Daniel 4

1 Siangpahrang Nebuchadnezzar mah, kaminawk, prae kaminawk, lok congca pae kaminawk hoi long nuiah kaom kaminawk boih, nangcae khaeah misa angdaehhaih om nasoe!

Kong Nebukadnezar til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som bor paa hele Jorden: Fred være med eder i rigt Maal!

2 Kasang koek Sithaw mah kai khaeah sak ih angmathaih hoi dawnrai hmuennawk to nangcae khae thuih hanah ka koeh.

De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.

3 Anih ih angmathaih loe kawkruk maw len! A prae loe dungzan prae ah oh moe, a ukhaih doeh dung maeto hoi maeto khoek to cak.

Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.

4 Kai, Nebuchadnezzar loe kai mah ih im, hmuenmae lensawkhaih hoi siangpahrang im ah ka oh:

Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.

5 to naah zit kaom amang to ka sak, iihkhun pongah ka iih naah ka hnuk ih hmuen mah zithaih to ang paek.

Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder paa mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.

6 To pongah amang leh hanah Babylon prae thungah kaom palungha kaminawk boih to kai khaeah hoih hanah lok ka paek.

Derfor paabød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.

7 To naah miklet kop kaminawk, cakaeh khet kop kaminawk, khaldian kaminawk, banpadae khet kop kaminawk to kai khaeah ang zoh o; nihcae khaeah amang ka thuih pae, toe nihcae mah na leh pae o thai ai.

Saa kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.

8 Toe hnukkhuem koekah loe, ka bok ih sithaw hmin hoi Belteshazzar, tiah kawk ih Daniel to ka hma ah angzoh, anih thungah kaciim sithawnawk ih muithla to oh; ka mang to anih khaeah ka thuih,

Men til sidst traadte Daniel, som har faaet Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Aand er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:

9 Aw Belteshazzar, miklet kop kaminawk ukkung, nang thungah kaciim sithawnawk ih muithla to oh, nang hanah loe kawbaktih panoek ai ih hmuen doeh rai ai, tiah ka panoek pongah, amang ah ka hnuk ih hmuennawk thuikoehhaih to na leh paeh.

Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Aand er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg saa i Drømme, og tyd mig det!

10 Ka iih naah ka hnuk ih hnuksakhaih loe, Ka khet naah, long um li ah kaom kasang parai thingkung maeto ka hnuk.

Dette var mit Hoveds Syner paa mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt paa Jorden, og det var saare højt.

11 To thingkung loe qoeng tahang moe, thacak; tadong loe van khoek to phak, to thingkung loe long pum hoiah amtueng:

Træet voksede og blev vældigt, dets Top naaede Himmelen, og det saas til Jordens Ende;

12 aqamnawk loe hoih parai, athaih doeh pop phi moe, hmuennawk boih hanah buh ah oh; taw ih moi kasannawk loe to thingkung tlim ah abuep o, van ih tavaanawk doeh tanghangnawk nuiah acuk o, long ih moinawk mah doeh to thingthai to caak o.

dets Løv var fagert, dets Frugter mange, saa der var Føde til alle derpaa; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.

13 Ka iih naah ka hnuk ih hnuksakhaih loe, Ka khet naah, van hoi anghum tathuk toepkung, kami ciim maeto ka hnuk;

Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner paa mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.

14 anih mah, Thing to pakhruh ah loe tanghangnawk to boeng ah, aqamnawk to tathlik ah loe athaihnawk to haeh phaeng ah; taw ih moi kasannawk athung hoiah tacawt o nasoe loe, tavaanawk doeh tanghangnawk nui hoiah angpoeng o nasoe:

Han raabte med høj Røst: »Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!

15 toe takung hoi tangzunnawk loe long ah om o nasoe; sum, sum kamling qui hoiah kom ah, kathah phroh ohhaih ahmuen ah om nasoe; van ih dantui hoi sui nasoe loe, long ah amprawk phrohnawk salakah taw ih moisannawk hoi nawnto phroh to caa nasoe.

Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;

16 Kami ih palungthin to athlaeng pae ving nasoe loe, a nuiah khotue vai sarihto laem ai karoek to, anih hanah moisan ih palungthin to paek nasoe.

hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gaa hen over ham.

17 Kaminawk ih prae loe Kasang koek Sithaw mah ni uk, anih loe paek koeh ih kami khaeah a paek moe, poek kahnaem kaminawk hanah ukkhaih to a paek, tiah kahing kaminawk mah panoek thai hanah, toepkungnawk hoi kaciim kaminawk mah lokpaekhaih rang hoiah ni lok takroekhaih to sak o, tiah hangh.

Saaledes er det fastsat ved Vægternes Raad, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende maa sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!«

18 To tiah kai, siangpahrang Nebuchadnezzar mah amang to ka sak. Aw nang, Belteshazzar, a thuikoehhaih to vaihi na leh paeh; ka prae thung ih palungha kaminawk boih mah na leh pae o thai ai; toe kaciim sithawnawk ih muithla nang thungah oh pongah, nangmah loe nang leh pae thai tih, tiah a naa.

Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Aand.

19 To naah Belteshazzar, tiah kawk ih Daniel loe nawnetta thung dawnrai hoiah oh sut. To pongah siangpahrang mah, Belteshazzar, amang mah maw, to tih ai boeh loe a thuih koehhaih ahlong mah maw, raihaih na paek hmah nasoe, tiah a naa. Belteshazzar mah, Ka angraeng, na mang loe nang hnuma kaminawk khaeah om nasoe loe, a thuih koehhaih doeh na misanawk nuiah pha nasoe!

Saa stod Daniel, som havde faaet Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: »Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!« Men Beltsazzar svarede: »Herre, maatte Drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!

20 Na hnuk ih kaqoeng tahang thacakhaih hoiah kaom thing, tadong mah van to phak moe, long pum hoiah amtueng thing,

Det Træ, du saa, og som voksede og blev vældigt, saa Toppen naaede Himmelen og det saas over hele Jorden,

21 aqamnawk loe hoih o parai moe, athaih doeh pop parai, hmuennawk boih hanah buh ah kaom thing; to thingkung tlim ah taw ih moi kasannawk to abuep o moe, van ih tavaanawk mah tanghangnawk nuiah acuk ih thing loe,

hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,

22 nang ni, Aw siangpahrang, nang loe na len tahang moe, tha na cak; na lenhaih mah van to phak, na ukhaih loe long boenghaih khoek to phak.

det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, saa den naar Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.

23 Siangpahrang mah hnuk ih toepkung maeto hoi kaciim kami maeto mah, Thing to pakhruh ah loe, duehsak ah; toe akung hoi tangzunnawk loe long ah caehtaak ah, sum, sum kamling qui hoiah kom ah, phroh kathah ohhaih ahmuen ah om nasoe; van ih dantui hoiah sui nasoe loe, a nuiah khotue vai sarihto laem ai karoek to taw ih moi kasannawk hoi nawnto phroh to caa nasoe, tiah thuih ih;

Og naar Kongen saa, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og Kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gaaet hen over ham —

24 Aw siangpahrang, ka angraeng siangpahrang nuiah kapha, Kasang koek mah lok takroekhaih loe hae tiah oh:

saa betyder det, o Konge, og det er den Højestes Raad, som er udgaaet over min Herre Kongen:

25 nang loe kaminawk salak hoi haek ving ah om ueloe, taw ih moisannawk hoi nawnto na om tih; kaminawk ih prae loe Kasang koek Sithaw mah ni uk, anih loe paek koeh ih kami khaeah a paek, tiah na panoek ai karoek to, taw ih moisan baktiah phroh to na caa ueloe, na nuiah khotue vai sarihto laem ai karoek to van ih dantui hoiah na suisak tih.

Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.

26 Thing akung hoi tangzunnawk to caehtaak ah, tiah thuih koehhaih ih lok loe, vannawk mah ni uk, tiah na panoek pacoengah, na ukhaih prae to nang khaeah caksak let tih.

