Esther 9
1 Siangpahrang lokpaekhaih baktih toengah, sakhaih atue anghnaih moe, Judahnawk ih misa ah kaom kaminawk mah Judahnawk ngawn loe ka pazawk o tih, tiah a poek o haih ih niah oh e, Judahnawk mah nihcae hnuma kaminawk pazawk lathaih ni, khrah hatlai hnetto haih, Adar khrah, ni hatlai thumto naah,
På den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned, det er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udføres, den Dag, da Jødernes Fjender havde håbet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev Jøderne, der på den Dag skulde overvælde deres Avindsmænd,
2 nihcae tamit hanah pacaeng kaminawk tuk hanah, Ahasuerus siangpahrang prae thung boih ah kaom Judahnawk loe nawnto amkhueng o; kaminawk boih mah nihcae to zit o pongah, mi mah doeh nihcae to sui ai.
sluttede Jøderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's Lande for at lægge Hånd på dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet på alle Folkene.
3 Mordekai to zit o pongah, prae ukkungnawk, bomkung angraengnawk, vangpui ukkungnawk, siangpahrang toksah kaminawk mah Judahnawk to abomh o.
Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de kongelige Embedsmænd hjalp Jøderne, thi Frygt for Mordokaj var faldet på dem.
4 Mordekai loe siangpahrang im ah lensawkhaih hoiah oh, anih ih ahmin loe prae kruekah amthang; anih loe nito hoi nito ahmin amthang aep aep.
Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og mægtigere.
5 To na niah Judahnawk mah angmacae ih misanawk to sumsen hoiah takroek o, nihcae to hum o moe, amro o sak boih; a sak koeh o ih baktih toengah nihcae hnuma kaminawk nuiah a sak o.
Således slog Jøderne løs på alle deres Fjender med Sværdhug, Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avindsmænd, som de havde Lyst.
6 Siangpahrang ohhaih Susan vangpui thungah, Judahnawk mah kami cumvai pangato hum o.
I Borgen Susan dræbte og tilintetgjorde Jøderne 500 Mand;
7 Judahnawk ih misa Mammedatha capa, Haman capa hatonawk; Parshandatha, Dalphon, Aspatha, Poratha, Adalia, Aridatha, Parmashta, Arisai, Aridai hoi Vajezatha cae to hum pae o boih.
og Parsjandata, Dalfon, Aspata,
Porata, Adalja, Aridata,
Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,
de ti Sønner af Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende, dræbte de. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.
11 To na niah siangpahrang ohhaih Susan vangpui thungah hum o ih kaminawk to siangpahrang hmaa sinh pae o.
Samme dag kom Tallet på dem, der var dræbt i Borgen Susan, Kongen for Øre.
12 Siangpahrang mah siangpahrang zu Esther khaeah, Judahnawk mah Susan vangpui thungah kami cumvai pangato hoi Haman ih capa hatonawk to hum o moe, tamit o boih boeh; kalah siangpahrang ukhaih prae thungah timaw sah o vop tih? Vaihi tahmen nang hnikhaih timaw oh vop? Nang hnik ih hmuen to kang sak pae han; to tih ai boeh loe tih kalah hmuen maw nang hnik let han vop? Nang hnik ih hmuen to kang paek han, tiah a naa.
Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, også Hamans ti Sønner; hvad må de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er yderligere dit Ønske? Det skal tilstås dig!
13 Esther mah, Siangpahrang koehhaih baktiah ka oh nahaeloe, vaihniah a sak o ih baktih toengah, khawnbangah doeh sak o hanah Susan vangpui ah kaom Judahnawk khaeah lokpaek ah. Haman ih capa hatonawk to tung pongah bang o nasoe, tiah a naa.
Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det så også i Morgen tillades Jøderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti Sønner blive hængt op i Galger!
14 To tiah sak hanah siangpahrang mah paek ih lok oh pongah, a paek ih lok baktih toengah Susan vangpui ah taphong o moe, Haman ih capa hatonawk to tung pongah bangh o.
Da bød Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning derom i Susan, og Hamans ti Sønner blev hængt op i Galger.
15 Susan vangpui ah kaom Judahnawk loe, Adar khrah, ni hatlai palito naah nawnto amkhueng o moe, Susan vangpui ah kami cumvai thumto hum o; toe hmuennawk loe lomh pae o ai.
Så sluttede Jøderne i Susan sig også sammen på den fjortende Dag i Adar Måned og dræbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.
16 Toe siangpahrang ukhaih prae thungah kaom kalah Judahnawk doeh, angmacae hinghaih to angvaeng o, nihcae loe misa ban thungah pha o ai kamongah khosak o; nihcae loe nawnto amkhueng o moe, angmacae ih misa sing sarih, sang pangato hum o, toe hmuennawk loe la pae o ai,
Men også de andre Jøder i Kongens Lande sluttede sig sammen og værgede deres Liv og tog Hævn over deres Fjender og dræbte blandt deres Avindsmænd 75000
17 to tiah kaom hmuen loe Adar khrah, ni hatlai thumto niah oh, ni hatlai palito naah loe, anghak o moe, anghoehaih hoiah buhraenghaih poih to a sak o.
på den trettende Dag i Adar Måned; men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud; og de hvilede på den fjortende og gjorde den til en Gæstebuds- og Glædesdag.
18 Toe Susan vangpui ah kaom Judahnawk loe ni hatlai thumto hoi ni hatlai palito naah, nawnto amkhueng o; ni hatlai pangato naah loe anghak o moe, anghoehaih hoiah buhraenghaih poih to a sak o.
