Exodus 12
1 Izip prae ah Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
2 Vaihi khrah loe nangcae han khrah tangsuek ah om tih; nangcae han saning amtong tangsuekhaih khrah ah om tih.
"Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.
3 Vaihi khrah ni hato naah, kami boih, angmacae imthung takoh maeto mah, tuucaa maeto sin hanah, amkhueng Israel kaminawk boih khaeah thui ah, tiah a naa.
Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.
4 Imthung takoh maeto hanah tuucaa maeto khawt ai nahaeloe, a imtaeng ih kami hoi angcuu o nasoe loe, kami khawt ah tuucaa to sin o nasoe.
Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.
5 Coek koi kaom ai, saningto kaom Tuu tae to sin oh; to loe Tuu, to tih ai boeh loe Ma-eh thung hoiah qoi oh;
Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.
6 to khrah ni hatlai palito pha ai karoek to tuucaa to kahoih ah khen oh loe, ani phak naah amkhueng Israel kaminawk mah to tuucaa to khoving ah bop o tih.
I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
7 Athii to la oh loe, tuu moi na caak o haih im thok ranuih hoi thok tung ranui ah nok oh.
Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
8 To na ni duembang ah, hmai pakhaem ih moi to, kakhaa aan hoi taeh thuh ai ih takaw hoiah nawnto caa oh.
I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.
9 Kahaeng moi maw, to tih ai boeh loe tui hoiah bueh ih moi to caa o hmah; toe a lu moi, a khok hoi palung pathinnawk loe hmai pakhaem pacoengah caa oh.
I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.
10 Moi to khawnbang khoek to suem o hmah; kamthlai zetta om nahaeloe, hmai hoiah qoeng oh.
I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
11 Moi na caak o naah, kaengkaeh to angzaeng oh, khokpanaibum abuen oh loe, ban ah cunghet to sin pacoengah, karangah caa oh; hae loe Angraeng ih loihhaih poih ah oh.
Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HERREN.
12 To na ni qum ah Izip prae thung boih ah ka caeh moe, kaminawk ih caa lu hoi tapen tangsuek moi to ka dueksak boih han; Izip sithawnawk to lok ka caek boih han; Kai loe Angraeng ah ka oh.
I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
13 Athii loe nangcae ohhaih im ah, angmathaih maeto ah om tih; athii ka hnuk naah, nangcae to kang takanh taak han; Izip prae ka tuk naah, nangcae nuiah kasae nathaih pha mak ai.
Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.
14 Hae ani hae pakuem o poe ah; na caanawk dung khoek to hae ani phak naah, Angraeng khaeah buh raenghaih poih to sah oh; sakzong ih atawk baktih toengah, to poih to dungzan khoek to sah oh.
Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.
15 Ni sarihto thung taeh thuh ai ih takaw to caa oh; ni amtong tangsuek naah imthung ih taeh to va oh; ni amtong tangsuek hoi ni sarihto thung taeh thuh ih takaw caa kami loe, Israel acaeng thung hoiah pahnawt oh.
I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.
16 Amtong tangsuekhaih ni hoi sarihto niah, kaciim amkhuenghaih to sah oh; caaknaek khue ai ah loe tok kalah roe sah o hmah.
På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.
17 Hae na ni roe ah Izip prae thung hoiah kang tacawt o haih pongah, taeh thuh ai ih takaw caakhaih poih to sah oh; sakzong ih atawk baktih toengah, na caanawk dung khoek to hae ani hae zaa o poe ah.
I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.
18 Khrah tangsuek, to akhrah ni hathlai palito duembang hoi kamtong ni pumphaeto pacoeng, nito duembang karoek to taeh thuh ai ih takaw to caa oh.
På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.
19 Ni sarihto thung na imthung ah taeh to suem o hmah; angvin maw, to tih ai boeh loe prae thung tapen kami mah maw, taeh thuh ih takaw to caa nahaeloe, Israel acaeng thung hoiah pahnawt oh.
I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.
20 Taeh hoi sak ih takaw to caa o hmah; na ohhaih ahmuen kruekah taeh thuh ai ih takaw to caa oh, tiah a naa.
I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."
21 To pacoengah Mosi mah Israel kacoehtanawk to kawk boih moe, nihcae khaeah, Caeh oh, nangmacae imthung takoh kakhawt ah, tuucaa maeto la oh loe, loihhaih poih sak hanah bop oh.
Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;
22 Hissop thing tadok tamsum maeto la oh, sabae kathuk pong ih tuu thii thungah nup oh loe, thok ranui hoi thok tung ranui boih ah nok oh; khawnbang khoek to mi doeh thok tasa bangah caeh o hmah.
og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.
23 Angraeng loe Izip kaminawk hum hanah Izip prae thung boih ah caeh tih; thok ranuih hoi thok tung ranuih boih ah nok ih athii to a hnuk naah, Angraeng mah to im thok to takan taak tih, to tiah kami humkung loe nangcae hum hanah imthung ah akunsak mak ai.
Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.
