Ezekiel 16
1 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
2 kami capa, a sak ih panuet thok hmuennawk to Jerusalem han panoeksak ah,
Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
3 Angraeng Sithaw mah Jerusalem khaeah, Na tacawthaih hoi na tapenhaih loe Kanaan prae ah oh; nam pa loe Amor kami ah oh moe, nam no loe Hit tanuh ah oh.
og sig: Saa siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kana'anæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.
4 Na tapenhaih niah na lelung qui aat ai, na thoeng hanah tui nam hluh ai, paloi tui hoiah tui amhlu ai moe, kahni hoi doeh ayaw ai.
Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skaaret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.
5 Tahmenhaih palungthin hoi to tiah sak hanah, mi mah doeh tahhmenhaih hoiah nang to khen ai; na tapenhaih niah nang loe panuet thok kami ni tih pongah, taw ah ang vah o sut.
Ingen saa paa dig med saa megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes paa Marken, den Dag du fødtes; saaledes væmmedes man ved din Sjæl.
6 Nang khaeah kang zoh naah, athii nang nok puk, athii ahnai hoiah na oh naah, kai mah nang khaeah, Hing ah, Ue, athii ahnai hoi na oh naah, Hing ah, tiah kang naa.
Men jeg kom forbi, og da jeg saa dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du laa der i Blodet: »Du skal leve
7 Lawk ih qamnawk baktiah kang qoengsak, na qoeng tahang moe, na len pacoengah loe kranghoih koek amthoephaih hmuen ah nang coeng; na tahnu to len tahang moe, na sam doeh sai tahang, toe nang loe bangkrai ah ni na oh sut, tiah thui paeh, tiah ang naa.
og vokse som en Urt paa Marken!« Og du voksede, blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Haar voksede; men du var nøgen og bar.
8 Nang khaeah kang zoh moe, kang khet naah, khenah, nang loe palung han koi atue to phak boeh pongah, kahni to ka lak moe, bangkrai ah na ohhaih to kang khuk pae; ue, nang khaeah lokkamhaih ka sak moe, nang hoi lokmaihaih ka sak pacoengah, nang loe kai ih hmuen ah na oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Saa kom jeg forbi og saa dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; saa tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
9 Tui hoi kang pasaeh, ue, nang ih athii ahnainawk to kahoih ah kang pasaeh pacoengah, situi kang nok.
Saa tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;
10 A aem kaom khukbuen hoiah kang pathoep moe, moihin khokpanai to kang buensak; puu ngan khukbuen hoiah kang pathoep moe, atho kana khukbuen to kang khuksak.
jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind paa, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;
11 Atho kana khukbuen, aoih ih hmuennawk hoiah kang pathoep; na ban ah bantuek kang buensak moe, tahnong ah bungmu kang oihsak.
jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,
12 Atho kaom thlung to na lupataeh ah kang zaengsak, naa tangkraeng to kang buensak moe, na lu ah sui lumuek kang mueksak.
fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig Krone paa dit Hoved;
13 To tiah sui hoi sumkanglung hoiah kang pathoep; nang loe puu ngan, atho kana khukbuen hoi aem kaom khukbuen to nang khuk; takaw kahoih, khoitui hoi situi to na caak: na krang hoih parai pongah, siangpahrang zu ah na oh.
du smykkedes med Guld og Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev saare dejlig og drev det til at blive Dronning.
14 Na tungkrang hoih pongah, na krang hoihaih to Sithaw panoek ai kaminawk salakah amthang phaeng; kang paek ih hoihaih mah ni na krang to ang hoihsak, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.
15 Toe na krang hoihaih to na oep moe, na hmin amthanghaih to tangzat zaw kami ah nang coengsak ving; tamquta hoi kholong caeh kaminawk hoiah zaehaih na sak pongah, na krang hoihaih loe nongpa boih han ni oh ving boeh.
Men du stolede paa din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attraa over enhver, som kom forbi; du blev hans.
