Efisa 2

1 Nangcae sakpazaehaih hoi zaehaih thungah na duek o naah anih mah ang pathawk o;

Ogsaa eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,

2 canghniah loe hae long atawk baktih, takhi ukkung angraeng koehhaih baktiah na oh o, to muithla loe vaihi doeh lok tahngai ai kaminawk khaeah toksak: (aiōn g165)

hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Aand, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, (aiōn g165)

3 canghniah loe aicae boih doeh tang ai kaminawk salakah taksa koehhaih baktiah a sak o toeng, taksa hoi palung mah koeh ih baktih toengah a sak o; kalah kaminawk baktiah, aicae doeh taksa ah palungphuihaih katongh kami ah a oh o.

iblandt hvilke ogsaa vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom ogsaa de andre —

4 Toe palungnathaih hoiah kakoi, Sithaw mah kathuk parai angmah ih amlunghaih hoiah aicae to palung pongah,

men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,

5 zae thungah a duek o naah, Kri hoi nawnto aicae to hingsak let boeh, (tahmenhaih rang hoiah ni pahlong ah na oh o; )

ogsaa da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus — af Naade ere I frelste! —

6 Anih mah aicae nawnto pathawk moe, Kri Jesu rang hoiah van ahmuen ah aicae han anghnuthaih ahmuen to paek boeh.

og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,

7 Anih mah Kri Jesu rang hoiah angzo han koi adung ah, a palungnathaih hoi kathuk parai tahmenhaih to amtuengsak tih. (aiōn g165)

for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. (aiōn g165)

8 Nangcae loe tahmen pongah, tanghaih rang hoiah, pahlong ah na oh o; nangmacae koehah hak ih na ai ni: Sithaw ih tangqum ni:

Thi af Naaden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

9 toksakhaih rang hoiah hak ih na ai ni, to tiah nahaeloe mi kawbaktih doeh amoek han om ai.

ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

10 Hmuen kahoih a sak o thai hanah, Kri Jesu ah sak ih kami ah a oh o moe, a ban thung hoi tacawt kami ah a oh o, to baktih kahoih hmuen thungah a caeh o thai hanah, Sithaw mah paroep coek boeh.

Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

11 To pongah nangcae loe canghniah taksa ah Gentel kami ah na oh o, taksa ah ban hoi tangzat hin aat kaminawk mah, tangzat hin aat ai kami, tiah ang kawk o ih lok to poek oh;

Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Haanden,

12 to nathuem ah Kri na tawn o ai vop, Israel kaminawk khaeah angvin ah na oh o pongah, lokkamhaih thungah kaom lokmaihaih thung hoiah doeh angvin ah na oh o; long nuiah Sithaw tawn ai ah na oh o moe, oephaih tawn ai kami ah na oh o:

at I paa den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Haab og uden Gud i Verden.

13 canghniah kangthla ah kaom nangcae loe vaihi Kri ih athii rang hoiah Kri Jesu ah kanghnai ah na oh o boeh.

Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

14 Anih loe aicae misa angdaehhaih ah oh, aicae salakah kaom pakaa ih tapang to phraek moe, hnetto to maeto ah a sak boeh;

Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

15 a taksa ah misa ah kaom, toksak han kangaih kaalok hoi atawknawk to a phraek; Angmah ah acaeng hnetto to kangtha acaeng maeto ah a sak, to tiah misa angdaehaih to a sak;

Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

16 thinglam rang hoiah acaeng hnetto to takpum maeto ah a sak, Sithaw khaeah to tiah angdaehhaih to a sak hmaek moe, misa ah ohhaih to a dueksak:

og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

17 Anih loe kangthla ah kaom nangcae khae hoi kazoi ah kaom kaminawk khaeah angzoh moe, angdaehhaih tamthanglok to thuih.

Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.

18 Anih rang hoiah aihnik loe Muithla maeto ah Ampa khae akun thaihaih a tawn hoi.

Thi ved ham have vi begge i een Aand Adgang til Faderen.

19 To pongah nangcae loe vaihi acaeng kalah kami hoi angvin ah na om o ai boeh, prae kami hoi kaciim kami, Sithaw imthungah kaom kami ah ni na oh o boeh;

Saa ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,

20 nangcae loe patoeh ih kaminawk hoi tahmaanawk nuiah sak ih im ah ni na oh o boeh, Jesu Kri angmah loe im takii ah tling ih kalen koek thlung ah oh,

opbyggede paa Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,

21 im boih thlung hoi nawnto peh moe, Angraeng ah qoeng tahang pongah, kacai tempul maeto ah oh:

i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,

22 Muithla ah kaom Sithaw ohhaih ahmuen ah oh thai hanah, nangcae doeh kaicae hoi nawnto im to na sak o toeng.

i hvem ogsaa I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Aanden.