Ezekiel 34

1 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 kami capa, Israel tuu toepkungnawk misa haih lok to taphong ah; lok to taphong ah loe, nihcae khaeah, Angraeng Sithaw mah tuu toep kamkinawk khaeah, Angmacae khue khenzawn Israel tuu toep kaminawk, khosak na bing o! Tuu toep kaminawk loe angmah ih tuunawk to pacah mak ai maw?

Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og sig til dem, til Hyrderne: Saa siger den Herre, Herre: Ve Israels Hyrder, som ere deres egne Vogtere! skulle ikke Hyrderne være Faarenes Vogtere?

3 Nangcae loe tahnutui na naek o, tuumui to nang khuk o moe, kathawk koek moinawk to na boh o, toe tuunawk to na khenzawn o ai.

I æde Fedmen og klæde eder med Ulden, I slagte det fede, men Faarene vogte I ikke.

4 Thazok kaminawk to tha na paek o ai, nganna kaminawk ngan na tui o sak ai moe, ahmaa caa kaminawk ahmaa na kom pae o ai; loklam amkhraeng kaminawk na hoi o let ai moe, anghmaa kaminawk to na pakrong o ai; toe nihcae to tha patohhaih hoiah na uk o.

Det svage styrkede I ikke, og det syge lægede I ikke, og det, som havde lidt Brud, forbandt I ikke, og det fordrevne førte I ikke tilbage, og det, som var tabt, ledte I ikke efter; men med Haardhed og med Grumhed herskede I over dem.

5 Tuu toep kami om ai pongah tuunawk loe amkhraeng o boih boeh; amkhraeng o phang naah, moi kasannawk ih rawkcak ah ang coeng o.

Og de bleve adspredte, fordi de havde ingen Hyrde, og de ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken; saa bleve de adspredte.

6 Kai ih tuunawk loe mae hoi maesomnawk ah avah o boih boeh. Long pum ah avah o, mi mah doeh pakrong o ai, tiah thuih.

Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle fremragende Høje, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er ingen, som spørger, og ingen, som leder efter dem.

7 To pongah, nangcae tuu toep kaminawk, Angraeng ih lok hae tahngai oh;

Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!

8 kai ka hing baktih toengah, Angraeng Sithaw mah, Tuu toep kami om ai, kai ih tuu toep kaminawk loe kai ih tuu to pakrong o ai, kai ih tuu to pacah o ai, angmah hoi angmah to amcah lat pongah, kai ih tuunawk loe hum han ah oh o moe, taw ih moi kasannawk rawkcak ah angcoeng o boih boeh, tiah thuih.

Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken, eftersom de ingen Hyrde havde, og mine Hyrder ikke søgte mine Faar; men Hyrderne bleve deres egne Vogtere og vogtede ikke mine Faar:

9 To pongah Aw tuu toep kaminawk, Angraeng ih lok hae tahngai oh,

Derfor, I Hyrder, hører Herrens Ord!

10 Angraeng Sithaw mah, Khenah, tuu toep kaminawk to misa kang thawk thuih han, nihcae khaeah kaimah ih tuu kawng to ka thuih han, tuu toep kaminawk mah angmacae ih zok angkok o thaih han ai ah, tuu pacahhaih kang haksak han; nihcae pakha thung hoiah kaimah ih tuunawk to ka pahlong han, to naah ka tuunawk loe nihcae ih buh ah om o mak ai boeh, tiah thuih.

Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Hyrderne og kræver mine Faar af deres Haand og lader dem blive fri for at vogte Faarene, saa Hyrderne ikke mere skulle være deres egne Vogtere; og jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Føde.

11 Angraeng Sithaw mah, Khenah, kaimah ih tuunawk to kaimah roe ka pakrong moe, ka toep han boeh.

Thi saa siger den Herre, Herre: Se, da vil jeg, jeg spørge efter mine Faar og se efter dem.

12 Tuu toepkung loe athun naah amhet phang tuunawk taengah oh thuih moe, a toep baktih toengah kaimah ih tuunawk to ka toep han; Tamai hoi khoving thungah amhet o haih ahmuen kruek hoiah nihcae to ka pahlong han.

Som en Hyrde ser efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg se efter mine Faar og føre dem frelste hjem fra alle de Steder, hvorhen de vare adspredte paa Sky og Mørkhedsdag.

13 Nihcae to kaminawk salak hoiah ka hoih han, praenawk thung hoiah ka huih cuu moe, angmacae prae thungah ka caeh haih han; nihcae to Israel maenawk nuiah, vapuinawk taeng hoi prae thung ih ohhaih ahmuen boih ah ka pacah han boeh.

Og jeg vil føre dem ud fra Folkene og samle dem fra Landene og føre dem ind i deres Land; og jeg vil vogte dem paa Israels Bjerge, i Dalene, og hvor de bo i Landet.

14 Nihcae to kahoih qam ahmuen ah ka pacah han, nihcae ih takha loe Israel maesangnawk nuiah om tih; nihcae loe Israel maenawk nui ih kahoih takha thungah tabok o ueloe, caaknaek kahoih to caa o tih, tiah thuih.

Paa en god Græsgang vil jeg lade dem græsse, og deres Overdrev skal være paa Israels høje Bjerge; der skulle de ligge paa et godt Overdrev, og paa en fed Græsgang skulle de græsse over Israels Bjerge.

15 Kaimah ih tuunawk to kaimah roe ka pacah moe, ka taboksak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Jeg vil selv vogte mine Faar og selv lade dem hvile, siger den Herre, Herre.

