, vapuinawk, tahawtnawk to pong sut ueloe, azawn taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah pahnui thui ih angqai krang vangpui ah om tih boeh, tiah thuih.
derfor, Israels Bjerge, hør HERRENs Ord: Så siger den Herre HERREN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om,
5 Angraeng Sithaw mah, Poek nawmhaih hoi kai ih prae lomh moe, uthaih palung hoi angmacae ih qawk baktiah kala, anghmat Sithaw panoek ai prae kaminawk hoi Edumea kaminawk boih khaeah hmai baktih amngaeh palungphuihaih hoiah misa suekhaih lok to ka taphong tangtang boeh, tiah thuih.
derfor, så siger den Herre HERREN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov.
6 To pongah Israel prae kawng ah, maenawk, maesomnawk, vapuinawk, longhawhnawk khaeah, Angraeng Sithaw mah, Khenah, Sithaw panoek ai kaminawk ih pacaekthlaekhaih to na tongh o hmoek boeh pongah, paroeai palungphuihaih, uthaih hoiah lok ka thuih boeh, tiah thui paeh, tiah ang naa.
Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.
7 To pongah Angraeng Sithaw mah, Nangcae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk loe angmacae azathaih to zok o tih, tiah ban phokhaih hoiah lok ka kam boeh.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.
8 Toe nangcae, Aw Israel maenawk, tanghang to na cawn o ueloe, kai ih Israel kaminawk hanah athaih na thai pae o tih, nihcae loe angzoh o tom boeh.
Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.
9 Khenah, kai loe nangcae hanah ka oh, nangcae khaeah kam laem let moe, nangcae nuiah laikok atok pacoengah, aanmu to ka haeh han.
Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;
10 Nangcae nui hoi Israel imthung takohnawk boih nuiah kami ka pungsak han; vangpuinawk thungah kami om ueloe, kamro hmuennawk to sak let ah om tih.
jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges;
11 Nangcae nuiah kami hoi moinawk ka pungsak han, nihcae loe pung o ueloe, caa sah o tih; nangcae loe na oh o haih ahmuen kangquem ah kang suek han, to naah nangcae loe hnukbang khosakhaih pongah khosak na hoih o kue tih; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.
jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HERREN.
12 Ue, nangcae nuiah kaimah ih kami, Israelnawk to kam kaehsak han; nihcae mah na la o ueloe, nihcae ih qawk ah na om o tih, nangcae loe nihcae ih caa anghmasak kami ah na om o mak ai boeh.
Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.
13 Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; kaminawk mah nang khaeah, nang, long loe kaminawk to na caak moe, a caanawk doeh nam rosak, tiah thuih o;
Så siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"
14 to pongah kami to na caa mak ai boeh, acaeng kaminawk doeh nam rosak mak ai boeh.
derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HERREN.
15 Sithaw panoek ai kaminawk mah pahnui thuihaih om mak ai boeh, kaminawk mah kasae thuihaih doeh kang tongh sak mak ai ueloe, na prae kaminawk doeh amtim o sak mak ai boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HERREN.
16 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENs Ord kom til mig således:
17 kami capa, Israel kaminawk angmacae prae thungah oh o naah, angmacae koeh baktiah sak o ih tuinuen hoi hmuennawk mah prae to amhnongsak boeh; nihcae ih tuinuen loe nongpata mah khrah kruek hnuk ih kaciim ai hmuen baktiah ni oh.
Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.
18 To pongah prae thungah athii to long o sak moe, krang sakhaih rang hoiah prae to panuet thok ah a sak o pongah, nihcae nuiah palungphuihaih ka kraih thuih boeh.
Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.
19 Nihcae to Sithaw panoek ai kaminawk salakah kam hetsak moe, prae kruekah ka proengsak; a sak o ih tuinuen hoi hmuennawk baktih toengah, nihcae to lok ka caek.
Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.
20 Sithaw panoek ai kaminawk salakah a caeh o naah, Hae kaminawk loe Sithaw ih kami ah oh o, nihcae loe angmacae prae thung hoiah tacawt o boeh, tiah kaminawk mah thuih o.
Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"
21 Toe Israel imthung takoh loe caehhaih ahmuen kruek, Sithaw panoek ai kaminawk salakah kai ahmin kasae a thuih o pongah, kaimah ih kaciim ahmin to ka tahmenh.
Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.
22 To pongah Israel imthung takoh khaeah, Angraeng Sithaw mah, Aw Israel imthung takoh, hae hmuen hae nang hanah ka sah mak ai, na caeh o haih ahmuen kruek ih Sithaw panoek ai kaminawk salakah kasae na thuih o ih, kaciim ka hmin han ih ni ka sak.
Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.
23 Sithaw panoek ai kaminawk salakah kasae na thuih o ih kalen, Kaimah ih ahmin to kam tuengsak han; nangcae rang hoiah ka ciimhaih nihcae hmaa ah kam tuengsak naah, Sithaw panoek ai kaminawk mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, lyder det fra den Herre HERREN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.
24 Nangcae to Sithaw panoek ai kaminawk thung hoiah kang hoih o han, prae thung boih hoiah kang tacuu o moe, na prae thungah kang caeh o haih let han.
Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.
25 Nangcae nuiah kaciim tui to kang pathaek han, to naah loe na ciimcai o tih boeh; nam hnong o haih hoi krang na bok o haih thung hoiah kang pasaeh o han.
Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.
26 Kangtha palungthin to kang paek o moe, nangcae thungah kangtha pakhra to ka suek han; thlung baktih kamtaak palungthin to na ngan thung hoiah ka lak moe, angan kaom palungthin to kang paek han.
Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.
27 Nangcae thungah kaimah ih Muithla to ka suek moe, ka paek ih loknawk to ka pazuisak han; to naah ka lokcaekhaih to na pakuem o ueloe, na sah o tih boeh.
Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,
28 Nam panawk khaeah ka paek ih prae thungah na om o tih; nangcae loe Kai ih kami ah na om o ueloe, Kai doeh nangcae ih Sithaw ah ka om tih.
I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
29 Ciimcai ai hmuennawk boih thung hoiah kang pahlong o han; cang to ka kawk moe, paroeai ka pungsak han, nangcae nuiah khokhahaih om mak ai boeh.
Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.
30 Thingthai qumpo to ka pungsak moe, lawk ih aannawk doeh ka pungsak han, to naah khokhahaih pongah Sithaw panoek ai kaminawk salakah ahminsethaih na tawn o mak ai boeh.
Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.
31 To naah na sak ih tuinuen sethaih hoi kahoih ai hmuennawk to na panoek tih, na sak ih zaehaih hoi panuet thok hmuennawk pongah nangmah hoi nangmah to nam nuet tih boeh.
Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.
32 Hae hmuen hae nangcae hanah ka sah ai, tito panoek oh, Aw Israel imthung takoh, na sak o ih hmuennawk pongah azat oh loe, ahminsethaih hoiah om oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HERREN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!
33 Angraeng Sithaw mah, Na zaehaihnawk boih ka pasaeh moe, kamro hmuennawk to ka sak let naah loe, vangpui thungah kang ohsak han.
Så siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges;
34 A taengah caeh tathuk caeh tahang kaminawk mikhnuk ah kapong sut ahmuen to laikok atokhaih ahmuen ah om let tih boeh.
det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.
35 Nihcae mah, Hae ih kapong sut ahmuen loe Eden takha baktiah oh boeh; angqai krangah kaom, kapong sut moe, amro vangpuinawk doeh sipae to thungh o moe, kaminawk khosak o boeh, tiah thui o tih.
Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."
36 To naah nangcae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah, Kai Angraeng mah ni, kamro ahmuennawk to sak let moe, kapong sut ahmuen ah laikok atok let, Kai Angraeng loe thuih ih lok baktiah sak, tito panoek o tih.
Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
37 Angraeng Sithaw mah, Hae hmuen sak hanah Israel imthung takoh mah na hni o tih; nihcae loe tuu baktiah ka pungsak han.
Så siger den Herre HERREN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;
38 Canghnii ah Jerusalem loe poihsak naah boh han ih kaciim tuunawk hoiah koi mong baktih toengah, kamro vangpuinawk doeh kami hoiah koi o tih; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih, tiah thuih.
som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HERREN.
