Exodus 13

1 Angraeng mah Mosi khaeah,

Og HERREN talede til Moses og sagde:

2 caa lu boih kai khaeah ciimcai o sak ah; Israel kaminawk ih zok thung hoi tapen tangsuek loe, kami doeh, moi doeh, kai ih ni, tiah a naa.

"Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"

3 To naah Mosi mah kaminawk khaeah, Angraeng mah a ban thacakhaih hoiah to prae thung hoi ang zaeh o pongah, misong ah na oh o haih Izip prae thung hoi na tacawt o haih ni, hae ni hae pakuem o poe ah; taeh thuh ih takaw to caa o hmah.

Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HERREN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.

4 Vaihni Abib khrah thungah, na caeh o tih boeh.

I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.

5 Angraeng mah nangcae paek hanah nam panawk khaeah lokkam ih, tahnutui hoi khoitui longhaih Kanaan, Hit, Amor, Hiv hoi Jebus kaminawk ih prae thungah ang caeh o haih naah, hae khrah ah hae tiah toksak hanah pahnet o hmah.

Når nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.

6 Ni sarihto thung taeh thuh ai ih takaw to caa oh loe, ni sarihto naah Angraeng khaeah hae poih hae sah oh.

I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

7 Ni sarihto thung taeh thuh ai ih takaw to caa oh; nangcae salakah taeh thuh ih takaw tidoeh suem o hmah; na oh o haih a taengah doeh taeh hoi sak ih takaw to amtueng o sak hmah.

I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

8 To na niah na capa khaeah, Kaicae Izip prae thung hoi ka tacawt o naah, Angraeng mah tahmenhaih hoi kaicae nuiah hmuen to sak pongah, hae baktih hmuen hae ka sak o, tiah thui pae oh.

Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

9 Hae hmuen loe nangcae ban ah angmathaih ah om tih, na mik salak ih lupataeh ah panoeksakkung ah om ueloe, na pakha ah Angraeng ih kaalok to om tih; Angraeng mah a thacakhaih rang hoiah Izip prae thung hoiah ang zaeh o.

Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HERRENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HERREN dig ud af Ægypten.

10 Saningto pacoeng saningto, hae tue phak khruek, hae sakzong ih atawk hae sah oh.

Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.

11 Angraeng mah nangcae hoi nam panawk khaeah sak ih lokkamhaih baktih toengah, Kanaan prae ah ang caeh o haih moe, prae ang paek o naah,

Og når HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

12 zok thung hoi tapen tangsuek caa to Angraeng han pahoe oh; na tawnh ih tapen tangsuek moi doeh, ataenawk loe Angraeng ih ni.

da skal du overlade HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

13 Tapen tangsuek laa hrang to tuucaa hoiah akrang oh; akrang koeh o ai nahaeloe, laa hrang ih tahnong to khaek oh; na caanawk thungah caa lu to akrang oh.

Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

14 Hmabang ah na caanawk mah, Hae hmuen loe tih thuih koehhaih ih maw? tiah na dueng o nahaeloe, Misong ah ohhaih Izip prae thung hoiah Angraeng mah a ban thacakhaih hoiah zaehhaih niah oh;

Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

15 Faro mah aicae tacawtsak han koeh ai naah, Angraeng mah Izip prae thung ih caa lu boih, tapen tangsuek moi to dueksak boih; to pongah zok thung hoi tapen tangsuek moi boih Angraeng khaeah ka paek moe, caalunawk to ka krang, tiah thui pae oh, tiah a naa.

og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

16 Angraeng mah a ban thacakhaih rang hoiah Izip prae thung hoi zaeh pongah, hae loe na ban hoi na mik salak ih lupataeh ah, angmathaih ah om tih, tiah a naa.

Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten."

17 Faro mah kaminawk caehsak naah, Philistin prae caehhaih loklam loe anghnaih kue, toe to loklam hoiah Angraeng mah nihcae to caeh haih ai; Angraeng mah kaminawk misatukhaih tongh o naah, poekhaih amkhraih o ueloe, Izip prae ah amlaem o let moeng tih, tiah thuih.

Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."

18 To pongah Sithaw mah kaminawk to tuipui kathim caehhaih praezaek loklam bang hoiah caeh haih lat; Israel kaminawk loe misatukhaih khukbuen angkhukhaih hoiah ni Izip prae thung hoiah tacawt o.

Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

19 Joseph mah Israel caanawk khaeah, Nangcae abomh hanah Sithaw angzo tih; to naah kai ih ahuh to hae ahmuen hoiah la o let ah, tiah lokkam baktih toengah, Mosi mah Joseph ih ahuh to laksak.

Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"

20 Nihcae leo Sukkoth hoi caeh o moe, praezaek taeng, Etham vangpui ah atai o.

De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

21 Angraeng mah nihcae to khodai ah tamai hoiah zaeh moe, nihcae aanghaih paek hanah, khoving ah hmaithaw hoiah zaeh.

Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.

22 Khodai naah tamai tung, khoving naah hmaithaw hoiah kaminawk to hmabang ah a caeh haih.

Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.