< Deuteronomy 15 >

1 Saning sarihto boeng kruek, laiba tahmen oh.
Hvert syvende Aar skal du holde Friaar.
2 Laiba tahmenhaih loklam loe hae tiah sah oh; Angraeng mah laiba tahmenhaih ni, tiah taphong ih atue ah oh pongah, phoisa coi kami mah a imtaeng kami hanah coisak ih phoisa loe azom ah ohsak han oh; a imtaeng kami khaeah maw, to tih ai boeh loe angmah ih nawkamyanawk khaeah maw, laiba to suk mak ai boeh.
Og Friaaret skal holdes saaledes: Enhver, der har en Fordring paa sin Næste, skal give Afkald derpaa; han maa ikke kræve sin Næste og sin Broder, naar et Friaar er udraabt for HERREN.
3 Prae kalah kaminawk khaeah loe, laiba to na suk o thaih; toe nam nawkamya khaeah loe laiba to azom ah ni om tih boeh;
Udlændinge maa du kræve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald paa.
4 na Angraeng Sithaw mah qawktoep hanah paek ih prae thungah, paroeai tahamhoihaih na hnuk o pongah, to tiah na sak o nahaeloe, nangcae salakah kamtang kami to om mak ai.
Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,
5 Vaihniah kang paek o ih loknawk hae pazui moe, na sak o hanah, na Angraeng Sithawh ih lok to tahngai oh.
hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Røst, saa du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag paalægger dig.
6 A lokkam ih baktih toengah, na Angraeng Sithaw mah tahamhoihaih na paek o ueloe, paroeai prae kalah kaminawk to na coi o sak tih; toe nangcae loe mi khaeah doeh na coi o mak ai; kapop parai prae kaminawk to na uk o tih; toe nangcae loe mi mah doeh na uk o mak ai.
Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal laane ud til mange Folk, men selv skal du ikke laane; og du skal faa Magt over mange Folk, men de skal ikke faa Magt over dig.
7 Na Angraeng Sithaw mah nangcae khaeah paek ih prae ah kaom, na vangpui thungah kamtang nam nawkamyanawk maeto om nahaeloe, a nuiah palung thahsak hmah loe, nam nawkamya nuiah ban to tamuep o hmah;
Naar der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, maa du ikke være haardhjertet og lukke din Haand for din fattige Broder;
8 a nuiah na ban kuuhoih o sak loe, anih angaihaih baktih toengah, anih angaih zetto azom ah coi o sak ah.
men du skal lukke din Haand op for ham og laane ham, hvad han savner og trænger til.
9 Hae baktih kasae poekhaih na tawnh o han ai ah acoe oh; saning sarihto boenghaih, laiba tahmenhaih atue loe zoi boeh, tiah na panoek o naah, kamtang kami nam nawkamya nuiah kasae poekhaih na tawnh o moe, anih han tidoeh na paek o ai, to naah anih mah Angraeng Sithaw khaeah na nuiah palung hoih aihaih hoiah lawkthui nahaeloe, na nuiah zaehaih om tih.
Vogt dig for, at ikke saadan nedrig Tanke kommer op i dig: »Der er ikke længe til det syvende Aar, Friaaret!« saa du ser med onde Øjne paa din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han raabe til HERREN over dig, og du vil paadrage dig Synd.
10 Anih han palung tang hoi paek ah, anih paek hanah hmuen paawthaih to tawn hmah; to tiah na sak nahaeloe na sak ih hmuen nuiah, Angraeng Sithaw mah, na toksakhaih boih ah maw, na ban hoi sui ih hmuennawk boih nuiah maw tahamhoihaih to paek tih.
Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for.
11 Amtang kaminawk loe natuek naah doeh prae thung hoiah boeng o mak ai; to pongah na prae thungah kaom, nam nawkamya nui hoi kamtang moe, kavawt kaminawk khaeah na ban kuuhoih o sak ah.
Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig: Du skal villigt lukke din Haand op for din nødlidende og fattige Broder i dit Land.
12 Hebrai kami nongpa maw, to tih ai boeh loe nongpata maw, kami maeto nang khaeah zawh, anih mah na tok to saning tarukto thungah na sah pae boeh nahaeloe, saning sarihto naah loe anih to loisak ah.
Naar en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks Aar, men i det syvende skal du give ham fri.
13 Anih na loihsak naah, anih to bankrai ah caehsak hmah.
Og naar du giver ham fri, maa du ikke lade ham gaa med tomme Hænder;
14 Anih na loihsak naah, na tawnh ih tuunawk, na hak ih cangnawk hoi na pasawh ih misurtuinawk to koeh zetto paawt ai ah phawsak ah; na Angraeng Sithaw mah tahamhoihaih paek baktih toengah, anih han doeh paek toeng ah.
men du skal give ham rigeligt med af dit Smaakvæg og fra din Lo og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du give ham.
15 Izip prae thungah misong ah na oh o naah, Angraeng mah ang pahlong o, tito panoek oh; to pongah vaihniah hae loknawk hae kang paek o.
Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i Dag.
16 Toe na tamna mah nangmah hoi na imthung takohnawk to palung moe, nang khaeah khosak loe hoih, tiah poek pongah, nang khaeah, Tacawt han ka koeh ai, tiah thui nahaeloe,
Men hvis han siger til dig: »Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har faaet Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig«,
17 sum kamsum to la ah loe, thok taengah anih ih naa to taqawt paeh; to pacoengah anih loe a hing thung na tamna ah om tih boeh; tamna nongpata doeh, to tiah sah ah.
saa skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i Døren, og saa skal han være din Træl for Livstid. Og paa samme Maade skal du bære dig ad med din Trælkvinde.
18 Na misong loisakhaih to karai parai hmuen ah poek hmah; saning tarukto thung anih mah nang hanah ang sak pae ih tok loe, kami na tlai moe, saksak ih tok pongah, alet hnetto kamtlai ah hoih kue; to tiah na sak nahaeloe toksakhaih boih ah na Angraeng Sithaw mah tahamhoihaih na paek tih.
Du maa ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks Aar ydet dig det dobbelte af en Daglejers Løn; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
19 Tapen tangsuek maitaw hoi tuu caa to na Angraeng Sithaw hanah pahoe ah; tapen tangsuek maitaw caa to laikok atok han patoh hmah; tapen tangsuek tuu to amui aat hmah.
Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og Smaakvæg, skal du hellige HERREN din Gud; du maa hverken bruge det førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det førstefødte af dine Faar.
20 Angraeng mah qoih ih ahmuen ah, na Angraeng Sithaw hmaa ah, nangmah hoi na imthung takoh boih, saning kruek maitaw hoi tuu caa moi to caa oh.
For HERREN din Guds Aasyn skal du sammen med din Husstand fortære det Aar efter Aar paa det Sted, HERREN udvælger.
21 Maitaw hoi tuu loe coek koiah oh; khokkhaem maw, to tih ai boeh loe mikmaeng moe, coek koi om nahaeloe, na Angraeng Sithaw khaeah angbawnhaih ah paek hmah.
Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, maa du ikke ofre dem til HERREN din Gud.
22 Moi to nangmacae khongkha thungah caa oh; kaciim doeh kaciim ai kami doeh, tasuk hoi sakhi moi caak baktih toengah caak thaih.
Inden dine Port kan du, baade de rene og urene iblandt eder, fortære dem som Gazeller eller Hjorte.
23 Toe athii loe caa o hmah; tui baktiah long ah krai oh.
Kun Blodet maa du ikke nyde; det skal du lade løbe ud paa Jorden som Vand.

< Deuteronomy 15 >