Esther 7
1 To pongah siangpahrang hoi Haman loe siangpahrang zu Esther mah sak ih buhraenghaih poihkung ah caeh hoi.
Da Kongen tillige med Haman var kommet til Gæstebudet hos Dronning Ester,
2 Ni hnetto misurtui naekhaih poihkung ah, siangpahrang mah Esther khaeah, siangpahrang zu Esther, Tih tahmenhaih maw nang hnik? Nang hnik ih hmuen to kang paek han; Timaw nang hnik? Nang hnik ih baktih toengah ka prae ahap mataeng doeh kang paek han, tiah a naa.
spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen: »Hvad er din Bøn, Dronning Ester? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal det tilstaas dig!«
3 To naah siangpahrang zu Esther mah, Aw siangpahrang, na mikcuk naakrak ah ka oh moe, na koehhaih baktiah ka oh nahaeloe, tahmenhaih kang hnik baktih toengah, ka hinghaih hae pathlung ah loe, kang hnik ih baktih toengah, kai ih acaengnawk hinghaih doeh pathlung ah.
Dronning Ester svarede: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, Konge, og hvis Kongen synes, giv mig saa mit Liv paa min Bøn og giv mig mit Folk paa mit Ønske;
4 Kai ih kaminawk to paro moe, hum pacoengah, tamit boih hanah kaicae hae zawh o boeh. Misong nongpa hoi nongpata ah ka oh o hanah, na zaw o nahaeloe, tih lok doeh ka thui o mak ai; toe siangpahrang sunghaih loe misa mah pathok let thai mak ai, tiah ka poek tiah a naa.
thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelslaas og tilintetgøres. Var vi endda solgt som Trælle og Trælkvinder, vilde jeg have tiet, thi saa havde Ulykken ikke været stor nok til at ulejlige Kongen med!«
5 To naah Ahasuerus siangpahrang mah, siangpahrang zu Esther khaeah, to baktih hmuen sak pacaeng kami loe mi aa? Naa ah maw oh? tiah a naa.
Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: »Hvem er han, og hvor er han, som har faaet i Sinde at gøre dette?«
6 Esther mah, Kasae sak han pacaeng misa loe, kahoih ai kami Haman hae ni, tiah a naa. To naah Haman loe siangpahrang hoi siangpahrang zu hmaa ah paroeai tasoehhaih hoiah oh.
Ester svarede: »En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman der!« Da blev Haman slaget af Rædsel for Kongen og Dronningen.
7 Siangpahrang loe palungphui, misurtui naekhaih ahmuen hoiah angthawk moe, siangpahrang ih takha thungah caeh ving; siangpahrang mah anih nuiah kasae lok takroekhaih sak boeh, tiah Haman mah panoek pongah, siangpahrang zu Esther hmaa ah angdoet moe, a hinghaih pathlung hanah tahmenhaih a hnik.
Og Kongen rejste sig i Vrede fra Gæstebudet og gik ud i Paladsets Park, men Haman blev tilbage for al bønfalde Dronning Ester om sit Liv; thi han mærkede, at det var Kongens faste Vilje at styrte ham i Ulykke.
8 Siangpahrang ih takha thung hoiah buhraenghaih im ih misurtui naekhaih ahmuen ah siangpahrang amlaem let naah, Haman loe Esther anghnuthaih tangkhang pongah amtim sut. Siangpahrang mah, Ka hmaa ah siangpahrang ih zu zae haih hanah na poek maw? tiah a naa. Siangpahrang mah to tiah lok thuih pacoengah, a tamnanawk mah Haman ih mikhmai to zaeng pae o khoep.
Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gæstebudssalen, havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester laa paa. Saa sagde Kongen: »Vil han oven i Købet øve Vold imod Dronningen her i Huset i min Nærværelse!« Næppe var det Ord udgaaet af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans Ansigt;
9 Siangpahrang toksah angraeng, Harbonah, tiah kawk ih kami mah siangpahrang khaeah, Khenah, siangpahrang bomkung Mordekai bangh hanah, Haman mah sak ih dong quipangato kasang tung maeto Haman im taengah oh, tiah a naa. Siangpahrang mah, To tung pongah anih hae bang o ah, tiah a naa.
og Harbona, en af Hofmændene, der stod i Kongens Tjeneste, sagde: »Ved Hamans Hus staar allerede den halvtredsindstyve Alen høje Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog var Kongen til Gavn!« Da sagde Kongen: »Hæng ham i den!«
10 To pongah Mordekai bangh hanah sak ih tung pongah, Haman angmah to bangh o lat. To pacoengah loe siangpahrang palungphuihaih to dip.
Og de hængte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. Saa lagde Kongens Vrede sig.