16 Khukbuennawk to na lak moe, hmuensangnawk to rong congca hoiah na pathoep, to ahmuen ah kaom vai ai hmuen, hmabang ah doeh kaom han ai ih hmuen, zaehaih to tamquta hoiah na sak.
Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede paa dem ... .
17 Kang paek ih khukbuen kahoih, sui hoi sumkanglung to na sinh moe, nangmah hanah nongpa ih krang to na sak pacoengah, to krangnawk to na zae haih.
Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
18 Aem kaom khukbuen to na lak moe, nihcae to na khuk; kai ih situi hoi hmuihoih to na lak moe, nihcae hmaa ah na tathlang pae.
Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.
19 Kang paek moe, kang pacah ih takaw kahoih, situi hoi khoitui doeh nihcae hmaa ah hmuihoih ah na tathlang pae; to tiah oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Brødet, som jeg havde givet dig — fint Hvedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise — satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.
20 To khue ai vop kai hoiah sak ih, na capa hoi na canunawk to na lak moe, krangnawk mah caak hanah angbawnhaih ah na paek. Hae tiah tangzat na zawhhaih loe hmuen tetta ah maw oh?
Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
21 Ka caanawk to na hum moe, krangnawk khaeah hmai angbawnhaih sak hanah na paek.
siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?
22 Nawkta nathuem ah loe khukbuen tawn ai bangkrai ah na oh, athii ahnai hoi khosakhaih to na poek ai ah, panuet thok hmuennawk hoi tangzat zawhhaih to na sak.
Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms Dage i Hu, da du var nøgen og bar og laa og sprællede i Blod.
23 Nang loe khosak bing! Khosak bing! tiah Angraeng Sithaw mah thuih, na poeksethaih hmuennawk boih pacoengah,
Og efter al denne din Ondskab — ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN —
24 nang mah hanah tangzat zawhhaih im to na sak moe, loklam kruekah hmuensang to na sak.
byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj paa alle Torve.
25 Lamkrung boih ah hmuensang to na sak, na kranghoihaih to panuet thok ah na sak; kholong caeh kaminawk boih khaeah na phaih to na takaat moe, tamquta hoi zae sakhaih to na pungsak.
Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.
26 Long taksa bangah kalen, na taengah kaom Izip kaminawk khaeah doeh tangzat to na zawh, kai palungphuisak hanah tangzat zawhhaih na pungsak.
Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.
27 To pongah khenah, na nuiah misa angcoenghaih ban ka phok moe, na caak ih hmuen to kang pakha pae moe, nang hnuma kami, taksa koehhaih bangah azat panoek thai ai Philistin canunawk khaeah kang paek han.
Men se, jeg udrakte min Haand imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.
28 Na taksa koehhaih bangah palung khuek tih ai vop pongah, Assyria kaminawk khaeah doeh tangzat na zawh bae vop, ue, nihcae hoi doeh zaehaih to na sak, toe palung khuek na tih ai.
Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.
29 To pacoengah na taksa koehhaih to sang aep aep pongah, Kanaan hoi Khaldian prae karoek to tangzat na zawh; toe palung khuek na tih ai vop.
Saa udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.
30 Tuinuen kasae tangzat zaw nongpata mah sak ih hae hmuennawk hae na sak boih pongah, na palung kawkruk maw thazok boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih;
Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,
31 loklam kruekah tangzat zawhhaih im to na sak, lamkrung kruekah hmuensang to na sak; atho na la ai pongah, tangzat zaw kami hoi nang hmong ai;
da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj paa hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;
32 toe nang loe a sava nuiah zaehaih sak koeh imthong krah nongpata baktiah ni na oh, to nongpata loe a sava pongah minawk kalah nongpa to koeh kue.
hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! —
33 Tangzat zaw kaminawk loe atho hnuk o, toe nang loe na koeh ih kaminawk boih hanah tangqum ah nang paek lat, ahmuen kruek ih kaminawk to angzoh o, zaehaih sak hanah nihcae to na kawk.
ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.
