Daniel 9
1 Khaldian tiah kawk ih Babylon prae ukkung ah kaom, Media acaeng, Ahasuerus capa, Darius siangpahrang ah ohhaih saningto haih,
I Darius's, Ahasverus's Søns, første Regeringsaar, han, som var af medisk Byrd og var blevet Konge over Kaldæernes Rige,
2 anih siangpahrang ah ohhaih saningto haih naah, Jerusalem amrohaih loe saning qui sarihto akra tih, tiah tahmaa Jeremiah khaeah thuih ih Angraeng ih lok to Kai, Daniel mah kaciim cabu rang hoiah ka panoek.
i hans første Regeringsaar lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Aaremaal, i hvilket Jerusalem efter HERRENS Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve Aar.
3 To pongah Sithaw khaeah kang qoi moe, buhzahhaih, buri kahni angkhukhaih, maiphu angphuihaih hoiah tahmen hnikhaih lawk ka thuih:
Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.
4 Angraeng ka Sithaw khaeah, Aw Angraeng, nang loe lensawk moe, zit kaom Sithaw ah na oh; na lokmaihaih hoi palungnathaih baktiah nang palunghaih tawn kami, na paek ih lok pazui kaminawk nuiah na sak, tiah zae taphonghaih lawk ka thuih;
Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: »Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
5 kaicae loe ka zae o boeh, hmuen ka sak o pazae boeh, kahoih ai hmuen to ka sak o moe, na misa ah ka oh o moeng boeh; na patuk ih lok hoi na lokcaekhaih doeh ka pazui o ai boeh:
Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter
6 kaicae ih siangpahrangnawk, ukkung angraengnawk, kaicae ampanawk hoi prae kaminawk boih khaeah, na hmin hoi lokthui na tamna tahmaanawk ih lok doeh ka tahngai o ai boeh.
og hørte ikke paa dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet.
7 Aw Angraeng, Nang loe na toeng, toe vaihni kaicae, Judah kaminawk, Jerusalem ah kaom kaminawk, Israel kaminawk, kangthla ah kaom kaminawk hoi kazoi ah om kaminawk boih mah doeh na nuiah oep om o ai, na koeh ai ih zaehaih to a sak o pongah, na haek boih boeh.
Du staar med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.
8 Aw Angraeng, na nuiah ka zae o boeh pongah, kaicae loe kaimacae ih siangpahrangnawk, ukkung angraengnawk, ampanawk hoi nawnto azathaih mah khuk khoep boeh.
Herre, vi staar med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.
9 Na misa ah ka oh o langlacadoeh, kaicae Angraeng Sithaw loe amlunghaih hoi palungnathaih hoiah koi;
Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod
10 kaicae loe a paek ih daan pazui hanah, a tamna tahmaanawk patohhaih rang hoiah thuih ih kaimacae Angraeng Sithaw ih lok to ka tahngai o ai.
og adlød ikke HERREN vor Guds Røst, saa vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
11 Ue, Israel kaminawk boih mah na paek ih daan to aek o, lam amkhraeng o moe, na lok to tahngai o ai; to tiah na nuiah zaehaih a sak o boeh pongah, Sithaw ih tamna Mosi ih kaalok thungah tarik ih tangoenghaih hoi lokcaekhaihnawk to kaicae nuiah kraih boeh.
Nej, hele Israel overtraadte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; saa udøste den svorne Forbandelse, som staar skrevet i Guds Tjener Moses's Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
12 Anih mah kaicae hoi kaicae lokcaek kaminawk khaeah thuih ih amrohaih lok to koepsak moe, kaicae nuiah kalen parai amrohaih to phaksak boeh; Jerusalem nuiah sak ih baktiah vannawk boih tlim ah sah vai ai vop.
og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, saa han bragte en Ulykke over os saa stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem.
13 Mosi ih kaalok pongah tarik ih baktih toengah, hae amrohaih boih kaicae nuiah phak; toe zaehaih to caehtaak moe, na loktang lok ka panoek o thai hanah, kaicae Angraeng Sithaw hmaa ah lawk ka thui o ai.
Som skrevet staar i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
14 To pongah Angraeng mah khet moe, kaicae nuiah amrohaih to phaksak boeh; kaicae Angraeng Sithaw loe hmuen boih nuiah katoengah toksak; toe kaicae mah a lok ka tahngai pae o ai toengtoeng vop.
Derfor var HERREN aarvaagen over Ulykken og bragte den over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.
15 Vaihiah, Aw Angraeng kaicae ih Sithaw, thacakhaih ban hoiah nangmah ih kaminawk Izip prae thung hoiah na zaeh moe, vaihni ni khoek to na hmin panoek poe hanah Sahkung; kaicae loe ka zae o boeh, sethaih ka sak o moeng boeh.
Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Haand førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse!
16 Aw Angraeng, na toenghaih baktih toengah, ciimcai nangmah ih mae, nangmah ih Jerusalem nuiah palung na phuihaih to dipsak let raeh, tiah tahmenhaih kang hnik; kaicae zaehaihnawk hoi kam panawk sakpazaehaihnawk pongah, kaicae taengah kaom kaminawk mah Jerusalem hoi nangmah ih kaminawk to kasae thuih o boeh.
Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer.
17 To pongah vaihiah, Aw kaicae ih Sithaw, na tamna lawkthuihaih hoi tahmenhaih hae tahngai paeh; angqai krangah kaom, na hmuenciim nuiah Angraeng hanah na mikhmai to pansak rae ah.
Saa lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre!
18 Aw ka Sithaw, na naa to patueng ah loe, tahngai ah; na mik padai ah loe, kaicae amrohaih, na hmin hoi kawk ih vangpui doeh khen rae ah; kaicae loe toenghaih pong na ai ah, kalen parai na palungnathaih na tawnh pongah ni nang khaeah tahmenhaih kang hnik o.
Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgaaet os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Aasyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed.
19 Aw Angraeng, tahngai ah! Aw Angraeng, tahmen ah! Aw Angraeng, tahngai ah loe sah ah! Aw ka Sithaw, nangmah han ih ni, akrasak hmah; na vangpui hoi nangmah ih kaminawk loe na hmin hoiah kawk ih kami ah ni oh o, tiah lawkthuih.
Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, laan Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!«
20 To tiah lawk ka thuih naah, kaimah ih zaehaih hoi kaimah ih kami ah kaom Israelnawk ih zaehaih doeh ka taphong, ka Sithaw ih ciimcai mae hanah tahmen ka hnikhaih lok to ka Angraeng Sithaw khaeah ka tathlang.
Medens jeg endnu talte saaledes, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds Aasyn fremførte min Forbøn for min Guds hellige Bjerg,
21 Ue, lawk ka thuih li naah, hnuksakhaih paek tangsuek naah ka hnuk ih kami, Gabriel to karangah azawk moe, duembang angbawnhaih tue ah kai khaeah phak.
medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid;
22 Anih mah thuih ih lok loe, Aw Daniel, nang han sakthaihaih hoi panoekthaihaih kang paek hanah vaihi kang zoh boeh.
og da han var kommet, talede han saaledes til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt.
23 Lawk na thuih tangsuek naah lok pathimhaih oh boeh, to lok to thuih hanah kang zoh; nang loe palung koi kaom kami ah na oh; to pongah paek ih hmuen to poek ah loe, hnuksakhaih to panoek ah.
Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; saa mærk dig Ordet og agt paa Aabenbaringen!
24 Sithaw mah nangmah ih kaminawk, kaciim vangpuinawk zaehaih pongah raihaih phaksak hanah, zarh qui sarihto atue to khaeh boeh; to pacoengah kasae hmuen to anghmaa ueloe, toenghaih mah dungzan khoek to uk tih; tahmaanawk mah thuih ih lok hoi hnuksakhaih to catui daenghaih om tih; to naah Kaciim Koek ahmuen to situi bawhhaih om tih.
Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrædelsen er fuldendt, Syndens Maal fuldt, Misgerningen sonet, evig Retfærdighed hidført, Syn og Profet beseglet og en højhellig Helligdom salvet.
25 To pongah Jerusalem to pakhraih moe, sak let hanah, lokpaekhaih ni hoi kamtong, Angraeng Messiah karoek to zarh sarih, zarh qui tarukto pacoeng, zarh hnetto akra tih, tito pakuem ah loe panoek ah: raihaih atue thungah lampui hoi tapang to sak let ah om tih.
Og du skal vide og forstaa: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel.
26 Zarh qui tarukto hoi zarh hnetto pacoengah loe, Angmah han ih na ai ah, Messiah to hum tih; to pacoengah angzo kaminawk ukkung angraeng mah vangpui hoi hmuenciim to phrae tih; boeng naah loe tui uemhaih to pha tih, boeng khoek to misatukhaih hoi amrohaih to om tih.
Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse.
27 Zarhto thung paroeai kaminawk hoi lokmaihaih to caksak tih; zarh a um phak naah loe angbawnhaih hoi hmuenpaekhaih to boengsak tih, panuet thok hmuen sahkung mah to ah amrohaih to omsak tih, amrohaih omsakkung anghma ai karoek to atue khaehhaih anih nuiah krah tih, tiah ang naa.
Og pagten skal ophæves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes paa det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren.«
