Deuteronomy 24

1 Nongpa maeto mah zu lak naah, nongpata nuiah kaciim ai hmuen to a hnuk pongah, a zu nuiah poeknawm ai nahaeloe, zu pakhrakhaih ca to tarik tih, ca to nongpata hanah paek ueloe, a im hoiah tacawtsak tih.

Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem,

2 Anih ih im tacawt taak pacoengah loe, to nongpata to kalah kami maeto khaeah sava sak thaih boeh.

så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig med en anden Mand;

3 Sava hnetto haih mah doeh to nongpata to hnuma nahaeloe, zu pakhrakhaih ca to tarik tih, ca to nongpata hanah paek ueloe, a im hoiah tacawtsak tih, to tih ai boeh loe to nongpata zu haih hnukkhuem sava to dueh ving nahaeloe,

får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til Ægte,

4 anih pakhrah kami hmaloe ih sava mah to nongpata to zu ah la let thai mak ai boeh; nongpata loe ciim ai boeh; zu haih nahaeloe Angraeng mik hnukah panuet thok hmuen ah oh; na Angraeng Sithaw mah qawk ah paek ih prae nuiah zaehaih sah o hmah.

så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

5 Kami maeto loe zu lak tangsuek naah, anih loe misa angtukhaih ahmuen ah caeh mak ai; anih loe kalah tok doeh sah mak ai; saningto thung toksah ai ah im ah om tih; a lak ih zu hoiah kanawm ah khosah tih.

Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og glæde sin Hustru, som han har ægtet.

6 Minawk ih cang kaehhaih ranui ih thlung maw, to tih ai boeh loe atlim ih thlung maw, la pae ving hmah; na lak pae ving nahaeloe, kami hinghaih lak pae ving baktiah ni oh.

Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

7 Kami maeto mah angmah ih nawkamya Israel kami to paquk moe, misong ah patoh maw, to tih ai boeh loe zaw ving nahaeloe, anih to hum han oh; to tiah nangcae salak hoiah kahoih ai hmuen to takhoe oh.

Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

8 Ngansae man naah, Levi kami qaimanawk mah thuih ih lok baktih toengah, kahoih ah pazui oh; anih mah thuih ih lok baktih toengah sah oh; nihcae khaeah ka thuih ih lok baktih toeng ah, nangcae mah pazui oh.

Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt dem, skal I omhyggeligt handle.

9 Izip prae hoiah nang zoh o naah, loklam ah Miriam nuiah na Angraeng Sithaw mah sak ih hmuen to panoek oh.

Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I drog bort fra Ægypten.

10 Kawbaktih hmuen doeh na imtaeng kami khaeah coi han na paek o naah, anih ih hmuen maeto lak pae hanah, anih imthung ah akun han om ai.

Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for at tage Pant af ham.

11 Im tasa bangah om ah, hmuen na coisak ih kami mah ni pawng ih hmuen to nang hanah na sin pae tih.

Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal bringe Pantet ud til dig.

12 To kami loe amtang nahaeloe, a sin ih hmuen to qumh to laem ai ah paek let ah.

Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med hans Pant;

13 Anih mah sin ih hmuen to niduem ai naah thaak pae let ah; to tiah ni to kami loe angmah ih kahni hoiah iip ueloe, nang to tahamhoihaih na paek tih; to tiah nahaeloe na Angraeng Sithaw mikhnuk ah na sak ih hmuen to katoeng ah om tih.

ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.

14 Nam nawkamya maw, to tih ai boeh loe na vangpui thungah kaom angvin maw, abomh han kangaih na tlai ih kamtang tamna to pacaekthlaek hmah.

Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit Land.

15 Ni thokkruek anih ih tok tho to paek ah; paek ai ah niduemsak hmah; anih loe amtang pongah a hnuk han koi atho to palung thungah pakuem poe tih; na paek ai nahaeloe anih mah kasae thui tih, anih mah Angraeng khaeah qah nahaeloe, na nuiah zaehaih om moeng tih.

Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå. Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.

16 A caanawk pongah ampanawk dueksak han om ai, ampanawk pongah a caanawk doeh paduek han om ai; kami boih angmah ih zaehaih pongah ni duek han oh.

Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen Synd.

17 Prae kalah kaminawk hoi amno ampa tawn ai kaminawk to amsoem ai ah lokcaek o hmah; lamhmai ih kahni doeh pawng ih hmuen ah la pae hmah;

Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage Enkens Klædning i Pant.

18 nang loe Izip prae ah misong ah ni na oh; toe na Angraeng Sithaw mah to prae thung hoiah ang pahlong, tiah panoek ah; to pongah hae tiah sak han lok kang paek.

Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.

19 Na lawk thung ih cang na aah naah, na tahmat ih cangqui to om nahaeloe, akhuih han amlaem let hmah; to cangqui loe prae kalah kaminawk, amno ampa tawn ai kaminawk hoi lamhmainawk hanah om tih; to tiah ni na ban hoi sak ih hmuen boih ah na Angraeng Sithaw mah tahamhoihaih paek tih.

Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken, må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

20 Olive kung pong ih olive thaih na haeh naah, kanghmat to pakhrik let hmah; kanghmat athaih loe prae kalah kaminawk, amno ampa tawn ai kaminawk hoi lamhmainawk hanah suem paeh.

Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

21 Misur takha thung ih misurthaih na pakhrik naah, kanghmat misurthaih pakhrik hanah caeh let hmah; kanghmat loe prae kalah kaminawk, amno ampa tawn ai kaminawk hoi lamhmainawk hanah caehtaak ah.

Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.

22 Izip prae ah misong ah na oh o haih to pahnet o hmah; to pongah ni to tiah sak han kang thuih o.

Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at handle således.