Daniel 3
1 Siangpahrang, Nebuchadnezzar mah dong quitarukto kasang, dong tarukto kawk sui krang to sak moe, Babylon prae thung ih Dura azawn ah a thling.
Kong Nebukadnezar lod gøre et Billede af Guld, dets Højde var tresindstyve Alen og dets Bredde seks Alen; han oprejste det i Dalen Dura, i Landskabet Babel.
2 To pacoengah siangpahrang Nebuchadnezzar mah thling ih krang raenghaih poihkung ah, prae tawnkungnawk, prae taham khohan kaminawk, prae ahap ukkungnawk, poekhaih kahoih paek kaminawk, param ih phoisa pakuem kaminawk, lokcaekkungnawk, katoengah lok khingh kaminawk, prae ahap ukhaih thungah toksah angraengnawk to nawnto patoeh boih.
Og Kong Nebukadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Befalingsmændene og Landshøvdingerne, Overdommerne, Rentemestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle de mægtige i Landskaberne, for at de skulde komme til Indvielsen af Billedet, som Kong Nebukadnezar havde oprejst.
3 To pongah prae tawnkungnawk, prae taham khohan kaminawk, prae ahap ukkugnnawk, poekhaih kahoih paekkugnawk, param ih phoisa pakuem kaminawk, lokcaekkungnawk, lok katoengah khingh kaminawk, prae ahap ukhaih thungah toksah angraengnawk loe siangpahrang Nebuchadnezzar mah thling ih krang raenghaih poihkung ah nawnto amkhueng o; nihcae loe Nebuchadnezzar mah thling ih krang hma ah angdoet o.
Da forsamledes Statholderne, Befalingsmændene og Landshøvdingerne, Overdommerne, Rentemestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle de mægtige i Landskaberne til Indvielsen af Billedet, som Kong Nebukadnezar havde oprejst; og de stode foran Billedet, som Nebukadnezar havde oprejst.
4 To naah lok taphongkung mah, Aw kaminawk, prae kaminawk hoi lok congca pae kaminawk,
Og Herolden raabte med Vælde: Lader det være eder sagt, I Folk, Stammer og Tungemaal!
5 sae takii, tamoi, katoeng congca hoi atuennawk to na thaih o naah akuep oh loe, siangpahrang Nebuchadnezzar mah thling ih sui krang to bok oh:
paa den Tid, I høre Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren, Sækkepiben og alle Slags Spil, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebukadnezar har oprejst.
6 mi kawbaktih doeh akuep moe, bok ai kami loe kangqong hmai palai thungah vah roep han, hae loe na pazui o hanah paek ih lok ah oh, tiah tha hoi hangh.
Og hvo som ikke falder ned og tilbeder, skal i den samme Time kastes midt i den brændende Ilds Ovn.
7 To pongah sae takii atuen, tamoi tuen, congca katoeng tuen hoi atuennawk to kaminawk boih mah thaih o naah, kaminawk, prae kaminawk hoi lok congca pae kaminawk loe akuep o boih moe, siangpahrang Nebuchadnezzar mah thling ih sui krang to bok o.
Derfor paa den Tid, da alle Folkene hørte Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og alle Slags Spil, faldt alle Folk, Stammer og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebukadnezar havde oprejst.
8 To naah cakaeh khet kop kaminawk angzoh o moe, Judah kaminawk to kasae net o.
Derfor gik paa samme Tid nogle kaldæiske Mænd frem og rejste Beskyldninger imod Jøderne.
9 Nihcae mah siangpahrang Nebuchadnezzar khaeah, Aw siangpahrang, na hinglung sawk nasoe!
De svarede og sagde til Kong Nebukadnezar: Kongen leve evindelig!
10 Aw siangpahrang, kaminawk boih mah sae takii tuen, tamoi tuen, katoeng congca atuen hoi atuennawk thaih o naah, akuep oh loe sui hoi sak ih krang to bok oh:
Du, Konge! gav en Befaling, at hvert Menneske, som hørte Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og Sækkepiben og alle Slags Spil, skulde falde ned og tilbede Guldbilledet;
11 akuep hoiah kabok ai kaminawk loe kangqong hmai palai thungah va oh, tiah lokpaekhaih to na sak.
og at hvo som ikke faldt ned og tilbad, skulde kastes midt i den brændende Ilds Ovn.
