Esther 5
1 Ni thumto naah, Esther loe siangpahrang zu khukbuen hoiah amthoep moe, siangpahrang imthung longhma, siangpahrang hmaa ah angdoet; to naah siangpahrang loe angmah ih angraeng tangkhang pongah anghnut, imthung akunhaih thok bangah anghae.
Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og trådte ind i den indre Gård til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad på sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.
2 Siangpahrang mah a im longhmaa ah angdoe a zu Esther to hnuk naah, mikhmai pan moe, a ban ih sui cunghet to kalah bangah paqoi ving; Esther loe anih taengah anghnaih moe, sui cunghet tadong to sui pae.
Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;
3 Siangpahrang mah, siangpahrang zu Esther, Timaw hnik han na koeh? Ka prae ahap mataeng doeh kang paek han, tiah a naa.
og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal du få det!
4 To pongah Esther mah, Siangpahrang koehhaih baktiah ka oh nahaeloe, vaihniah nang han ka sak ih poihkung ah Haman hoi nawnto angzo ah, tiah a naa.
Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham."
5 Esther mah hnik ih baktih toengah sak hanah, Siangpahrang mah Haman to karangah kawk hanah lok a paek. To pongah siangpahrang hoi Haman loe Esther mah sak ih buhraenghaih poihkung ah caeh hoi.
Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!" Så kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,
6 Misurtui naek o nathuem ah, siangpahrang mah Esther to lokdueng let, Tih tahmenhaih maw nang hnik? Kang paek han; timaw nang hnik? Ka prae ahap mataeng doeh kang paek han, tiah a naa.
og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal det tilstås dig!
7 Esther mah, Tahmen kang hnik ih hmuen loe hae tiah oh;
Ester svarede: "Min Bøn og mit Ønske er
8 siangpahrang mikcuk naakrak ah ka oh moe, tahmen kang hnikhaih hoi kang hnik ih hmuen siangpahrang mah akoepsak hanah na koeh nahaeloe, khawnbang ka sak han ih buhraenghaih poihkung ah Haman hoi nawnto nang zoh ah; to naah ni siangpahrang mah dueng ih lok to ka thuih han vop, tiah a naa.
hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!"
9 To pacoengah Haman loe anghoehaih hoi poeknawmhaih hoiah caeh; toe siangpahrang ih khongkha ah, anih azat paek hanah angdoe ai, anih khingyahaih tawn ai Mordekai to a hnuk naah, Mordekai nuiah paroeai palungphui.
Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman så Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.
10 Toe Haman loe angsum moe, imthung ah caeh; angmah ih ampuinawk hoi a zu Zeresh to a kawk.
Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
11 Nihcae khaeah a tawnh ih hmuenmae kawng, kapop parai a caanawk kawng, siangpahrang mah kalah siangpahrang ih angraengnawk hoi anih ih tamnanawk pongah, anih hanah kasang araengh paekhaih kawngnawk to a thuih.
og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
12 To pacoengah Haman mah, Ue, siangpahrang zu Esther mah buhraenghaih sak ih poihkung ah siangpahrang hoi kai khue ni ang pacae; khawnbang doeh siangpahrang hoi nawnto caeh hanah ang pacae bae vop.
Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjoet rede; og jeg er også indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
13 Toe siangpahrang ih khongkha toep, Judah kami Mordekai ka hnuk naah poek ka nawm thai ai, tiah a naa.
Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne Jøde Mordokaj sidde i Kongens Port."
14 A zu Zeresh hoi ampuinawk boih mah anih khaeah, Dong quipangato kasang tung to sah ah loe, to tung pongah Mordekai to bangh hanah, khawnbangah siangpahrang to dueng ah; to pacoengah siangpahrang hoi nawnto poihkung ah caeh ah loe nawm hoi ah, tiah a naa o. To tiah thuih ih lok mah Haman to poeknawmsak moe, tung to a saksak.
Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til Gæstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.
