Deuteronomy 31
1 To pacoengah Mosi mah Israel kaminawk boih khaeah caeh moe, hae loknawk hae a thuih pae.
Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,
2 Mosi mah nihcae khaeah, Kai loe vaihi saning cumvaito pacoeng, pumphaeto ka oh boeh pongah, nangcae zaehhoih hanah angcoeng thai ai boeh; Angraeng mah doeh kai khaeah, Nang loe hae Jordan vapui nang kat thai mak ai, tiah ang naa boeh.
sagde han til dem: »Jeg er nu 120 Aar gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!
3 Nangmacae ih Angraeng Sithaw to nangcae hma ah caeh ueloe, haeah kaom prae kaminawk to nangmacae hma roe ah na hum pae ueloe, nihcae ih prae to na toep o tih: Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Joshua loe nangcae hma ah caeh tih.
Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, saa du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.
4 Amor kaminawk ih siangpahrang Sihon hoi Og ih, prae nuiah amrohaih phaksak baktih toengah, Angraeng mah to kaminawk nuiah sah toeng tih.
Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sihon og Og og med deres Land, som han ødelagde;
5 Nihcae to Angraeng mah nangcae khaeah paek ueloe, kang paek ih lok baktih toengah, nihcae nuiah na sah o tih.
og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
6 Na thacak o sak ah loe, misahoihaih hoiah om oh; mawn o hmah loe, nihcae to zii o hmah; na Angraeng Sithaw loe nangcae hoi nawnto caeh tih, anih mah na caeh o taak mak ai ueloe, pahnawt sut mak ai, tiah a naa.
Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!«
7 To pacoengah Mosi mah Joshua to kawk moe, Israel kaminawk boih hma ah, Na thacaksak ah loe, misahoihaih hoiah om ah; nang loe hae kaminawk khaeah paek hanah, Angraeng mah ampanawk khaeah lokkam ih prae thungah, hae kaminawk hae na caeh haih ueloe, nihcae han qawk na toepsak tih.
Derpaa lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette Folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.
8 Angraeng angmah roe nangcae hmaa ah caeh ueloe, anih na om o thui tih; anih mah na caehtaak mak ai ueloe, pahnawt sut mak ai; zii o hmah loe, palung doeh boeng o sak hmah, tiah a naa.
HERREN selv vil gaa foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!«
9 Mosi mah hae kaaloknawk tarik pacoengah, Angraeng lokkamhaih thingkhong apu kami, Levi acaeng, qaimanawk hoi Israel kacoehtanawk khaeah paek.
Derpaa nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENS Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.
10 To pacoengah Mosi mah nihcae khaeah, saning sarihto boeng boeh moe, misong loisakhaih saning, kahni im raenghhaih atue phak naah,
Og Moses bød dem: »Hvergang der er gaaet syv Aar, i Friaaret, paa Løvhyttefesten,
11 Israel kaminawk boih Angraeng angmah qoih ih ahmuen ah, Angraeng Sithaw hmaa ah amtueng hanah nang zoh o naah, Israel kaminawk mah thaih o boih hanah, nihcae hma ah hae kaaloknawk hae kroek pae oh.
naar hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.
12 Nongpa, nongpata, nawktanawk hoi na vangpui thungah kaom angvinnawk boih mah thaih o moe, panoek o thai han, na Angraeng Sithaw to zit o moe, hae kaaloknawk hae pazui o thai boih hanah, kaminawk to nawnto amkhuengsak ah;
Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;
13 to tiah sak nahaeloe kaalok panoek ai kaminawk ih caanawk mah thaih o ueloe, Jordan vapui nang kat o moe, na toep o han ih prae thungah na oh o nathung, na Angraeng Sithaw zithaih to amtuk o tih, tiah a naa.
og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan!«
14 Angraeng mah Mosi khaeah, Na duek han ih atue loe zoi boeh; Joshua to kawk ah loe kaminawk amkhuenghaih kahni im ah angzo haih ah, to ah lok ka thuih pae han, tiah a naa. To pongah Mosi hoi Joshua loe angzoh hoi moe, kaminawk amkhuenghaih kahni im ah a caeh hoi.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua hid og stil eder i Aabenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Aabenbaringsteltet.
15 To naah Angraeng loe kahni imthung ah tamai tung baktiah amtueng; tamai tung loe kahni im thok nuiah angdoet pae.
Da aabenbarede HERREN sig i Teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.
