< Deuteronomy 34 >
1 To pacoengah Mosi loe Moab azawn hoiah caeh moe, Jeriko vangpui taengah kaom, Nebo mae, Pishkah mae nuiah dawh tahang. To ahmuen hoiah Angraeng mah anih han Gilead hoi Dan prae to a dansak boih,
Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan,
2 Naphtali prae boih, Ephraim hoi Manasseh ih prae hoi kangthla koek tuipui boenghaih khoek to, Judah prae boih,
hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest,
3 aloih bang ahmuen hoi Jeriko azawn boih, ungsikung ohhaih vangpui hoi Zoar vangpui khoek to a dansak.
Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar.
4 Angraeng mah anih khaeah, Hae prae loe Abraham, Issak hoi Jakob khaeah lokkam ih prae, na caanawk khaeah ka paek han, tiah ka thuih ih prae ah oh: to prae to na mik hoiah kang dansak, toe a thungah na caeh mak ai, tiah a naa.
Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal ikke drage derover"
5 To pacoengah Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Angraeng ih tamna Mosi loe Moab prae ah duek.
Og Moses, HERRENs Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN havde sagt.
6 Angraeng mah anih to Beth-Peor vangpui maeto bangah kaom, Moab prae azawn ah aphum; toe anih ih tangqom loe vaihni ni khoek to mi mah doeh panoek ai.
Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
7 Mosi duek naah saning cumvaito pacoeng, pumphaeto oh boeh; anih loe mik amtueng vop moe, tha doeh oh vop.
Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans Livskraft ikke svundet.
8 Israel kaminawk mah palungset khuiqahhaih atue boeng ai karoek to, Moab azawn ah ni qui thumto thung Mosi to qah o haih.
Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
9 Mosi mah lu nuiah ban koeng pae boeh pongah, Nun capa Joshua loe palunghahaih pakhra hoiah koi; to pongah Israel kaminawk mah anih ih lok to tahngaih pae o moe, Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lok baktih toengah a sak pae o.
Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses.
10 To pacoeng hoiah loe Angraeng hoi mikhmai kangtong ah panoek ih kami, Israel acaeng thungah mi doeh om ai boeh,
Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
11 Izip prae ah Faro hoi angmah ih angraengnawk boih, Faro ih prae thung boih ah, angmathaih hoi dawnrai hmuen to sak hanah, Angraeng mah Mosi to patoeh;
når der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land,
12 Mosi mah Israel kaminawk boih mikhnuk ah thacak a ban hoiah sak ih, kalen parai zit kaom hmuen baktiah hmuen sah thaih kami mi doeh om ai boeh.
og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses udførte i hele Israels Påsyn.