Exodus 18

1 Sithaw mah Mosi hoi Angraeng ih Israel kaminawk han sak pae ih hmuennawk boih hoi kawbang maw Angraeng mah Israel kaminawk Izip prae thung hoiah zaeh, tiah Mosi ih amsae, Midian kami qaima Jethro mah thaih naah,

Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten,

2 Jethro loe Mosi mah patoeh let ih a zu Zipporah hoi,

tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,

3 a capa hnik to lak let; Mosi mah minawk prae ah angvin ah ka oh, tiah poek pongah, maeto loe Gershom, tiah ahmin paek;

tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; »thi«, havde han sagt, »jeg er blevet Gæst i et fremmed Land«;

4 kam pa ih Sithaw loe kai bomkung ah oh, anih mah Faro ih sumsen thung hoiah ang pahlong, tiah a thuih pongah, a capa kalah maeto loe Eliezer, tiah ahmin sak.

og den anden hed Eliezer; »thi«, havde han sagt, »min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!«

5 Mosi ih amsae Jethro loe Mosi ih zu, capa hnik hoi nawnto Mosi anghakhaih Sithaw mae taeng ih praezaek ah caeh o;

Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slaaet Lejr ved Guds Bjerg,

6 to naah Jethro mah, Nam sae, kai, Jethro loe na zu, na capa hnik hoi nawnto nang khaeah kang zoh o boeh, tiah a naa.

og han lod Moses melde: »Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!«

7 To pongah Mosi mah amsae to hnuk hanah a dawt, akuep moe, anih to mok; loklang angdueng o pacoengah, kahni imthung ah akun o.

Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst paa hinanden, gik de ind i Teltet.

8 Mosi mah amsae khaeah, Angraeng mah Israel kaminawk hanah, Faro hoi Izip kaminawk nuiah sak pae ih hmuennawk boih, loklam ah a tongh o ih raihaihnawk hoi Angraeng mah Israel kaminawk kawbang maw pahlong, tito a thuih pae boih.

Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.

9 Jethro loe Angraeng mah Israel kaminawk nuiah sak ih kahoih hmuennawk boih hoi nihcae to Izip kaminawk ih ban thung hoi pahlong pongah anghoehaih a tawnh.

Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Haand.

10 Anih mah, Izip kaminawk hoi Faro ih ban thung hoiah pahlongkung, Izip kaminawk ih ban thung hoi pahlongkung, Angraeng loe tahamhoihaih om nasoe.

Og Jetro sagde: »Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos Haand!

11 Angraeng loe kalah sithawnawk boih pongah len kue, tito ka panoek boeh; kaminawk amoekhaih loe anih mah pazawk boeh, tiah a naa.

Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Haand.«

12 To pacoengah Mosi amsae Jethro mah hmai angbawnhaih sak hanah moi hoi kalah hmuennawk to Sithaw khaeah sinh; to naah Aaron hoi Israel kacoehtanawk loe Mosi amsae hoi nawnto Sithaw hmaa ah takaw caak hanah angzoh o.

Derpaa udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Maaltid for Guds Aasyn med Moses's Svigerfader.

13 Mosi loe kaminawk lokcaek hanah akhawnbang ah anghnut; kaminawk loe akhawnbang hoi duembang khoek to Mosi taengah angdoet o.

Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.

14 Mosi mah kaminawk nuiah sak ih hmuen to amsae mah hnuk naah, kawbang maw kaminawk nuiah hae tiah hmuen hae na sak? Tikhoe kaminawk loe akhawnbang hoi duembang khoek to na taengah anghnut o moe, nangmah bueng lok na caek loe? tiah a naa.

Men da Moses's Svigerfader saa alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: »Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket staar omkring dig fra Morgen til Aften?«

15 Mosi mah Sithaw koehhaih pakrong han ih ni kai khaeah angzoh o;

Moses svarede sin Svigerfader: »Jo, Folket kommer til mig for at raadspørge Gud;

16 lok angaekhaih oh naah, kai khaeah angzoh o; kai mah nihcae to maeto pacoeng maeto lok ka caek moe, Sithaw zaehhoihhaih daan hoi loknawk to ka thuih pae, tiah a naa.

naar de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love.«

17 Mosi amsae mah anih khaeah, Na sak ih hmuen hae hoih ai.

Da sagde Moses's Svigerfader til ham: »Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.

18 Hae tok loe nang hanah azit hmoek pongah, nangmah hoi na taengah kaom kaminawk loe thazok o tangtang tih; nangmah bueng na pazawk thai mak ai.

Paa den Maade bliver jo baade du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

19 Vaihi ka lok hae tahngai ah, poekhaih kang paek han; nang khaeah Sithaw om nasoe; nang loe Sithaw hmaa ah laicaeh ah om ah loe, lok angaekhaih Sithaw khaeah thuikung ah om ah;

Læg dig nu paa Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Raad, og Gud skal være med dig: Du skal selv træde frem for Gud paa Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager;

20 kaminawk khaeah zaehhoihaih daan hoi kaaloknawk to patuk ah; nihcae caeh han koi loklam to patuek ah loe, nihcae mah sak han koi hmuen to thui paeh.

og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre.

21 Kaminawk thung hoiah Sithaw zii kami, oepthok kami, kamtlai koeh hmoek ai kaminawk to qoih loe, sangto, cumvaito, qui pangato hoi pangato ukkungnawk to suem ah.

Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide paa og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;

22 To kaminawk mah hmuen boih nuiah lokcaek o nasoe loe, karai hmuen khue to nang khaeah angzo o haih nasoe; toe kazoi hmuen loe nihcae mah lokcaek o nasoe; to tiah na sak nahaeloe nihcae mah na tok to lawnh o ueloe, na phawh ih hmuen doeh anghoep kue tih.

lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig saaledes Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

23 Sithaw mah paek ih lok baktih toengah, hae tiah na sak nahaeloe, kacakah nang doe thai ueloe, hae ih kaminawk boih doeh, lunghoihta hoiah angmacae im ah amlaem o tih, tiah a naa.

Dersom du handler saaledes og Gud vil det saa, kan du holde ud, og alt Folket der kan gaa tilfreds hjem.«

24 Mosi mah amsae ih lok to tahngaih moe, a thuih ih lok baktih toengah sak.

Moses fulgte sin Svigerfaders Raad og gjorde alt, hvad han foreslog.

25 Mosi loe Israel kaminawk boih thung hoiah toksah thaih kaminawk to qoih moe, sangto ukkung, cumvaito ukkung, qui pangato ukkung, hato ukkung hoi pangato ukkung, tiah a suek boih.

Og Moses udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.

26 Nihcae loe kawbaktih atue ah doeh lokcaek kami ah oh o; karai hmuen to Mosi khaeah caeh o haih moe, kazoi hmuen loe angmacae mah pathlaeng o.

De holdt derpaa til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

27 To pacoengah Mosi mah amsae to amlaemsak let; Jethro loe angmah prae ah amlaem let.

Derpaa tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.