16 To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Khenah, Nang loe nam panawk khaeah nang hak tih boeh; hae kaminawk loe angthawk o ueloe, a caeh o han ih prae thungah kaom kaminawk ih sithawnawk khaeah a takpum zaw o tih; kai to pahnawt o ueloe, nihcae hoi ka sak ih ka lokmaihaih doeh amkhraeng o taak tih.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Naar du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
17 To na niah loe nihcae nuiah palung ka phui moe, nihcae to ka pahnawt sut han; nihcae khae hoi mikhmai ka hawk naah loe, nihcae to amro o tih, nihcae nuiah paroeai sethaih hoi raihaihnawk to pha tih; to naah nihcae mah aicae ih Sithaw loe aicae khaeah om ai boeh pongah na ai maw hae baktih raihaih hae aicae nuiah oh? tiah thui o tih.
Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Aasyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?
18 Nihcae loe kalah sithawnawk khaeah angqoi o ving moe, a sak o ih zaehaih boih pongah, to na niah loe nihcae khae hoi mikhmai ka hawk ving tangtang han.
Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Aasyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.
19 To pongah vaihi hae laa hae tarik hoih, Israel kaminawk ih pakha thungah suem paeh loe, amtuksak ah; hae laa loe Israel kaminawk ih misa ah ka ohhaih hnukung ah om tih.
Saa skriv nu denne Sang op, lær Israeliterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israeliterne.
20 Tahnutui hoi khoitui longhaih prae, ampanawk khaeah paek han lokkam ih prae thungah nihcae to ka hoih; nihcae mah zok kamhah ah buh to caak o moe, thawk o hruk naah loe, kai palungphuisak hanah, ka lokkamhaih to amkhraeng o taak ving tih, kalah sithawnawk khaeah angqoi o ueloe, a tok to sah pae o tih.
Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men naar det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
21 Nihcae nuiah paroeai sethaih hoi raihaihnawk phak naah, nihcae ih misa ah ka ohhaih to hae laa mah amtuengsak tih; nihcae ih caanawk mah hae laa hae pahnet o mak ai; ka lokkamhaih prae thungah nihcae ka caeh haih ai naah, vaihi roe nihcae poekhaih to ka panoek pae boeh, tiah a naa.
Naar da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig maa den dø paa dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser paa allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre.«
22 To pongah Mosi mah to na ni roe ah laa to tarik moe, Israel caanawk to patuk.
Da skrev Moses paa den Dag denne Sang op og lærte Israeliterne den.
23 Angraeng mah Nun capa Joshua khaeah, Na thacaksak ah loe, misahoihaih hoiah om ah; nihcae khaeah lokkam ih prae thungah Israel kaminawk to na caeh haih tih; to naah Kai nangcae hoi nawnto ka oh han, tiah a naa.
Derpaa bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israeliterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!«
24 Mosi mah hae ih kaaloknawk boeng khoek to cabu pongah tarik pacoengah,
Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,
25 Mosi mah Angraeng lokkamhaih thingkhong apu, Levi acaengnawk khaeah,
bød han Leviterne, der bar HERRENS Pagts Ark:
26 hae ih kaalok cabu hae la oh loe, na Angraeng Sithaw lokkamhaih thingkhong taengah suem oh; anih loe to ah nangcae ih misa ah ka ohhaih hnukung ah om tih.
»Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;
27 Nangcae loe lokaek thaih kami hoi palungthah kami ah na oh o, tito ka panoek; khenah, vaihniah nangcae hoi nawnto ka hing nathuem ah mataeng doeh, Angraeng ih lok to na aek o nahaeloe, ka duek pacoeng naah cae loe, kawkruk maw lok na aek o tih?
thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!
28 Na caeng thung ih kacoehtanawk hoi ukkungnawk to ka hma ah amkhuengsak boih ah; nihcae thaih naah hae loknawk hae ka thuih moe, nihcae ih misa ah ka ohhaih panoekkung ah van hoi long to ka kawk han.
Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
29 Nangcae loe ka duek pacoengah nam ro o ueloe, kang paek ih loklam to nang qoi o taak tih, tito ka panoek; hnukkhuem niah, Angraeng mikhnuk ah kahoih ai hmuennawk to na sah o ueloe, na ban hoi sak ih hmuennawk mah anih palung na phui o sak pongah, nangcae nuiah amrohaih to pha tih, tiah a naa.
Thi jeg ved, at naar jeg er død, vil I handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning.«
30 To pacoengah Mosi mah Israel kaminawk khaeah, hae laa loknawk hae takung hoi tadong khoek to thuih pae boih.
Derpaa fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hele Israels Forsamling:
