Exodus 4

1 Mosi mah, Toe, khenah, nihcae mah kai na tang o ai moe, ka lok tahngai ai ah, nang khaeah Angraeng angphong ai, tiah na naa o nahaeloe? tiah a naa.

Moses svarede; »Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at HERREN ikke har aabenbaret sig for mig?«

2 To naah Angraeng mah, anih khaeah, Na ban ah timaw na tawnh? tiah a naa. Anih mah, Cunghet, tiah pathim pae.

Da sagde HERREN til ham: »Hvad har du der i din Haand?« Han svarede: »En Stav!«

3 Angraeng mah, Long ah va tathuk ah, tiah a naa. Mosi mah cunghet to long ah vah tathuk naah, pahui ah angcoeng, to naah Mosi mah cawnhtak ving.

Og han sagde: »Kast den til Jorden!« Da kastede han den til Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.

4 Angraeng mah, anih khaeah, Na ban to payangh loe, tamai ah naeh ah, tiah a naa. To pongah Mosi mah a ban to payangh moe, pahui to naeh, to naah a ban pongah cunghet ah angcoeng let.

Og HERREN sagde til Moses: »Ræk Haanden ud og grib den i Halen!« Da rakte han sin Haand ud, og den blev til en Stav i hans Haand.

5 Angraeng mah, To tiah na sak nahaeloe ampanawk ih Angraeng Sithaw, Abraham Sithaw, Isaak Sithaw, Jakob Sithaw loe nang khaeah angphong tangtang, tiah tanghaih tawn o tih, tiah a naa.

»For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har aabenbaret sig for dig.«

6 To pacoengah Angraeng mah, Vaihi laihaw thungah na ban to tapawh ah, tiah a naa. Mosi mah laihaw thungah a ban to tapawh; khenah, a ban azuh let naah, a ban loe dantui baktih kanglung, ngansae ah angcoeng.

Og HERREN sagde fremdeles til ham: »Stik din Haand ind paa Brystet!« Da stak han sin Haand ind paa Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.

7 Laihaw thungah na ban to tapawh let ah, tiah a naa. To pongah Mosi mah laihaw thungah a ban to tapawh let; a ban to lak let naah, khenah, a ban loe angmah ih ngan baktih toengah oh let.

Derpaa sagde han: »Stik atter Haanden ind paa Brystet!« Saa stak han atter Haanden ind paa Brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans øvrige Legeme.

8 To pacoengah Angraeng mah, Nang to tang o ai moe, kaom hmaloe ih angmathaih to tang o ai cadoeh, hnukkhuem ih angmathaih loe nihcae mah tang o tih.

»Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det første Tegn, saa vil de tro det sidste;

9 Toe vai hnetto haih angmathaih to ni nihcae mah tang o ai moe, na lok to tahngai o ai nahaeloe, Vapui ih tui to doh ah loe, karoem long ah krai ah; to naah vapui ah na dok ih tui to karoem long nuiah athii ah angcoeng tih, tiah a naa.

men hvis de end ikke tror paa disse to Tegn og hører paa dig, tag da Vand fra Nilen og hæld det ud paa Jorden, saa skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod paa Jorden.«

10 Mosi mah Angraeng khaeah, Aw Angraeng, kai loe lok ka thui thai ai; canghniah, na tamna khaeah lok nang thuih pacoengah doeh, lok hae ka thui thai ai; ka lok hae tongaah moe, lok ka pae thai ai, tiah a naa.

Men Moses sagde til HERREN: »Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.«

11 Angraeng mah anih khaeah, Kami ih pakha, to tih ai boeh loe lokaa hoi naapang, to tih ai boeh loe kamtueng mik hoi mikmaeng to mi mah maw sak? Kai, Angraeng mah na ai maw sak?

Da svarede HERREN ham: »Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?

12 To pongah vaihi caeh ah, na pakha ah Ka oh moe, timaw thuih han tito kang patuk han, tiah a naa.

Gaa derfor kun, jeg vil være med din Mund og lære dig, hvad du skal sige!«

13 Toe Mosi mah, Aw Angraeng, minawk kalah patoeh halat ah, tiah a naa.

Men han sagde: »Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!«

14 To naah Mosi nuiah Angraeng palungphui moe, Levi kami, nam ya Aaron oh maw? Anih loe lokthuih thaih, tiah ka panoek. Khenah, anih loe nang tongh hanah loklam ah angzoh li vop; anih mah nang to hnuk naah anghoe tih.

Da blussede HERRENS Vrede op imod Moses, og han sagde: »Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er ogsaa allerede paa Vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit Hjerte, naar han ser dig;

15 Anih hoi lok aram hoiah loe, a thuih han koi lok to thui paeh; kai loe na pakha hoi anih ih pakha ah ka oh moe, na sak hoi han koi hmuen to kang patuuk han.

du skal tale til ham og lægge ham Ordene i Munden, saa vil jeg være med din og hans Mund og lære eder, hvad I skal gøre.

