Exodus 2
1 To nathuem ah Levi kami maeto mah, Levi canu to zu ah lak.
Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,
2 A zu loe zokpom moe, caa nongpa maeto sak; a khet naah nawkta loe kranghoih parai; to pongah anih to khrah thumto thung a hawk.
og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun saa, at det var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Maaneder;
3 Toe hawk thai laek ai naah loe, sakrung kung hoiah sak ih thingkhong maeto a lak moe, tuipan hoi thing tangpri hoiah a bet caeng, nawkta to thingkhong thungah suek moe, vapui taengah a bangh.
og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste af Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde Drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.
4 Anih ih tanuh mah kawbang maw oh, tiah panoek hanah, ahmuen kangthla hoiah khet.
Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad der vilde ske med ham.
5 Faro canu loe tui amthluk hanah vapui ah caeh tathuk; to naah a tamna nongpatanawk loe tui taengah amkaeh o; anih mah tui taeng ih thingkhong to hnuk naah, a tamna nongpata maeto khaeah laksak.
Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Saa fik hun Øje paa Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
6 Anih mah thingkhong to paongh naah, nawkta to a hnuk; kaqah nawkta to a hnuk naah, tahmen moe, Hae loe Hebru nawkta bae hae, tiah a thuih.
Og da hun aabnede den, saa hun Barnet, og se, det var et Drengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: »Det maa være et af Hebræernes Drengebørn!«
7 To naah anih ih tanuh mah Faro canu khaeah, Nang han nawkta khenzawnkung Hebru nongpatanawk to kang kawk pae han maw? tiah a naa.
Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: »Skal jeg gaa hen og hente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet for dig?«
8 Anih mah, Caeh ah loe, kawk ah, tiah a naa. Tamna nongpata loe caeh moe, nawkta ih amno to kawk.
Faraos Datter svarede hende: »Ja, gør det!« Saa gik Pigen hen og hentede Barnets Moder.
9 Faro canu mah anih khaeah, Hae nawkta hae la ah loe, kai hanah com ah, atho kang paek han hmang, tiah a naa. To pongah nongpata mah nawkta to lak moe, khetzawn pae.
Og Faraos Datter sagde til hende: »Tag dette Barn med dig og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!« Og Kvinden tog Barnet og ammede ham.
10 Nawkta qoeng tahang naah loe, Faro canu khaeah caeh haih moe, anih ih capa ah angcoeng. Nongpata mah tui thung hoiah ka khuih, tiah a thuih pongah, anih to Mosi, tiah ahmin phui.
Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; »thi, « sagde hun, »jeg har trukket ham op af Vandet.«
11 Mosi qoeng tahang naah loe, angmah ih acaeng nawkamyanawk toksakhaih ahmuen ah caeh; to nathuem ah nihcae loe karai parai tok a sak o, tiah Mosi mah hnuk; to naah Izip kami maeto mah anih ih nawkamya Hebru kami to boh.
Paa den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsmænd og saa paa deres Trællearbejde. Og han saa en Ægypter slaa en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.
12 Ahnuk ahmaa a khet naah, mi doeh hnu ai pongah, Izip kami to a hum moe, savuet thungah aphum.
Da saa han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.
13 Khawnbang ni hnetto naah a caeh let, to naah kangpanh Hebru kami hnik to a hnuk let bae; anih mah hmuen sah pazae kami khaeah, Tipongah nam pui Hebru kami to na boh loe? tiah a naa.
Da han den næste Dag igen gik derud, saa han to Hebræere i Slagsmaal med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: »Hvorfor slaar du din Landsmand?«
14 To kami mah, Mi mah maw nang hae kaihnik ukkung hoi lokcaekkung ah suek? Izip kami na hum baktih toengah, kai doeh hum han nang patoem maw? tiah a naa. Mosi mah to lok to thaih naah tasoeh moe, Ka sak ih hmuen angphong tih boeh, tiah poek.
Han svarede: »Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du maaske slaa mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?« Og Moses blev bange og tænkte: »Saa er det dog blevet bekendt!«
15 Faro mah to kawng to thaih naah Mosi to hum hanah pakrong. Toe Mosi loe Faro hmaa hoiah cawnh moe, Midian prae ah khosak; to ah tui khaw taengah anghnut.
Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.
16 Midian prae ih qaima loe canu sarihto tawnh; anih ih canunawk loe tuidok hanah tui khaw ah caeh o moe, ampa ih tuunawk to tui a paek o.
Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand og fyldte Trugene for at vande deres Faders Smaakvæg.
17 To naah tuu toep kaminawk to angzoh o moe, tuunawk to huih pae o ving; toe Mosi mah angdoet moe, nongpatanawk to angsak haih pacoengah, tuunawk to tui a naeksak.
Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Smaakvæg.
18 Tanglanawk loe ampa, Reuel khaeah amlaem o let, to naah ampa mah tikhoe vaihni loe nam laem o palang takan loe? tiah a naa.
Da de nu kom hjem til deres Fader Re'uel, sagde han: »Hvorfor kommer I saa tidligt hjem i Dag?«
19 To naah nihcae mah, Izip kami maeto mah tuu toep kaminawk ih ban thung hoiah ang pahlong pongah kam laem o palang, anih mah ni tui dok moe, tuunawk doeh tui a paek, tiah a naa o.
De svarede: »Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne, ja han øste ogsaa Vand for os og vandede Smaakvæget.«
20 To naah anih mah a canunawk khaeah, Anih loe naa ah maw oh? Tikhoe na caeh o taak sut loe? Buhcaak han kawk o khae, tiah a naa.
Da sagde han til sine Døtre: »Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan faa noget at spise!«
21 Mosi loe to kami ih im ah oh han koeh pongah, ampa mah a canu Zipporah to Mosi hanah zu ah paek.
Saa bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav Moses sin Datter Zippora til Ægte,
22 Zipporah mah anih han caa nongpa maeto sak pae, Minawk prae ah angvin ah ka oh, tiah a thuih pongah, Gershom, tiah ahmin phui.
og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; »thi, « sagde han, »jeg er blevet Gæst i et fremmed Land.«
23 To tiah atue kasawk ah oh na thungah, Izip siangpahrang to duek; Israel kaminawk loe misong ah ohhaih to anghmawt o sut boeh pongah, a qah o; misong ah kaom kaminawk qahhaih lok to Sithaw mah thaih pae.
Saaledes gik der lang Tid hen, og imidlertid døde Ægypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deres Trældom, og deres Skrig over Trældommen naaede op til Gud.
24 Nihcae hanghaih lok Sithaw mah thaih naah, Abraham, Issak hoi Jakob khaeah sak ih lokkamhaih to a poek let.
Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,
25 To pongah Sithaw mah Israel kaminawk to khet tathuk moe, nihcae han kho poek pae.
og Gud saa til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.
