Deuteronomy 2
1 To pacoengah Angraeng mah kai khaeah thuih ih lok baktih toengah, aicae loe amlaem o moe, tuipui kathim bang caehhaih loklam hoiah, praezaek ah a caeh o; aicae loe Seir mae taengah saning kasawk ah amhet o boeh.
Saa vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, saaledes som HERREN havde paalagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Se'irs Bjerge.
2 To naah Angraeng mah kai khaeah,
Da sagde HERREN til mig:
3 Nangcae loe hae mae taengah saning kasawk ah nam het o boeh; vaihi angqoi oh loe, aluek bangah caeh oh.
»Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!
4 Kaminawk khaeah, Seir mae ah, nangmacae ih nawkamya ah kaom, Esau ih caanawk ohhaih ahmuen hoiah na caeh o tih boeh; nihcae mah nangcae to zii o tih; toe acoehaih hoiah om oh;
Men byd Folket og sig: Naar I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Se'ir, og de bliver bange for eder, saa skal I tage eder vel i Vare
5 nihcae to misa angthawk o thuih hmah; nihcae ih prae to nangcae han kang paek mak ai; na khok cawhhaih kakhawt ahmuen mataeng doeh kang paek o mak ai; Seir mae loe qawk ah toep hanah Esau khaeah ka paek boeh.
for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder saa meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Se'irs Bjerge i Arv og Eje.
6 Caak hanah buh to nihcae khaeah phoisa hoiah ni na qan o ueloe, na caa o tih, tui doeh na qanh o pacoengah ni, na nae o tih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, ogsaa Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;
7 Na Angraeng Sithaw mah na ban toksakhaih nuiah tahamhoihaih ang paek o boeh; kakawk parai hae praezaek ah nam het o, tito anih mah panoek; saning quipalito thung nangcae khaeah na Angraeng Sithaw to oh pongah, angaihaih tidoeh na tawn o ai.
thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig paa din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve Aar har HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.«
8 To pongah Seir mae ah kaom, aimacae nawkamya ah kaom Esau ih caanawk ohhaih ahmuen to a phak o, Elath hoi Ezion-Geber vangpui hoiah azawn ah caehhaih loklam ah a caeh o pacoengah, Moab praezaek caehhaih loklam hoiah a caeh o poe.
Derpaa drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; saa drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
9 To pacoengah Angraeng mah kai khaeah, Moab kaminawk to tavet o hmah; misatuk hanah palungphui o thui hmah; qawktoep hanah nihcae ih prae to kang paek o ai; Ar prae toep hanah, Lot khaeah ka paek boeh, tiah ang naa.
Og HERREN sagde til mig: »Du maa ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
10 Canghnii ah Anak kaminawk baktiah kalen, kapop parai Emim kaminawk, to ahmuen ah khosak o;
(Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;
11 nihcae loe Anak kaminawk baktiah, len o parai; Moab kaminawk mah loe nihcae to Emim, tiah kawk o.
ogsaa de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.
12 Canghnii ah Horim kaminawk doeh Seir mae ah oh o toeng; toe Angraeng mah paek ih prae to qawk ah toep hanah, Israel kaminawk mah sak o ih baktih toengah, Esau ih caanawk mah doeh to kaminawk to haek o moe, nihcae ohhaih ahmuen ah khosak o.
I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.)
13 Angraeng mah, Vaihi angthawk oh loe, Zered vacong ah caeh oh, tiah thuih. To pongah aicae loe Zered vacong hoiah a caeh o.
Bryd nu op og gaa over Zeredbækken!« Saa gik vi over Zeredbækken.
14 Kadesh-Barnea ahmuen hoiah a tacawt o moe, Zered vacong phak karoek to, saning qui thum, tazetto akra. Angraeng mah nihcae khaeah lokkam ih baktih toengah, canghnii hoiah misatuh kaminawk loe, kaminawk ataihaih thung hoiah anghmat o boih.
Der var gaaet otte og tredive Aar fra vort Opbrud fra Kadesj-Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af vaabenføre Mænd var uddød af Lejren, saaledes som HERREN havde svoret dem;
15 To kaminawk anghmaa boih ai karoek to, kaminawk salak hoiah nihcae to tamit boih hanah, Angraeng mah nihcae to ban phok thuih.
ogsaa HERRENS Haand havde været imod dem, saa de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.
16 Kaminawk thung hoiah misatuh kaminawk to paduek moe, tamit boih pacoengah,
Men da alle vaabenføre Mænd var uddøde af Folket,
17 Angraeng mah kai khaeah,
talede HERREN til mig og sagde:
18 vaihniah Moab prae thung ih Ar ahmuen hoiah caeh oh,
Naar du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
19 Ammon kaminawk khaeah na phak o naah, nihcae to pahrue o hmah, raihaih doeh paek o hmah; Ammon kaminawk ih prae to nangcae han kang paek mak ai; to prae loe qawk ah toep o hanah Lot ih caanawk hanah ka paek boeh, tiah ang naa.
og saaledes naar hen til Ammoniterne, saa maa du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.