16 Anih loe kaminawk hmaa ah nang han lokthui kami ah om tih; anih loe na pahni zuengah om ueloe, nang doeh anih han Sithaw zuengah om tih.

Han skal tale paa dine Vegne til Folket; han skal være din Mund, og du skal være som Gud for ham.

17 Dawnrai angmathaih hmuennawk na sak hanah, hae cunghet hae na ban ah sin ah, tiah a naa.

Tag nu i din Haand denne Stav, som du skal gøre Tegnene med!«

18 Mosi loe amsae Jethro khaeah amlaem moe, anih khaeah, Izip prae ah kaimah ih nawkamyanawk hing o vop maw, tiah khet hanah, na caehsak raeh, tiah a naa. Jethro mah, Lunghoihta hoi caeh ah, tiah a naa.

Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde til ham: »Lad mig vende tilbage til mine Landsmænd i Ægypten og se, om de endnu er i Live!« Og Jetro svarede Moses: »Drag bort i Fred!«

19 Midian prae ah oh naah, Angraeng mah Mosi khaeah, Izip prae ah caeh let ah, na hinghaih pakrong kaminawk loe duek o boih boeh, tiah a naa.

Da sagde HERREN til Moses i Midjan: »Vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde.«

20 To pongah Mosi mah a zu hoi a capanawk to kawk moe, Laa hrang pongah angthuengsak, Sithaw ih cunghet to a ban ah sin moe, Izip prae ah amlaem let.

Saa tog Moses sin Hustru og sin Søn og satte dem paa sit Æsel og vendte tilbage til Ægypten; og Moses tog Guds Stav i Haanden.

21 Angraeng mah Mosi khaeah, Izip prae ah nam laem let naah, Na ban ah kang suek ih dawnrai hmuennawk to Faro hmaa ah sah paeh; toe anih mah Israel kaminawk caehsak han ai ah, anih ih palung to kam taksak han.

Men HERREN sagde til Moses: »Naar du vender tilbage til Ægypten, saa mærk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt til at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hans Hjerte, saa han ikke lader Folket rejse.

22 To naah Faro khaeah, Angraeng mah, Israel loe ka capa hoi ka calu ah oh;

Og da skal du sige til Farao: Saa siger HERREN: Israel er min førstefødte Søn;

23 Ka capa mah ka tok to sak hanah, prawt ah, tiah lok kang thuih; to tiah na prawt ai nahaeloe, na capa, na calu to ka hum han, tiah thui paeh, tiah Mosi khaeah a thuih pae.

men da jeg sagde til dig: Lad min Søn rejse, for at han kan dyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber din førstefødte Søn!«

24 A ohhaih im loklam ah caeh naah, Angraeng mah Mosi to hnuk moe, anih to hum hanah patoem.

Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde dræbe ham.

25 Toe Zipporah mah thlung kanoe to lak moe, a capa ih tangzat hin to aah pacoengah, Mosi khokkung ah akuep moe, Nang loe athii kalong ka sava ah na oh, tiah a naa.

Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud og berørte hans Blusel dermed, idet hun sagde: »Du er mig en Blodbrudgom!«

26 To pongah Angraeng mah Mosi to loihsak; tangzat hin aahhaih athii pongah ni, a zu mah nang loe athii kalong ka sava ah na oh, tiah a naa.

Saa lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet »Blodbrudgom« med Hentydning til Omskærelsen.

27 Angraeng mah Aaron khaeah, Mosi tongh hanah praezaek ah caeh ah, tiah a naa. To pongah anih loe caeh, Mosi to Sithaw mae ah tongh moe, anih to mok.

Derpaa sagde HERREN til Aron: »Gaa Moses i Møde i Ørkenen!« Og han gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.

28 To naah Mosi mah Aaron khaeah, Anih patoehkung Angraeng mah thuih ih loknawk boih, a sak han koi dawnrai hmuennawk to a thuih pae boih.

Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde paalagt ham, og om alle de Tegn, han havde befalet ham at gøre.

29 Mosi hoi Aaron loe caeh hoi moe, Israel kacoehtanawk to kawk boih pacoengah, nawnto amkhuengsak.

Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliternes Ældste sammen;

30 Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih loknawk to Aaron khaeah a thuih pae boih, kaminawk hmaa ah dawnrai hmuennawk doeh a sak pae.

og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne gjorde Tegnene i Folkets Paasyn.

31 To naah kaminawk mah tang o; Angraeng loe Israel kaminawk khet hanah angzoh, tiah panoek o moe, nihcae patangkhanghaih to a hnuk pae, tiah a thaih o naah, nihcae mah long ah lu akuephaih hoiah bok o.

Da troede Folket, og da de hørte, at HERREN havde givet Agt paa Israeliterne og set til deres Elendighed, bøjede de sig og tilbad.