34 To pongah nang loe tangzat zaw kalah nongpatanawk hoi nang hmong ai, toe nang hoi zaehaih sak hanah mi doeh na hnukah bang ai; nang loe atho na la ai, minawk han tangqum na paek lat pongah, nang loe minawk hoi anghmong ai.
Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.
35 To pongah, Aw tangzat zaw kami, Angraeng ih lok to tahngai ah!
Derfor, du Skøge, hør HERRENS Ord!
36 Angraeng Sithaw mah, Panuet thok hmuen to sak hanah na koeh ih kaminawk, panuet thok krangnawk hoiah zaehaih na sak pongah, bangkrai ah na ohhaih to nam tuengsak boeh, nihcae han na paek ih na caanawk ih athii pongah,
Saa siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,
37 khenah, kanawm na caenghaih, na palung duek ih kaminawk hoi nang hnuma kaminawk to nawnto ka pakueng boih han; na misa ah angcoengsak hanah na taeng ih kaminawk to ka tacuu boih han, nihcae mah hnuk o hanah na khukbuen to kang khringh pae han, to naah nihcae mah bangkrai ah na ohhaih to hnu o tih, tiah thuih.
se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, baade alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, saa de ser den helt.
38 Sava nuiah zaehaih sak moe, athii longsak nongpata baktiah lok kang caek han; uthaih hoi palungphui athii longhaih atho to kang paek han.
Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.
39 To pacoengah nihcae ban ah kang paek han, to naah nihcae mah tangzat na zawhhaih im to na va pae o phaeng ueloe, na hmuensang to na phrae pae o boih tih; khukbuennawk na khring pae o ueloe, atho kana bungmunawk ang lomh pae o pacoengah, nang to tidoeh tawn ai bangkrai ah na prawt o sut tih.
Jeg giver dig i deres Haand, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig staa nøgen og bar.
40 Nang tuk hanah pop parai kami angzo o haih ueloe, nang to thlung hoi ang vah o pacoengah, sumsen hoiah na thun o tih.
De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;
41 Na imnawk to hmai hoiah thlaek o ueloe, pop parai nongpatanawk mikhnuk ah lok na caek o tih; to naah tangzat na zawh let han ai ah kang sak han, to naah loe nang mah minawk kalah na tlai mak ai boeh.
de skal sætte Ild paa dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Paasyn. Jeg gør Ende paa din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.
42 To naah loe na nuiah palung ka phuihaih to dii tih boeh; uthaih hoi palung ka phuihaih na nuiah ka suem mak ai boeh; palung ka phui mak ai, kang hngai duem han boeh.
Jeg stiller min Vrede paa dig, til min Nidkærhed viger fra dig, saa jeg faar Ro og ikke mere er krænket.
43 Nawkta nathuem ih aninawk to pahnet moe, hae baktih hmuennawk hoi palung nang phui o sak pongah, khenah, na toksakhaih baktih toengah na lu nuiah ka kraksak han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih; hae panuet thok hmuennawk boih nuiah kahoih ai zaehaih na sak aep han om ai.
Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
44 Khenah, palungha lok thui kaminawk boih mah, nang pongah a canu loe amno baktiah oh, tiah hae palungha lok hae thui o tih.
Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: »Som Moder saa Datter!«
45 Nang loe a sava hoi a caanawk panuet nam no ih canu ah na oh; a sava hoi a caanawk panuet, nongpata ih amnawk nongpata ah na oh; nam no loe Hit tanu ah oh moe, nam pa loe Amor acaeng ah oh.
Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
46 Nam ya nongpata kacoeh loe Samaria kami ah oh, anih hoi a canunawk loe na ohhaih bangqoi bangah oh o; na bantang bangah kaom nam nawk nongpata hoi a canunawk loe Sodom to ni.
Din store Søster var Samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.
47 Nang loe nihcae caehhaih loklam ah na caeh ai, a sak o ih panuet thok hmuennawk doeh na sah ai; toe to hmuennawk loe tidoeh na ai tetta hmuen ni tiah na poek pongah, nang loe na toksakhaih boih ah nihcae pongah na set kue.