12 Toe Aw siangpahrang, nang mah Babylon ahap ukkung ah na suek ih thoemto Judah kaminawk Shadrach, Mesach hoi Abed-nego cae loe nang to tiah doeh sah o ai; na sithawnawk to bok o ai, na thling ih sui hoiah sak ih krang doeh bok o ai, tiah a naa.
Der er nu nogle jødiske Mænd, som du har beskikket til Bestyrelsen af Landskabet Babel: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, disse Mænd agte ikke, o Konge! paa dig, de dyrke ikke dine Guder og tilbede ikke det Guldbillede, som du har oprejst.
13 Nebuchadnezzar loe palungphui hmai baktiah amngaeh pongah, Shadrach, Meshack hoi Abed-nego cae to kawksak. Kawk pacoengah nihcae to siangpahrang hma ah caeh o haih.
Da befalede Nebukadnezar i Vrede og Harme, at man skulde føre Sadrak, Mesak og Abed-Nego frem; da bleve disse Mænd førte frem for Kongen.
14 To naah Nebuchadnezzar mah nihcae khaeah, Aw Shadrach, Meshack hoi Abed-nego, ka sithawnawk to na bok o ai moe, ka thling ih sui hoiah sak ih krang doeh na bok o ai tangtang maw? tiah a naa.
Nebukadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrak, Mesak og Abed-Nego! at I ikke ville dyrke min Gud og ej tilbede det Guldbillede, som jeg har oprejst?
15 Vaihi sae takii tuen, tamoi tuen, congca katoeng tuen hoi atuennawk na thaih o naah, ka thling ih krang to akuep hoiah na bok o nahaeloe hoi tih; toe na bok o ai nahaeloe nangcae loe kangqong hmai palai thungah vah roep ah om tih; to naah kawbaktih Sithaw mah maw ka ban thung hoiah na loih o sak tih? tiah a naa.
Nu vel, dersom I paa den Tid, naar I høre Lyden af Hornet, Fløjten, Citharen, Harpen, Psalteren og Sækkepiben og alle Slags Spil, ere rede til at falde ned og tilbede det Billede, som jeg har gjort —; men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den brændende Ilds Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
16 Shadrach, Meshach hoi Abed-nego cae mah siangpahrang khaeah, Aw Nebuchadnezzar, hae hmuen pongah na lok kang pathim o mak ai.
Sadrak, Mesak og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebukadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig et Ord herpaa.
17 Aw siangpahrang, a tok ka sak pae o ih Sithaw mah loe kangqong hmai palai thung hoiah kaicae ang loihsak thaih, anih mah kaicae hae na ban thung hoiah loihsak tih.
Dersom vor Gud, som vi dyrke, kan redde os, saa redder han os af den brændende Ilds Ovn og af din Haand, o Konge!
18 Toe aw siangpahrang, anih mah to tiah na loih o sak ai langlacadoeh na sithawnawk to ka bok o mak ai, na thling ih sui hoiah sak ih krang doeh ka bok o mak ai, tiah panoeksak han ka koeh o, tiah a naa o.
Men hvis ikke skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville dyrke dine Guder og ej tilbede det Guldbillede, som du har oprejst.
19 To naah Nebuchadnezzar loe Shadrach, Meshach hoi Abed-nego nuiah palungphui moe, nihcae nuiah mikhmai set; to pongah hmai kangqong rumram pongah alet sarihto hmai amngaehsak hanah lok a paek.
Da blev Nebukadnezar fuld af Harme, og hans Ansigts Udseende blev forandret imod Sadrak, Mesak og Abed-Nego; han svarede og sagde, at man skulde gøre Ovnen syv Gange hedere, end man plejede at hede den.
20 Angmah ih thacak koek misatuh kaminawk khaeah, Shadrach, Meshach hoi Abed-nego cae to taoengh moe, hmai kamngaeh thungah vah hanah lokpaek.
Og Mænd, vældige Mænd i hans Hær befalede han, at de skulde binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego for at kaste dem i den brændende Ilds Ovn.
21 To pongah nihcae loe angmacae ih laihaw kasawk, canghnawh kasawk, lumuek, kalah khukbuennawk hoi nawnto taoengh o moe, kangqong hmai kamngaeh thungah vah o.
Da bleve disse Mænd bundne i deres Undertøj, deres Kjoler og deres Kapper og deres øvrige Klæder og kastede midt i den brændende Ilds Ovn.