24 Sakzong ih atawk baktih toengah, hae hmuen hae nangmacae hoi na caanawk mah doeh pazui o poe ah.
Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.
25 Angraeng mah lokkam ih baktih toengah, anih mah paek han thuih ih prae thungah na kun o naah, hae tok hae sah o poe ah.
Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.
26 Na caanawk mah, Hae tok loe tih thuih koehhaih ih maw? tiah na dueng o nahaeloe,
Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?
27 nangcae mah nihcae khaeah, Hae loe Angraeng mah Izip kaminawk to hum moe, kaicae ih im loe pathlung, Izip prae ih Israel kaminawk ih im takan taakhaih, Angraeng ih loihhaih poih ah oh, tiah thui pae oh, tiah a naa. To pacoengah kaminawk mah akuep hoiah bok o.
så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.
28 Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk mah sak o.
Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.
29 Aqum naah Angraeng mah Izip prae ih caa lu boih, angraeng tangkhang nuiah anghnu, Faro caa lu hoi kamtong thongkrah kami ih caa lu, tapen tangsuek moinawk to dueksak boih.
Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
30 Faro, anih ih tamnanawk hoi Izip kaminawk loe qum ah angthawk o boih, Izip prae thungah qahhaih to oh; kadueh ai kami im roe maeto doeh om ai.
Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
31 Aqum ah Faro mah Mosi hoi Aaron to kawk, Angthawk hoih! Nangmah hnik hoi Israel kaminawk to angthawk oh loe, kai kaminawk khae hoiah caeh o lai ah! Nang hnik hoi ih baktih toengah, Angraeng to bok oh.
Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.
32 Nangmacae ih tuunawk hoi maitawnawk doeh la oh loe, na thuih o ih baktih toengah caeh oh! Kai doeh tahamhoihaih na paek o toengah, tiah a naa.
Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"
33 Izip kaminawk mah, Kaicae loe kadueh kami ah ni ka oh o boih boeh, tiah a thuih o pongah, Israel kaminawk to Izip prae thung hoi karangah haek hanah, kaminawk to karangah pahruek o.
Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"
34 To pongah kaminawk mah taeh thuh ai ih takaw kahaeng to lak o moe, takaw naephaih boengloengnawk doeh kahni hoiah tapawk o pacoengah, palaeng ah aput o.
Og, Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
35 Mosi mah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk mah sak o; Izip kaminawk khaeah sui, sum kanglungnawk hoi khukbuennawk to a hnik o;
Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
36 Angraeng mah Izip kaminawk khaeah tahmenhaih palungthin to paek pongah, nihcae mah hnik ih hmuen boih to a paek o. Nihcae mah Izip kaminawk ih hmuen to lak pae o.
og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.
37 Israel kaminawk loe Rameses hoi Sukkoth ah caeh o; to ah caeh kaminawk loe nongpata hoi nawkta thui ai ah, kami sang cumvai tarukto oh o.
Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
38 Congca kaminawk loe tuunawk, maitawnawk, paroeai pop moinawk hoi nawnto caeh o.
Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
39 Izip prae hoi sin o ih, taeh thuh ai ih takaw to lak o moe, taeh thuh ai ih takaw to hmai paop o; nihcae to Izip prae thung hoi karangah haek o, angmacae caak han mataeng doeh sak patok o pongah, takaw to taeh thuh ai ah a sin o.
Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.
40 Israel kaminawk loe Izip prae thungah saning cumvai pali, qui thumto oh o.
Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.
41 Angraeng ih misatuh kaminawk loe saning cumvai pali, qui thumto boeng na niah, Izip prae thung hoiah tacawt o.
Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENs Hærskarer ud af Ægypten.
42 Aqum ah Izip prae thung hoi caeh haih hanah, Angraeng mah nihcae to toep pongah, to aqum loe Israel caanawk boih mah zah han koi Angraeng ih aqum ah oh.
En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.
43 Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah, Hae loe loihhaih poih sakhaih atawk ah oh; to pongah kawbaktih angvin mah doeh caa thai mak ai.
HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.
44 Toe misong ah na qan ih kami loe, tangzat hin aah pacoengah ni, caa tih.
Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.
45 Prae kalah kami, toksak han na tlai ih kaminawk loe caa o thai mak ai.
Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.
46 Im maeto ah caa oh; moi to im tasa bangah sin o hmah; ahuh doeh angkhaek o sak hmah.
Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.
47 Israel kaminawk boih mah to poih to sah oh.
Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.
48 Nangcae thung kaom angvin mah Angraeng loihhaih poih to sak koeh nahaeloe, a imthung takoh ih nongpanawk boih tangzat hin aat o nasoe; to pacoengah ni prae kaminawk baktiah sah o thai tih; tangzat hin aat ai kami loe mi doeh caa thai mak ai.
Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.
49 Prae thung tapen kami hoi nangcae salakah kaom prae kalah kami hanah, kanghmong daan maeto patoh oh, tiah a naa.
En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."
50 Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk boih mah sak o.
Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.
51 To na niah Angraeng mah Israel misatuh kaminawk to, Izip prae thung hoiah a caeh haih.
På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
