Deuteronomy 33
1 Sithaw kami Mosi mah duek tom naah, Israel kaminawk han paek ih tahamhoihaih loe hae tiah oh.
Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død.
2 Anih mah, Angraeng loe Sinai mae hoiah angzoh, Seir ahmuen hoiah nihcae khaeah angthawk tahang moe, Paran mae hoiah ni baktiah a aengh to tacawt, anih loe kaciim kami sang hato hoi nawnto angzoh; a bantang bang hoiah kangqong hmai to tacawt.
Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Se'ir fremstraaled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat-Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
3 Ue, anih loe kaminawk to palung; angmah ih kaciim kaminawk loe na prae ah oh o boih; nihcae loe na khokkung ah akuep o, na lok to tahngaih o boih.
Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4 Jakob ih kaminawk mah qawk ah toep o ih kaalok to Mosi mah kaicae hanah paek.
En Lov har Moses paalagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5 Israel acaengnawk hoi zaehoikung lu koeknawk nawnto amkhueng o naah, Anih loe Jeshurun nuiah, siangpahrang ah oh.
og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
6 Reuben acaeng loe dueh ai ah, hing nasoe, anih ih kaminawk doeh tamsi hmah nasoe.
Maatte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
7 Judah kawng pongah anih mah, Aw Angraeng, Judah qahhaih lok to tahngai ah; anih to angmah ih kaminawk khaeah hoi ah; anih ih ban loe angmah hanah thacak pae nasoe; anih to misanawk ban thung hoiah abom ah, tiah a thuih.
Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Raab og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
8 Levi kawng pongah anih mah, Nang ih Thumin hoi Urim loe, Massah ah na tanoek moe, Meribah tui ohhaih ahmuen ah na tanoek ih kaciim kami khaeah om tih.
Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
9 Anih mah, to kami loe angmah ih amno hoi ampa khaeah ka hnu ai, tiah a naa; anih loe angmah ih nawkamyanawk hoi a caanawk mataeng doeh panoek ai; toe anih loe na lok to tahngaih moe, na lokmaihaih to pazui.
som sagde om sin Fader: »Jeg saa ham aldrig!« som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
10 Nihcae mah Jakob hanah na lokcaekhaih to patuk o tih, Israel kaminawk hanah na kaalok to patuk ueloe, na hmaa ah hmuihoih to suem o tih; na hmaicam nuiah takpum boih paek ih hmai angbawnhaih to suem o tih.
De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre paa dine Altre.
11 Aw Angraeng, anih ih hmuen to tahamhoihaih paek ah loe, a ban hoiah sak ih hmuen to talawk paeh; anih hnuma moe, tuk han angthawk kaminawk loe angthawk o let han ai ah, kaeng to khaek paeh, tiah a thuih.
Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne paa hans Fjender, paa hans Avindsmænd, saa de ej rejser sig mer!
12 Benjamin kawng pongah anih mah, Angraeng mah palung ih kami loe angmah khaeah ngancuem ah om tih; anih hing nathung Angraeng mah pakaa ueloe, anih loe Angmah ih palaeng salakah khosah tih, tiah a thuih.
Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENS Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
13 Joseph kawng pongah anih mah, nihcae ohhaih prae loe, van ih atho kaom dantui hoi long tlim ah kaom kathuk tuinawk,
Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger forneden,
14 ni mah tacawtsak ih atho kana thingthainawk hoi khrah mah tacawtsak ih atho kana hmuennawk,
med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Maaneskifterne fremkalder,
15 mae kamtak hoi dungzan ah kacak maesomnawk thung hoi tacawt hmuennawk,
med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
16 kahoih koek long thung ih hmuennawk, a thungah kaom hmuennawk hoiah tahamhoihaih om nasoe; kabuk thing thungah kaom Kami ih tahmenhaih loe, Joseph lu nui hoi anih ih nawkamyanawk salakah kaom angraeng kami ih lupataeh ah om nasoe.
med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Naade fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen paa ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
17 Anih lensawkhaih loe tapen tangsuek maitaw tae baktih, anih ih takii loe kokno takii baktiah oh; to takiinawk hoiah prae kaminawk to long boenghaih ahmuen khoek to nawnto takhueng boih tih; Ephraim acaeng loe sang hato om ueloe, Manasseh ih acaeng loe sangto om tih, tiah a thuih.
Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, saa vidt som Jorden strækker sig. Saadan er Efraims Titusinder, saadan er Manasses Tusinder!
18 Zebulun kawng pongah anih mah, Zebulun, tasa bang na caeh naah anghoe ah, Issakar nang loe na ohhaih im ah anghoe ah.
Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
19 Nihcae loe kaminawk to mae nuiah kawk ueloe, to mae nuiah toenghaih hoi angbawnhaih to sah o tih; tuipui ih savuet thungah hawk ih, pop parai hmuennawk to tahnutui baktiah nae o tih, tiah a thuih.
Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
20 Gad kawng pongah anih mah, Gad acaeng lensak kami loe tahamhoih! Gad loe kaipui baktiah oh moe, a ban hoiah lunawk to taprawt pat thaih.
Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger baade Arme og Hjerneskal;
21 Hmaloe koek taham loe angmah hanah a qoih, daan sahkungnawk ih taham loe to ah a suek pae; kaminawk zaehoikung kacoehtanawk amkhueng o naah, katoeng Angraeng ih lok hoi Israel kaminawk lokcaekhaih akoepsak hanah anih mah sak pae, tiah a thuih.
han udsaa sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENS Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
22 Dan kawng pongah anih mah, Dan loe kaipui ih caa ah oh, anih loe Bashan hoiah angphet tih, tiah a thuih.
Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
23 Naphtali kawng pongah anih mah, Angraeng loe anghoehaih hoi tahamhoihaih hoiah koi, Aw Naphtali; niduem hoi aloih bang ih ahmuen to toep ah, tiah a thuih.
Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Naade og fuld af HERRENS Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
24 Asher kawng pongah anih mah, Asher loe capanawk thungah tahamhoih koek ah oh; anih loe angmah ih nawkamyanawk mah koeh ih kami ah om nasoe loe, a khok to situi thungah nup nasoe.
Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25 Na khokpanai loe sum, sum kamling hoiah sah ueloe, na hing thung thacak tih.
Dine Portslaaer er Jern og Kobber, som dine Dage skal din Styrke være.
26 Jeshurun Sithaw hoi kanghmong mi doeh om ai; anih loe nang abomh hanah van ah anghnut moe, a lensawkhaih doeh van ranuiah oh.
Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
27 Dungzan Sithaw loe nang abuephaih ah oh moe, na tlim ah dungzan kacak ban to oh; Anih mah na misanawk to nangmacae hma hoiah na haek pae tih, nihcae to paro oh, tiah a thuih.
Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Aasyn og sagde: »Tilintetgør dem!«
28 Israel loe ngancuem ah khosah tih; Jakob ih acaeng loe cang, misurtui kapop prae ah angmah bueng om ueloe, angmah ih vannawk hoiah dantui to krah tathuk tih.
Saa kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29 Aw Israel, nang loe anghoe kami ah oh! Nang loe Angraeng mah pahlong ih acaeng ah na oh, nang hoi kanghmong kami mi maw kaom? Anih loe nang abomh hanah pakaahaih ah oh moe, na lensawkhaih sumsen ah oh; na misanawk loe na hma ah thazok o; nihcae ih hmuensangnawk to nangmah khok hoiah na tii pae phaeng tih, tiah a thuih.
Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der faar Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.
