Ezekiel 28
1 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENs Ord kom til mig således:
2 kami capa, Tura ukkung khaeah thui paeh, Angraeng Sithaw mah, Nang loe amoekhaih hoiah sithaw ah ka oh, tuipui um li ah, sithaw ih tangkhang pongah kang hnut, tiah na thuih, to pongah Sithaw baktiah na poek, toe nang loe kami ni, Sithaw na ai ni, tiah thuipaeh, tiah ang naa:
Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;
3 khenah, nang loe Daniel pongah palung na ha kue maw? Hmuennawk boih ka panoek tiah na poek maw?
se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig;
4 Palung na hahaih hoi na panoekhaih pongah nang raeng, hmuenmae patunghaih tabu thungah sui hoi sum kanglung to na patung mang:
ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;
5 hmuenmae zawh na thoem pongah na tawnh ih hmuenmae loe paroeai pop, hmuenmae hoi nang raeng pongah na poekhaih doeh sang.
ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, så dit Hjerte hovmodede sig over den -
6 To pongah Angraeng Sithaw mah, Nangmah hoi nangmah to Sithaw baktih ah na poek pongah,
derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,
7 khenah, nang khaeah tahmenhaih tawn ai, prae kalah kaminawk kang zoh haih han; na krang hoihaih hoi palung na hahaih to tuk hanah, sumsen na phong o thuih ueloe, na lensawkhaih to amhnong o sak tih.
se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.
8 Nihcae mah tangqom thungah na pakhrah o ueloe, tuipui um li ah kadueh kami baktiah na dueh tih, tiah thuih.
De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.
9 Nang hum kaminawk hmaa ah, Kai loe Sithaw ni, tiah na thuih han vop maw? Nang hum kaminawk ban ah, nang loe kami ah ni na om tih, Sithaw ah na om mak ai.
Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.
10 Tangzat hin aat ai kami prae kalah kaminawk ban ah dueh kami baktiah ni na dueh tih; kai mah ka thuih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
De uomskårnes Død skal du dø for fremmedes Hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
11 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
Og HERRENs Ord kom til mig således:
12 kami capa, Tura siangpahrang hanah qahhaih laa to sah ah loe, anih khaeah, Angraeng Sithaw mah, Nang loe koephaih tacik ah na oh, palunghahaih hoi na koi moe, kranghoihaih hoiah na koep.
Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.
13 Sithaw ih Eden takha ah na oh moe, atho kana thlung sardius, topaz, diamond, beryl, onyx, jasper, sapphire, emerald, turquoise, suinawk hoiah nam thoep; nang to sak na niah nang hanah satuem hoi tamoinawk to paroep coek boeh.
I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.
14 Nang loe khenzawnkung situi hoi pazut ih cherub ah na oh pongah, to tiah kang ohsak; Sithaw mae kaciim nuiah na oh moe, hmai kangqong thlung salakah ahnuk ahma nam kaeh.
Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.
15 Na tapenhaih ni hoi kamtong na sakpazaehaih amtueng ai karoek to, na caehhaih loklamnawk boih ah coek koi om ai.
Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.
16 Toe pop parai acaengnawk hoi na sak ih hmuenmae zawhhaih mah athii longhaih hoiah koi boeh moe, zaehaih na sak boeh; to pongah Sithaw mae kaciim hoiah azat thok ah kang haek han: Aw khenzawnkung cherub, hmai kangqong thlung salak hoiah kang hum han.
Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellem Guds Sønner.
17 Na tungkrang hoihaih pongah na poekhaih to sang moe, na lensawkhaih mah palung na hahaih to anghmatsak boeh; to pongah long ah kang vah tathuk han, kaminawk mah khet hanah, siangpahrangnawk hma ah kang suek han.
Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.
18 Hmuenmae zaw kaminawk na linghaih mah, na ohhaih hmuenciimnawk to amhnongsak boeh; to pongah nangmah thung hoiah hmai to ka tacawtsak moe, kang kanghsak han, nang khen kaminawk boih mikhnuk ah long ih maiphu ah kang coengsak han.
Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jorden for alle, som så dig.
19 Nang panoek prae kaminawk loe na nuiah kaom hmuen pongah dawnrai o boih tih; nang loe zit kaom kami ah na om ueloe, dungzan ah nang hmaa tih boeh, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.
20 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENs Ord kom til mig således:
21 kami capa, Sidon khaeah angqoi ah loe anih misa haih lok to thui ah,
Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det
22 anih khaeah, Angraeng Sithaw mah, Khenah, Aw Sidon, nang hae misa ah kang suek han, nang thung hoiah ka lensawkhaih to amtueng tih; anih to lok ka caek moe, ciimcaihaih kam tuengsak naah, nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih.
og sig: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed på dig.
23 Anih khaeah nathaih kasae ka tacawtsak moe, loklamnawk ah athii ka longsak han; A thungah ahmaa caa kaminawk to amtim o ueloe, ahmuen kruekah sumsen hoi hum to om tih; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih.
Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.
24 To naah loe Israel imthung takoh kathun thaih soekhring to om mak ai boeh, anih patoek kami hoi palungsethaih paek thaih soekhringnawk doeh nihcae taengah om o mak ai boeh; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng ni, tiah panoek o tih, tiah thuih, tiah thuih paeh, tiah ang naa.
Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
25 Angraeng Sithaw mah, Kami congca salakah kamhet Israelnawk ka pakhueng let naah loe, nihcae to Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka ciimsak han, ka tamna Jakob khaeah ka paek ih angmacae prae thungah khosah o tih boeh.
Så siger den Herre HERREN: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;
26 Nihcae loe to prae thungah misa monghaih hoiah om o tih, imnawk to sah o ueloe, misur takhanawk to sah o tih; ue, nihcae taeng kaom nihcae patoek kaminawk boih lok ka caek naah, nihcae loe mawnhaih om ai ah khosah o tih boeh; to naah nihcae mah Kai loe Angraeng Sithaw ni, tiah panoek o tih, tiah thuih.
de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.
