< Deuteronomy 30 >

1 Nangcae hma ah ka suek ih hae tahamhoihaih hoi tangoenghaih boih nangcae khaeah phak naah, Angraeng mah ang haek o ih prae boih ah, to hmuennawk to poek oh,
Men naar alt dette kommer over dig, baade Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det paa Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig hen iblandt,
2 nangmah hoi na caanawk boih na Angraeng Sithaw khaeah nam laem o let naah, vaihniah kang thuih o ih lok baktih toengah, na palungthin boih, na hinghaih boih hoiah a lok to na tahngaih o nahaeloe,
og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i Dag byder dig,
3 na Angraeng Sithaw mah tamna ah na ohhaih ahmuen hoiah na kawk let tih; nangcae nuiah tahmenhaih tawn let ueloe, ang haek o ih prae thung boih hoiah na pakhueng o let tih.
saa vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud spreder dig iblandt.
4 Van tlim ih angthla koek prae ah na haek o cadoeh, to ahmuen hoiah na Angraeng Sithaw mah nangcae pakhueng let hanah na kawk tih.
Om saa dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.
5 Nam panawk mah toep o ih prae thungah na Angraeng Sithaw mah na hoi o let ueloe, prae to na toep o tih; khosak hoihaih na paek o ueloe, nam panawk pong kamtlai ah na pung o tih.
Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal faa det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre.
6 Na Angraeng Sithaw to na palungthin boih, na hinghaih boih hoi na palung o moe, na hing o thai hanah, na Angraeng Sithaw mah nangmacae hoi na caanawk ih palungthin tangzat to aat tih.
Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, saa du elsker HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, for at du maa leve.
7 Na Angraeng Sithaw mah hae tangoeng ih hmuennawk boih hae nangcae hnuma moe, pacaekthlaek, na misanawk nuiah phasak tih.
Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.
8 Nangcae mah Angraeng ih lok to tahngai oh loe, vaihniah kang paek o ih loknawk hae pazui o boih ah.
Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig.
9 To tiah na sak o nahaeloe, na Angraeng Sithaw mah na ban hoi sak ih hmuen boih, na takpum hoi tacawt athaih, maitaw caanawk, na lawk thung ih thingthai qumponawk hoiah khosak na hoih o sak tih; nam panawk nuiah Angraeng anghoe baktih toengah, nangcae nuiah doeh anghoe tih;
Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,
10 na Angraeng Sithaw ih lok to na tahngaih o, hae kaalok cabu thungah tarik moe, a thuih ih loknawk hoi zaehhoihaih daannawk hae na pazui o boih pacoengah, na poekhaih palungthin boih, na hinghaih boih hoiah na Angraeng Sithaw khaeah nam laem o nahaeloe, Angraeng anghoe ueloe, khosak na hoih o sak tih.
fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.
11 Vaihniah kang paek o ih loknawk loe na pazui o thai han ai khoek to karai om ai, dawnrai koi hmuen ah doeh om ai.
Thi Budet, som jeg i Dag paalægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.
12 Aicae mah to loknawk to a sak o moe, a pazui o hanah, mi mah maw van ah daw ueloe, aicae han na sin pae tih, tiah thuih hanah, to loknawk loe van ah om ai.
Det er ikke i Himmelen, saa du maatte sige: »Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«
13 To lok to a sak o moe, a pazui o hanah, mi mah maw tuipui to angkaat ueloe, aicae han na sin pae tih? tiah thuih hanah, to loknawk loe vapui zaeh ah om ai.
Ikke heller er det hinsides Havet, saa du maatte sige: »Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«
14 Lok loe nangcae taengah ni oh; nangcae mah na pazui o thai hanah, na pakha ah oh moe, na palung thungah oh.
Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, saa du kan handle derefter.
15 Khenah, vaihniah hinghaih hoi khosak hoihaih, duekhaih hoi amrohaih, na hmaa ah ka suek.
Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!
16 Na Angraeng Sithaw to na palung o moe, a loklam ah na caeh o hanah, ang paek ih loknawk, a zaehhoihaih daannawk, a lokcaekhaihnawk to na pazui o hanah, na hing o moe, na pung o thai hanah, vaihniah lok kang paek o; na Angraeng Sithaw mah qawk ah toep han na caeh o ih prae thungah tahamhoihaih na paek o tih.
Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa at du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, saa skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
17 Toe na poekhaih palung to amkhraeng o ving moe, lok tahngai ai ah nang qoi o ving, kalah sithawnawk to na bok o pacoengah, a tok to na sak pae o nahaeloe,
Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,
18 nam ro o tangtang tih, tiah vaihniah kang thuih o; Jordan vapui nang kat o moe, qawktoep hanah na caeh o ih prae thungah kasawk ah na hing o mak ai.
saa kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gaa til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.
19 Hinghaih hoi duekhaih, tahamhoihaih hoi tangoenghaihnawk nangcae hmaa ah ka suek, tiah hnukung ah oh hanah, vaihniah van hoi long to ka kawk;
Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder paa, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Saa vælg da Livet, for at du og dit Afkom maa leve,
20 Angraeng mah nam pa Abraham, Issak hoi Jakob khaeah paek han lokkam ih prae thungah khosak hanah, Angraeng loe nangcae hinghaih hoi hinglung sawkhaih ah oh pongah, na Angraeng Sithaw to palung oh, a lok to tahngai oh loe, anih to kacakah patawn oh, tiah a thuih pae.
idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet paa de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

< Deuteronomy 30 >