22 Siangpahrang mah paek ih lok loe rang moe, hmai kamngaeh loe bet hmoek pongah Shadrach, Meshach hoi Abed-nego hmai thungah va misatuh kaminawk to hmai palai mah kangh boih.
Derfor, eftersom Kongens Ord var strengt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte Ildens Lue de Mænd, som havde bragt Sadrak, Mesak og Abed-Nego op.
23 Hae kami Shadrach, Meshach hoi Abed-nego thumtonawk loe kacakah taoengh o moe, kangqong hmai kamngaeh thungah a nuih o.
Men disse tre Mænd, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, faldt bundne midt i den brændende Ilds Ovn.
24 To naah Nebuchadnezzar loe dawnrai pongah karangah angthawk tahang, anih poekhaih paek kaminawk khaeah, kami thumtonawk to qui hoi kacakah taoengh moe, kangqong hmai thungah a vah o na ai maw? tiah a naa.
Da forfærdedes Nebukadnezar og stod hastelig op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? De svarede og sagde til Kongen: Visselig, o Konge!
25 Anih mah, Khenah! Qui hoi taoeng ai hmai mah doeh kangh ai ah hmai kangqong thungah amkae, kami palito ka hnuk; palito haih kami loe Sithaw Capa baktiah oh, tiah a naa.
Han svarede og sagde: Se, jeg ser fire Mænd, som gaa løse midt i Ilden, og der er intet beskadiget paa dem; og den fjerdes Udseende er ligesom en Gudesøns.
26 To pacoengah Nebuchadnezzar loe kangqong hmai kamngaeh taengah caeh moe, Sharach, Meshach hoi Abed-nego, kasang koek Sithaw ih tamnanawk, angzo oh, haeah angzo oh lai ah! tiah a naa. To pongah Sharach, Meshah hoi Abed-nego cae loe hmai palai thung hoiah angzoh o.
Da traadte Nebukadnezar frem for Mundingen af den brændende Ilds Ovn; han svarede og sagde: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den højeste Guds Tjenere! gaar ud og kommer hid; da gik Sadrak, Mesak og Abed-Nego ud midt af Ilden.
27 Prae tawnkungnawk, prae taham khohnan kaminawk, siangpahrang poekhaih paekkugnawk nawnto angpop o moe, hmai mah kang thai ai kami thumtonawk to a khet o; nihcae lu nui ih sam maeto mataeng doeh kangh ai, khukbuennawk doeh hmai mah kangh ai khue na ai ah, hmai hmui tetta mataeng doeh om ai.
Og Statholderne, Befalingsmændene og Landshøvdingerne og Kongens Raadsherrer samledes; de saa disse Mænd, at Ilden ingen Magt havde haft over deres Legemer, og at Haaret paa deres Hoveder ikke var svedet og deres Undertøj ikke forandret og at Lugt af Ild ikke var gaaet over dem.
28 To naah Nebuchadnezzar mah, Shadrach, Meshach hoi Abed-nego ih Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe; anih mah a tamnanawk loihsak hanah van kami to patoeh. Nihcae loe angmacae ih Sithaw to tang o pongah, ka paek ih lok to aek o moe, angmacae ih Sithaw khue to a bok o; kalah sithaw to bok moe, anih ih tok to sak pae o pongah loe, duekhaih to a qoih o lat.
Og Nebukadnezar svarede og sagde: Lovet være Sadraks, Mesaks og Abed-Negos Gud! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham; og de handlede imod Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde dyrke eller tilbede nogen Gud, uden deres Gud.
29 Hae tiah loihsak thaih Sithaw kalah om ai pongah, kaminawk, prae kaminawk hoi lok congca apae mi kawbaktih doeh Sharach, Meshach hoi Abed-nego ih Sithaw kasae thui kami loe, ahap ahap ah takroek moe, a imnawk doeh angpop sut anghnoeng baktiah ka suek han, tiah lok takroekhaih ka sak boeh, tiah a naa.
Og der er givet Befaling af mig, at den af ethvert Folk, Stamme og Tungemaal, som i Tale forser sig imod Sadraks, Mesaks og Abed-Negos Gud, skal hugges i Stykker og hans Hus gøres til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der saaledes kan frelse.
30 To pacoengah siangpahrang mah Sharach, Meshach hoi Abed-nego hanah Babylon prae ahap ukhaih hmuensang to a paek.
Da lod Kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego nyde Lykke i Landskabet Babel.