Men naar der blev givet Paabud om at levne Træets Stub med Rødderne, saa betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, saa snart du skønner, at Himmelen har Magten.

27 To pongah Aw siangpahrang, ka thuih ih lok hae talawk ah loe, hmuen katoeng sakhaih hoiah na zaehaih hoi na sakpazae ih hmuennawk to toengh sut lai ah; amtang kaminawk to tahmen ah. To tiah nahaeloe na phuhnaephaih to om poe tih, tiah a naa.

Derfor, o Konge, lad mit Raad være dig til Behag. Gør Ende paa dine Synder med Retfærd og paa dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke maaske kunde vare!«

28 Hae hmuennawk loe siangpahrang Nebuchadnezzar nuiah phak boih.

Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.

29 Khrah hathlai hnetto oh pacoengah, anih loe Babylon siangpahrang ih imphu nuiah amkaeh.

Tolv Maaneder senere, da Kongen vandrede paa Taget af det kongelige Palads i Babel,

30 To naah siangpahrang mah, Hae lensawk Babylon loe siangpahrang ohhaih ahmuen ah oh moe, ka thacakhaih hoi ka lensawkhaih amtuengsak hanah, ka sak ih vangpui ah na ai maw oh? tiah amkoehhaih lok to a thuih.

udbrød han: »Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?«

31 To lok to pakha hoi a thuih li naah, van hoiah lok maeto angzoh tathuk, Aw siangpahrang Nebuchadnezzar, nang han lok takroekhaih loe hae tiah oh; siangpahrang ih prae loe nang khae hoi tacawt ving boeh.

Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: »Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!

32 Nang loe kaminawk salak hoiah haek ving ueloe, taw ih moisannawk hoi nawnto na om tih boeh; kaminawk ih prae loe Kasang koek Sithaw mah ni uk, anih loe paek koeh ih kami khaeah a paek, tiah na panoek ai karoek to taw ih moisan baktiah phroh to na caa ueloe, na nuiah atue vai sarihto laem tih, tiah a naa.

Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gaa hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!«

33 To tiah thuih ih lok baktih toengah Nebuchadnezzar nuiah phak roep; anih loe kaminawk salak hoiah haek ah oh moe, maitaw baktiah phroh to caak; a sam loe tahmu pakhraeh mui baktiah tacawt moe, banpacin hoi khokpacin doeh tavaa khokpacin baktiah tacawt ai karoek to, van ih dantui mah a takpum to suisak.

I samme Stund fuldbyrdedes Ordet paa Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og aad Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Haar blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

34 Atue boeng naah, Kai, Nebuchadnezzar loe van bangah ka doeng tahang, panoekhaih to oh let, to naah Kasang koek to tahamhoihaih ka paek, dungzan khoek to kahing Sithaw to ka pakoeh. A ukhaih loe dungzan khoek to cak moe, a ukhaih prae doeh adung maeto hoi maeto khoek to cak:

Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min Forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige staar fra Slægt til Slægt.

35 long kaminawk boih loe anih hma ah tiah doeh athum ai; anih loe van misatuh kaminawk hoi long kaminawk nuiah a koeh baktiah sak; mi mah doeh a ban to pakaa pae thai ai, timaw na sak? tiah naa thai ai.

Alle, som bor paa Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor paa Jorden, og ingen kan holde hans Haand tilbage og sige til ham: »Hvad gør du?«

36 To naah ka poekhaih to oh let, lensawk ka ukhaih prae, kang raenghaih hoi thacakhaih to kai khaeah amlaem let. Poekhaih paekkungnawk hoi kai ih angraengnawk mah ang pangh o let; ka ukhaih prae to ka caksak let, to naah kai loe canghni ih angraenghaih pongah doeh ka len aep.

I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogsaa min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Raadsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.

37 Vaihi kai, Nebuchadnezzar loe van Siangpahrang to ka palawk moe, lensawkhaih hoiah ka pakoeh. A sak ih hmuennawk boih loe oepthoh, anih ih loklamnawk loe toeng; anih loe amoek kaminawk to atlim ah pakhrak thaih, tiah a thuih.

Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.