Ezekiel 18
1 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
2 ampanawk mah kathaw misurtui to naek o moe, a caanawk haa kin o, tiah Israel prae thungah na patoh ih palungha lok mah thuikoehhaih loe tih maw?
Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre aad sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.
3 Angraeng Sithaw mah, Kai ka hing baktiah, Israel prae thungah to palungha lok patohhaih om mak ai boeh.
Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.
4 Khenah, kahing pakhra boih loe kai ih ni; ampa ih pakhra loe Kai ih pakhra ah oh baktih toengah, a capa ih pakhra doeh Kai ih ni; kazae pakhra loe duek han oh, tiah thuih.
Se, alle Sjæle er mine; baade Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den Sjæl der synder skal dø.
5 Toe katoeng poekhaih, kahoih hmuen hoi patuk ih lok baktiah toksah kami loe,
Naar en Mand er retfærdig og gør Ret og Skel,
6 maenawk nuiah buhcaa mak ai, Israel imthung takoh ih krangnawk doeh khen mak ai, a imtaeng kami ih zu doeh zae haih mak ai, athii kahnu nongpata khaeah doeh caeh mak ai.
ikke spiser paa Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Hus's Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, saa længe hun er uren,
7 Mi kawbaktih doeh pacaekthlaek mak ai, laiba tawnkung mah lokmaihaih to sak moe, akrang let hanah a pawng ih hmuen to paek let, minawk ih hmuen to lomh ai, zok amthlam kaminawk to caaknaek a paek moe, bangkrai ah kaom kaminawk to khukbuen a paek;
eller volder noget Menneske Men, men giver sit Haandpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,
8 a caa kapung lak han ih minawk han hmuenmae to coisak ai, kapung a caa doeh la ai, kahoih ai hmuen to sah ai, kami boih nuiah toenghaih hoiah lok takroek, tiah thuih:
ikke laaner ud mod Aager eller tager Opgæld, men holder sin Haand fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,
9 ka patuk ih loknawk to pazui moe, ka lokcaekhaih to pakuem, anih loe katoengah toksak moe, katoeng kami ah oh pongah, anih loe hing tangtang tih, tiah Angraeng mah thuih.
vandrer efter mine Anordninger og tager Vare paa at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HERREN.
10 Toe anih ih capa loe minawk ih hmuenmae lomh thaih kami, kami hum kami, kahoih ai hmuennawk sah kami,
Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting —
11 a sak han koi tok maeto doeh sah ai, maenawk nuiah buhcaa kami, a imtaeng kami ih zu parueng pae kami;
medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting — spiser paa Bjergene, skænder sin Næstes Hustru,
12 kamtang hoi kavawt kaminawk to pacaekthlaek moe, minawk ih hmuenmae lomh kami, paek let han lokmaih moe, pawng ih hmuennawk paek let ai kami, krangnawk to a bok moe, panuet thok hmuennawk sah kami;
volder de arme og fattige Men, raner, ikke giver Haandpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,
13 a caa kapung to caak hanah minawk khaeah hmuen coisak moe, a caa kapung la kami loe hing tih maw? Hing mak ai! Panuet thok hae baktih hmuennawk to a sak pongah, anih loe dueh tangtang tih; anih ih athii loe angmah nuiah krah tih.
laaner ud mod Aager og tager Opgæld, saa skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.
14 Toe to kami ih capa loe ampa mah sak ih zaehaihnawk to a hnuk boih, kho a poek moe, to baktih zaehaihnawk to sah ai,
Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig saaledes ad,
15 maenawk nuiah buh to caa ai, Israel imthung takoh mah bok ih krangnawk doeh bok ai, a imtaeng kami ih zu doeh parueng ai;
ikke spiser paa Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Hus's Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru
16 mi kawbaktih kami doeh pacaekthlaek ai, paek let han loksuek ih baktiah pawng ih hmuenmaenawk to la ai, mi ih hmuenmae doeh lomh ai, zok amthlam kami han caaknaek paek kami, bangkrai ah kaom kaminawk han doeh khukbuen paek kami;
eller volder noget Menneske Men eller tager Haandpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,
17 amtang kaminawk han hmuenmae paek kami, acaa kapung phoisa to la ai, ka lokcaekhaih to pakuem moe, ka paek ih lok pazui kami loe ampa zaehaih pongah dueh mak ai, hing tangtang tih.
holder sin Haand fra Uret, ikke tager Aager eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, saa skal han ikke dø for sin Faders Misgerning, men visselig leve.
