Deuteronomy 19
1 Na Angraeng Sithaw mah paek ih prae ah kaom kaminawk to nam ro o sak moe, nihcae ih ahmuen to na toep o pacoeng, nihcae ih vangpuinawk hoi im ah na oh o naah,
Naar HERREN din Gud faar udryddet de Folk, hvis Land HERREN din Gud vil give dig, og du faar dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse,
2 na Angraeng Sithaw mah toep han paek ih, na prae um li ah vangpui thumto nangmacae han pahoe oh.
da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje.
3 Kami hum moeng mi kawbaktih kami doeh, to ahmuen ah cawnh hanah, na Angraeng Sithaw mah ang paek o ih prae to thumto ah tapraek oh loe, to ahmuen ah caehhaih loklam to sah oh.
Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomraade, som HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen.
4 Hnukmahaih tawn ai, palung thung hoi pacaenghaih doeh tawn ai ah, a imtaeng kami to hum moeng naah, kami hum moeng pongah a hinghaih pahlong hanah, to ahmuen ah cawn kami mah sak han ih hmuen loe hae tiah oh;
Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Naar nogen af Vanvare slaar sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har baaret Nag til ham,
5 thui rumram ah, kami maeto loe thing pakhruk hanah a imtaeng kami hoiah taw ah caeh hoi, caka hoiah thing to pakhruk hoi naah, caka angkhring puk moe, a imtaeng kami to vah mat; to tiah oh naah to kami loe hing hanah, hae ih vangpui maeto thungah cawnh han oh.
naar saaledes en gaar med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Haand svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, saa han dør, da maa han ty til en af disse Byer og redde Livet,
6 To tih ai nahaeloe athii tho lu la kami mah anih to palungphui hoiah patom ueloe, loklam angthla parai pongah anih to kae naah, hum moeng tih; to kami loe a imtaeng kami hnukmahaih tawn ai pongah, duek han krah ai.
for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slaa ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom han ikke i Forvejen havde baaret Nag til ham.
7 To pongah ni nangmacae hanah, vangpui thumto pahoe oh, tiah kang thuih o.
Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!
8 Nam panawk khaeah sak ih lokkamhaih baktih toengah, na Angraeng Sithaw mah na prae to kawksak moe, a lokkamhaih baktih toengah, prae pum ang paek o,
Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre,
9 vaihniah kang paek o ih loknawk hae na pazui o moe, na sak o; na Angraeng Sithaw to na palung o pacoengah, a loklam ah na caeh o poe nahaeloe, vangpui thumto pahoe oh;
fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje alle Dage, saa skal du føje endnu tre Byer til disse tre,
10 na Angraeng Sithaw mah qawktoep han paek ih prae thungah, zaehaih tawn ai kami ih athii to palong han ai ah, to tiah sah oh, tiah a thuih; to tiah na sak o nahaeloe, kami athii palonghaih atho nangcae nuiah krah mak ai.
for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje, saa du paadrager dig Blodskyld.
11 Toe kami maeto mah a imtaeng kami to hnukma moe, loklam ah angang; anih to boh pacoengah, hum nahaeloe, to vangpui maeto thungah cawn cadoeh,
Men naar en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig paa Lur efter ham, overfalder ham og slaar ham ihjel, og han saa flygter til en af disse Byer,
12 a ohhaih vangpui thung ih kacoehtanawk mah anih to naeh han kami patoeh ueloe, anih to hum hanah, lu la kami khaeah paek o tih.
skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Haand, og han skal lade sit Liv.
13 To baktih kami loe tahmen han om ai; khosak na hoih o thai hanah, zaehaih tawn ai kami athii palonghaih to Israel prae thung hoiah to tiah ciim o sak ah.
Skaan ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det maa gaa dig vel.
14 Na Angraeng Sithaw mah qawktoep han paek ih prae thungah, canghnii kaminawk mah quen tangcae ih na imtaeng kami ih ramri to tahruet pae o hmah.
Du maa ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du faar tildelt i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.
15 Kami maeto ih zaehaih hoi a sakpazaehaih loe, hnukung maeto khue ih lok hoiah cak o sak hmah; hnukung hnetto maw, to tih ai boeh loe thumto mah maw thuih ih lok to cak o sak ah.
En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, naar det angaar Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begaar; kun paa to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres.
16 Amsawn hnukung maeto mah kami maeto zaehaih net nahaeloe,
Naar et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud,
17 lok angaek kami hnik to, Angraeng hmaa ah to nathuem ah kaom qaimanawk hoi ukkungnawk hmaa ah, angdoe o sak hmaek ah.
skal begge de stridende fremstille sig for HERRENS Aasyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid,
18 Lokcaekkungnawk mah kahoih ah lokcaek pacoengah, to kami loe amsawn hnukung ah om nahaeloe, angmah ih nawkamya to amsawn a net pongah,
og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder,
19 to kami mah angmah ih nawkamyanawk nuiah sak han pacaeng ih hmuen baktih toengah, anih nuiah doeh sah oh. To tiah nangcae salak ih kahoih ai hmuen to tahmat oh.
saa skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.
20 To tiah nahaeloe to ih lok thaih kaminawk mah, to baktih kahoih ai hmuen to nangcae salakah sah o mak ai, zii o tih boeh.
Naar da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en saadan Udaad i din Midte.
21 Anih to tahmen o hmah; toe hinghaih pongah hinghaih; mik pongah mik; haa pongah haa; ban pongah ban, khok pongah khok, tiah lu la pathok oh.
Du maa ikke vise Skaansel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod!