20 To prae loe canghnii hoi haeah kaom, kalen parai kaminawk ih prae ah oh; toe Ammon kaminawk mah nihcae to Zamzummims, tiah kawk o.
(Ogsaa det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
21 To kaminawk loe Anak kaminawk baktiah, len o parai, sang o moe, pop o parai; toe Angraeng mah nihcae to Ammon kaminawk hma ah anghmatsak boih; to pongah nihcae ohhaih ahmuen ah Esau caanawk khosak o.
Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,
22 Nihcae Seir ah oh o naah, Angraeng mah Esau ih caanawk hanah to tiah sak pae; nihcae hmaa ah Horim kaminawk to tamit pae boih; nihcae to haek boih pacoengah, nihcae ohhaih ahmuen to Esau ih caanawk mah vaihni ni khoek to khosak o haih.
ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i Dag.
23 To baktih toengah, Hazerim hoi Azzah avang khoek to kaom, Avim kaminawk loe, Kaphtor vangpui hoiah tacawt o moe, Kaphtor kaminawk tamit boih pacoengah, nihcae ohhaih ahmuen ah khosak o.
Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted).
24 Vaihi angthawk oh loe, Armon vapui hoiah caeh o poe ah; khenah, Amor acaeng, Heshbon siangpahrang Sihon hoi a prae loe na ban ah kang paek boeh; to pongah to ahmuen to toep oh loe, to siangpahrang to tuh oh.
Bryd nu op og gaa over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Haand; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!
25 Vaihniah van tlim ih kaom prae kaminawk boih mah, nangcae to zit moe, ka tasoehsak han; nihcae mah nangcae kawng thaih o naah, mawn o ueloe, paroeai tasoeh o tih, tiah ang naa.
Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!
26 Kedemoth praezaek hoi Heshbon siangpahrang Sihon khaeah, laicaeh ka patoeh moe, angdaehhaih lok ka thuih pacoengah,
Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
27 na prae thung hoiah na caehsak raeh, loklam ah ni ka caeh o poe han; banqoi bantang kang qoi o mak ai.
»Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.
28 Buh hoi tui to kai khaeah na zaw ah, phoisa hoiah ka qanh o pacoengah ni ka caak o moe, ka naek o han; khok hoiah ni ka caeh o han;
Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at maatte drage igennem til Fods,
29 Angraeng mah paek ih prae to ka phak o thai hanah, Jordan vapui kang kaat o ai karoek to, Seir ah kaom kaminawk, Esau ih caanawk, Ar ah kaom kaminawk hoi Moab kaminawk mah ang caeh o sak baktih toengah, na caehsak raeh, tiah ka naa.
saaledes som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!«
30 Toe Heshbon siangpahrang Sihon mah caehsak han koeh ai; vaihniah amtueng baktih toengah, nangcae ih Angraeng Sithaw mah Sihon siangpahrang to nangcae ban ah paek han koeh pongah, a poekhaih palungthin to amtaksak moe, palung thahsak.
Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte haardt for at give ham i din Haand, som det nu er sket.
31 Angraeng mah kai khaeah, Khenah, Sihon hoi a prae to nangcae ban ah kang paek amtong boeh; to prae to toep hanah, la amtong o lai ah, tiah ang naa.
Derpaa sagde HERREN til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!«
32 Sihon mah aicae tuk hanah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoi nawnto, Jahaz vangpui ah angzoh o.
Saa rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;
33 Aicae Angraeng Sithaw mah anih to aicae ban ah paek pongah, anih to a hum o, a capanawk hoi a misatuh kaminawk doeh a hum pae o boih.
og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.
34 To naah anih ih vangpuinawk to a lak pae o, nongpa, nongpata, nawktanawk hoi a praenawk to maeto doeh anghmat ai ah a paro pae o boih;
Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band paa Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
35 toe maitawnawk hoi vangpui thung ih hmuenmaenawk khue ni aimacae hanah a lak o.
kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.
36 Arnon vapui taengah kaom Aroer vangpui, vapui taengah kaom vangpuinawk hoi Gilead vangpui khoek to, a pazawk o thai ai ih vangpui maeto doeh om ai; aicae Angraeng Sithaw mah hmuennawk to aicae ban ah paek boih boeh;
Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.
37 toe aicae Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, Ammon kaminawk ih prae, Jabbok vapui taengah kaom prae loe tetta doeh a la pae o ai.
Men paa Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, saaledes som HERREN vor Gud havde paabudt.