18 Toe anih ih ampa loe angmah ih amnawk to pacaekthlaek moe, angmah ih kaminawk nuiah kahoih ai hmuen to sak pongah, khenah, anih loe a zaehaih baktiah dueh tih.
Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.
19 Toe nangcae mah loe, Tikhoe ampa mah sak ih zaehaih to a capa mah zok ai loe? tiah na thui o tih. A capa loe katoeng hmuen hoi patuk ih lok baktiah tok a sak, ka paek ih loknawk to pazui moe, a sak pongah, anih loe hing tangtang tih.
Og I siger: »Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?« Nej, thi Sønnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.
20 Kazae pakhra loe dueh tih. Ampa mah sak ih zaehaih to a capa mah zok mak ai, a capa mah sak ih zaehaih doeh ampa mah zok mak ai; katoeng kami toenghaih loe a nuiah om ueloe, kasae kami sehaih doeh angmah nuiah ni om tih.
Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgerning, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.
21 Toe kami zae loe a sak ih zaehaihnawk boih hoiah amlaem, ka paek ih loknawk boih to pakuem moe, katoeng hmuen hoi patuk ih lok baktiah tok to sah nahaeloe, anih loe hing tangtang tih, dueh mak ai.
Men naar den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør Ret og Skel, da skal han visselig leve og ikke dø.
22 Anih mah sak ih zaehaihnawk boih to pakuem pae mak ai boeh; anih loe a sak ih katoeng hmuen pongah hing tih.
Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den Retfærdighed, han øver, skal han leve.
23 Kazae kami duek pongah palung kang hoe maw? Anih mah a caehhaih loklam angqoi taak moe, hinghaih hnuk to ka koeh haih kue na ai maw? tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, saa han maa leve?
24 Toe katoeng kami loe a toenghaih hoiah angqoi ving moe, kasae kaminawk mah sak o ih zaehaih hoi panuet thok hmuennawk to sah nahaeloe, anih to hing tih maw? Canghnii ah a sak ih katoeng hmuennawk to pakuem pae mak ai boeh; a sakpazaehaih hmuen hoiah a sak ih zaehaih pongah, anih loe dueh tih.
Men naar den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, saa skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han dø.
25 Toe nangcae mah loe, Angraeng ih loklam loe toeng ai, tiah na thuih o. Aw Israel imthung takohnawk, tahngai ah; Kai ih loklam loe toeng, nangcae ih loklam loe toeng ai!
Og I siger: »HERRENS Vej er ikke ret!« Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?
26 Katoeng kami loe a toenghaih to caehtaak moe, zaehaih sah nahaeloe, to zaehaih pongah dueh tih, anih loe a sak ih zaehaih pongah dueh tih.
Naar den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.
27 Toe kami zae loe a sak ih zaehaih to angqoi taak moe, katoeng hmuen hoi patuk ih lok baktiah toksah nahaeloe, a hinghaih to pahlong tih.
Men naar en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør Ret og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.
28 A sakpazae ih hmuennawk boih to a poek het moe, a toengh sut boeh pongah, anih loe hing tangtang tih, dueh mak ai.
Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke dø.
29 Toe Israel imthung takoh mah loe, Angraeng ih loklam loe toeng ai, tiah thuih o. Aw Israel imthung takoh, Kai ih loklam loe toeng, nangcae ih loklam loe toeng ai!
Og Israels Hus siger: »HERRENS Vej er ikke ret!« Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?
30 To pongah, Aw Israel imthung takoh, kami boih a caehhaih loklam baktih toengah lok ka caek han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih. Dawnpakhuem oh loe, na sakpazae o ih hmuennawk boih thung hoiah amlaem oh; to tiah nahaeloe na sakpazae o ih hmuennawk loe nam rohaih ah om mak ai.
Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Aarsag til Skyld.
31 Na sakpazae ih hmuennawk to takhoe o boih loe, kangtha palungthin hoi muithla to talawk oh; Aw Israel imthung takoh, tipongah na duek o han loe?
Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Aand; thi hvorfor vil I dø, Israels Hus?
32 Dueh kami duekhaih pongah palung Kang hoe ai, to pongah dawnpakhuem oh loe, hing oh! tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HERREN. Omvend eder derfor, saa skal I leve!