Paa deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, saa handlede du endnu værre end de paa alle dine Veje.
48 Kai ka hing baktiah, nam nawk nongpata Sodom hoi a canunawk loe, nang mah na canunawk hoi nawnto sak ih hmuen baktiah sah o ai vop.
Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!
49 Khenah, nam nawk nongpata Sodom zaehaih loe hae tiah oh, anih hoi a canunawk loe amoek o, kamtlai hmoek ah a caak o moe, khosak nawmhaih hoiah a oh o; amtang kaminawk hoi kavawt kaminawk to khenzawn o ai.
Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Haand;
50 Nihcae loe poeksang o moe, ka hmaa ah panuet thok hmuen to sak o; to pongah na hnuk ih baktih toengah nihcae to kam rosak boeh.
de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, saa snart jeg saa det.
51 Samaria loe na sak ih zaehaih ahap mataeng doeh sah ai; toe nang loe Sodom hoi Samaria hnik pong alet ah panuet thok zaehaih to na sak, nam nawk nongpata hnik mah sak ih zaehaih loe na sak ih panuet thok zaehaihnawk mah khuk khoep pongah amtueng ai boeh.
Heller ikke Samaria syndede halvt saa meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.
52 Nam nawk nongpata hnik to lok na caek baktih toengah, na sak ih panuet thok zaehaihnawk loe nihnik mah sak ih zaehaih pong nung kue pongah, azathaih to phaw ah; nihnik loe nang pongah toeng hoi kue; ue, nam nawk nongpata hnik mah sak ih zaehaihnawk amtueng ai karoek to zaehaih na sak pongah, palung boenghaih hoiah azathaih to na phawh han oh.
Saa bær da ogsaa du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, staar de retfærdigere end du; saa skam da ogsaa du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
53 Toe tamna ah naeh ih Sodom hoi a canunawk, Samaria hoi a canunawk to ka hoih naah, na tamnawk to nihcae hoi nawnto ka hoih let han:
Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,
54 to naah nihcae to na mongsak ueloe, na sak ih hmuennawk boih ah palung boenghaih hoi azathaih to na tong tih.
for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede dem en Trøst.
55 Angmacae ohhaih ahmuen ah, nam nawk nongpata Sodom hoi a canunawk, Samaria hoi a canunawk amlaem o let naah, nang doeh na canunawk hoi na ohhaih ahmuen ah nam laem let tih.
Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.
56 Jerusalem, nang loe amoek moe, nam nawk Sodom hnaphnaehaih lok to na thuih.
Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,
57 Toe nang loe kawkrukmaw na set, tito kaminawk boih mah vaihi panoek o boeh: Syria canunawk hoi a taengah kaom kaminawk boih, na taengah kaom Philistin ih canunawk boih mah nang ang hnukma o moe, ang hnap o.
da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle Kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som haanede dig fra alle Sider!
58 Vaihi na zaehaih hoi na sak ih panuet thok hmuennawk pongah, tha na zok tih boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
Du maa bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.
59 Angraeng Sithaw mah, Lokkamhaih to nang phat taak pongah, na sak ih hmuen hoi kating ah kang pathok han.
Ja, saa siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod haant om Eden og brød Pagten.
60 Toe na nawkta nathuem ah nang hoi sak ih lokmaihaih to ka poek moe, nang khaeah dungzan lokmaihaih ka sak han.
Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.
61 To naah na caehhaih loklam to na panoek tih, nam nawk hoi nam ya nongpata kacoeh to na hnuk naah, azathaih na tong tih; na sak ih lokmaihaih thungah athum ai, toe nihnik to na canu ah kang paek han.
Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, naar jeg tager dine Søstre, baade dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
62 Nang hoi lokmaihaih ka sak han, to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek tih.
Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,
63 Na sak ih hmuennawk boih pongah palung ka phuihaih dip naah loe, kho na poek vawk ueloe, mikhmai na sae tih, azat loiah pakha na ang let mak ai boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.
for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne aabne din Mund, fordi du blues, naar jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.