Men Jøderne i Susan sluttede sig sammen både den trettende og fjortende Dag i Måoeden og hvilede på den femtende, og den gjorde de til Gæstebuds- og Glædesdag.
19 Tapang pakaahaih om ai avang ah kaom Judahnawk doeh, Adar khrah, hatlai palito haih nito, ani kahoih, anghoehaih hoi buhraenghaih ni, maeto hoi maeto tangqum paekhaih niah patoh o.
Derfor fejrer Jøderne på Landet, de, der bor i Landsbyerne, den fjortende Dag i Adar Måned som en Glædes-, Gæstebuds- og Festdag, på hvilken de sender hverandre Gaver.
20 Hae tiah kaom hmuennawk to Mordekai mah cabu thungah tarik moe, Ahasuerus siangpahrang ukhaih prae thung boih, kangthla hoi kanghnai ah kaom Judahnawk boih khaeah,
Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser til alle Jøder i alle Kong Ahasverus's Lande nær og fjern
21 saning kruek, Adar khrah, ni hatlai palito hoi ni hatlai pangato naah patoh han ih,
for at gøre det til Pligt for dem hvert År at fejre den fjortende og femtende Adar
22 Judah kaminawk misa ban thung hoi loihaih, palungsethaih to anghoehaih ah angcoenghaih akhrah, qahhaih to nawmhaih ah angcoenghaih ni to poihsakhaih hoi anghoehaih niah patoh moe, maeto hoi maeto tangqum angpaekhaih ni, amtang kaminawk abomhaih niah patoh o poe hanah, ca a pat pae.
de Dage, da Jøderne fik Ro for deres Fjender, og den Måned, da deres Trængsel vendtes til Glæde og deres Sorg til en Festdag - at fejre dem som Gæstebuds- og Glædesdage, på hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.
23 Mordekai mah ca pat ih baktih toengah, Judahnawk mah sak amtong o;
Og Jøderne vedtog, at det, som de nu for første Gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde være en fast Skik.
24 Judahnawk ih misa Agag acaeng Hammedatha capa Haman loe, Judahnawk to hum moe, tamit boih hanah, Pur, tiah kawk ih, taham khethaih phoisa to a vah;
Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Søn, alle Jøders Fjende, havde lagt Råd op imod Jøderne om at tilintetgøre dem og kastet Pur - det er Lod - for at ødelægge og tilintetgøre dem,
25 toe Esther mah siangpahrang hmaa ah caeh naah, Haman mah Judahnawk nuiah kasae sak pacaeng ih hmuen to angmah ih lu nuiah kraksak hanah a hnik; to naah siangpahrang mah Haman angmah hoi a capanawk boih tung pongah bangh hanah lokpaek lat.
men Kongen havde, da det kom ham for Øre, givet skriftlig Befaling til, at det onde Råd, Homan havde lagt op mod Jøderne, skulde falde tilbage på hans eget Hoved, og ladet ham og hans Sønner hænge i Galgen,
26 To pongah nihcae mah Pur, tiah kaom ahmin to lak o moe, vaihni ni khoek to to ih ani to Purim, tiah kawk o. To ih ca pongah kaom lokpaekhaihnawk boih hoi nihcae mah hnuk o ih hmuen kawng pongah,
derfor kaldte man de bage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, på Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i så Henseende, og hvad der var tilstødt dem,
27 Judahnawk loe angmacae hoi a caanawk boih, nihcae phung ah akun kaminawk boih, Mordekai mah tarik ih ca baktih, anih mah khaeh ih ni baktih toengah, aek ai ah saning kruek, hae ani hnetto hae uumhaih sak han ih,
gjorde Jøderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt År efter År skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid,
28 Pur ni loe Judah kaminawk thung hoiah anghmat ving han ai ah, a caanawk dung khoek to anghma ai ah, adung maeto pacoeng maeto khoek to patoh han ih, angmacae imthung takoh boih, prae boih hoi vangpuinawk boih ah pahnet ai ah patoh hanah a thuih pae o.
og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og Slægter, i hvert Laod og hver By, så at disse Purimsdage aldrig skulde gå af Brug hos Jøderne og deres Ihukommelse aldrig ophøre blandt deres Efterkommere.
29 To pacoengah Abihail canu Esther hoi Judah acaeng Mordekai mah, Purim ni to caksak poe hanah, sakthaihaih tha patoh moe, vai hnetto haih ca tarik hoi let.
Derpå lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jøden Mordokaj en eftertrykkelig Skrivelse udgå for at stadfæste dette Brev om Purim.
30 Mordekai mah Ahasuerus siangpahrang ukhaih prae cumvai, pumphae sarihto thungah kaom, Judah kaminawk boih khaeah, monghaih hoi khosak hoihaih loknawk hoiah ca to pat pae hoi.
Og han sendte Breve til alle Jøder i de 127 Lande i Ahasverus's Rige med Freds og Sandheds Ord
31 Atue phak naah, Purim ni to patoh hanah, Judah kami Mordekai hoi siangpahrang zu Esther ih lokpaekhaih baktih toengah, angmacae hoi a caanawk dung khoek to, buhzahhaih hoi qahhaih tue ah patoh o hanah, lokpaekhaih to a sak hoi.
om at holde disse Purimsdage i Hævd på den fastsatte Tid, således som Jøden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til Pligt for dem, og således som de havde bundet sig selv og deres Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klageråb.
32 Esther mah paek ih lok mah Purim ni to caksak moe, cabu thungah tarik o.
Således stadfæstedes disse Purimsforskrifter ved Esters Befaling; og det blev optegnet i en Bog.