16 Kanghmaa tuu to ka pakrong moe, loklam amkhraeng tuu to ka zaeh let han, ahmaa caa tuu to ahmaa ka komh pae moe, thacak ai tuu to tha ka caksak han; toe kathawk hruk moe, thacak tuu loe ka hum han; tuunawk to toenghaih hoiah ka sak han.

Efter det, som er tabt, vil jeg lede, og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det, som har lidt Brud, vil jeg forbinde, og det syge vil jeg styrke, men det fede og det stærke vil jeg ødelægge, jeg vil vogte det med Retfærdighed.

17 Nangcae hanah loe, Aw kai ih tuunawk, Angraeng Sithaw mah, Khenah, tuu maeto hoi maeto salak, tuu taenawk hoi maeh taenawk salakah lok ka takroek han.

Og I, mine Faar! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg dømmer imellem Lam og Lam, imellem fædrene og Bukkene.

18 Nangcae mah kahoih qam to na caak o khue ai ah, kanghmat qam doeh na cawh o han vop maw? Tui kaciim naek khue khawt ai ah tui kaciim to na cawh o han vop maw?

Mon det er eder for lidet, at I afgræsse den gode Græsgang, saa at I skulle træde det, som bliver tilovers af eders Græsgang, ned med eders Fødder? eller at I drikke det klarede Vand, saa at I skulle plumre det, som bliver tilovers, med eders Fødder?

19 Kai ih tuunawk mah na cawh o ih qam to caa o ueloe, nam nuu o sak ih tui to nae o tih maw? tiah thuih.

Og mine Faar — skylle de græsse paa det, som er nedtraadt med eders Fødder? eller drikke det, som er plumret med eders Fødder?

20 To pongah Angraeng Sithaw mah, Khenah, tuu kathawk hoi tuu kazaek to ka tapraek han.

Derfor, saa siger den Herre, Herre til dem: Se, jeg, jeg vil dømme imellem det fede Lam og imellem det magre Lam.

21 Nangcae loe thazok tuunawk to ahmuen kruekah amhetsak hanah, panak hoiah maw, palaeng hoiah maw na et o moe, takii hoiah na tanawt o;

Fordi I med Side og Bov støde og med eders Horn stange alle de svage, indtil I have faaet dem adspredte og jagede udenfor,

22 to pongah kaimah ih tuunawk to ka pahlong han, nihcae loe hum han ih tuu ah om o mak ai boeh; tuu maeto hoi maeto ka tapraek han.

derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg, vil dømme imellem Lam og Lam.

23 Nihcae nuiah tuu toepkung maeto ka suek han, anih mah tuunawk to pacah tih, ka tamna David loe tuu toep kami ah om ueloe, tuunawk to pacah tih, tiah thuih.

Og jeg vil lade een Hyrde staa frem for dem, og han skal vogte dem, nemlig min Tjener David; han, han skal vogte dem, og han skal være dem en Hyrde.

24 Kai Angraeng loe nihcae ih Sithaw ah ka oh han, ka tamna David loe nihcae salakah siangpahrang capa ah om tih; Kai Angraeng mah thuih boeh.

Og jeg Herren, jeg vil være deres Gud, og min Tjener David skal være en Fyrste midt iblandt dem; jeg Herren, jeg har talt det.

25 Nihcae hoi angdaeh lokkamhaih to ka sak han, moi kasannawk to prae thung hoiah ka huih boih han; to naah tuunawk loe praezaek ah om o ueloe, taw thungah kamong ah pra o tih boeh.

Og jeg vil slutte med dem en Fredens Pagt og lade onde Dyr forsvinde af Landet, saa at de kunne bo tryggelig i Ørken og sove i Skovene.

26 Nihcae hoi kaimah ih maesom taengnawk boih tahamhoihaih ka paek han; atue phak naah kho kang zohsak han, to naah tahamhoihaih khotui to om tih.

Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme.

27 Lawk ih thingkungnawk mah thingthai athai tih, long mah doeh aannawk to tacawtsak tih; prae kaminawk doeh monghaih hoiah khosah o tih; nihcae mah phawh ih hnam to ka petsak moe, misong ah omsak kaminawk ih ban thung hoiah ka pahlong naah, nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih.

Og Træet paa Marken skal give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være trygge i deres Land, og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Rykkende Aag og redder dem af deres Haand, som brugte dem til Trælle.

28 Nihcae loe Sithaw panoek ai kaminawk mah hum han ih om o mak ai boeh, prae thung ih moi kasannawk mah doeh kaek o mak ai boeh; toe kamong ah om o ueloe, mi mah doeh pazih o mak ai boeh.

Og de skulle ikke ydermere være et Rov for Hedningerne, og intet vildt Dyr paa Jorden skal opæde dem; men de skulle bo tryggelig, og der skal ingen forfærde dem.

29 Nihcae hanah ahmin kamthang takha to ka sak pae han, prae thungah khokhahaih om mak ai boeh; Sithaw panoek ai kaminawk mah kasae thuihaih doeh om let mak ai boeh.

Og jeg vil fremkalde en Plantning for dem til Navnkundighed, og de skulle ikke ydermere bortrives af Hunger i Landet og ej mere bære Hedningernes Forhaanelse.

30 To naah nihcae mah, nihcae ih Angraeng Sithaw, Kai loe nihcae hoi nawnto ka oh, Israel imthung takoh loe kai ih kami ah oh o, tiah panoek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Og de skulle fornemme, at jeg Herren, deres Gud, er med dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, siger den Herre, Herre.

31 Tuu ka pacahaih ahmuen ah kaom, kai ih tuunawk, nangcae loe kami ah ni na oh o; Kai loe nangcae ih Sithaw ah ka oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang thuih.

Og I, mine Faar, min Græsgangs Faar, I ere Mennesker; jeg er eders Gud, siger den Herre, Herre.