Daniel 11
1 Kai loe Median kami Darius angraenghaih saningto haih naah, anih to thapaek moe, caksak hanah kang doet.
der staar som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der staar skrevet i Sandhedens Bog;
2 Vaihi loktang lok to kang thuih han. Khenah, Persia prae ah siangpahrang thumto angzo vop tih; palito haih siangpahrang loe kalah siangpahrangnawk boih pongah angraeng kue tih: anih loe angraenghaih mah thacaksak ueloe, Grik prae to tuk hanah kaminawk boih pahruek tih.
ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstaa tre Konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og naar han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.
3 To pacoengah thacak siangpahrang maeto angzo tih, anih loe thacakhaih hoiah uk ueloe, a koeh baktiah sah tih.
Men da fremstaar en Heltekonge, og han skal raade med Vælde og gøre, hvad han vil.
4 Toe a uk ih prae loe koi ueloe, van takhi songhaih tlim ah prae palito ah ampraek o tih: angmah ih acaengnawk khaeah prae to paek mak ai, a thacakhaih hoi uk ih prae baktiah doeh om mak ai; acaeng kalah kaminawk mah anih ih prae to la pae o ving tih.
Men bedst som han staar, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive saa mægtigt, som da han raadede, men hans Rige skal ødelægges og gaa over til andre end Efterkommerne.
5 Aloih bang ih siangpahrang loe thacak tih, angmah angraengnawk thung ih maeto loe angmah pongah thacak kue ueloe, paroeai thacakhaih hoiah a prae to uk tih.
Siden bliver Sydens Konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og faar Magten; og hans Magt skal blive stor.
6 Saning boeng naah nihcae loe nawnto angkom o tih; aloih bang siangpahrang canu loe palungduehaih sak hanah, aluek bang siangpahrang khaeah caeh tih; toe siangpahrang canu loe a thacakhaih tawn poe mak ai; a sava siangpahrang thacakhaih hoi ukhaih doeh cak poe mak ai; to nathuem ah siangpahrang canu bomkung, anih cunkung hoi thapaek kaminawk to hum o boih tih.
Men nogle Aar senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
7 Toe siangpahrang canu acaeng thung hoiah aloih bang prae ukkung siangpahrang maeto tacawt tih; anih mah angmah ih misatuh kami hoiah aluek bang siangpahrang ih vangpui to tuh ueloe, pazawk tih:
I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens Konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje paa dem og bliver mægtig,
8 siangpahrang mah nihcae ih sithawnawk, krangnawk, sui, sum kanglung hoi sak ih atho kana boengloengnawk to, Izip prae ah phaw o tih; anih loe aluek bang siangpahrang pongah saning sawk kue tih.
endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
9 To pacoengah aluek bang siangpahrang loe aloih bang siangpahrang prae tuk hanah akun tih, toe angmah prae ah amlaem let tih.
Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog maa han vende hjem til sit Land.
10 Toe a capanawk mah misatuk han pahruek o ueloe, paroeai misatuh kaminawk to kok o tih; nihcae loe pakaa thai ai kalong tui baktiah angzo o tih, anih loe amlaem let ueloe, a loih bang siangpahrang vangpui sipae khoek to misatuk hanah amsak tih.
Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
11 To naah aloih bang siangpahrang to palungphui ueloe, anih mah aluek bang siangpahrang to tuh tih; aluek bang siangpahrang loe pop parai misatuh kaminawk to tawnh, toe aloih bang siangpahrang mah anih to pazawk tih.
Men Sydens Konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær paa Benene, men den gives i Sydens Konges Haand.
12 Pop parai misatuh kaminawk pazawk pacoengah, aloih bang ih siangpahrang loe amoek ueloe, sang hato pongah kanoih pop parai kaminawk to hum tih; toe misa pazawkhaih to cak poe mak ai.
Naar Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
13 Aluek bang siangpahrang loe hmaloe ih kami pong pop kue ah, misatuh kaminawk to kok tih, saning nazetto maw akra pacoengah, maiphaw congca hoiah amthoep ueloe, kanoih parai misatuh kaminawk hoi nawnto angzo let tih.
Nordens Konge stiller paa ny en Hær paa Benene, større end den forrige, og nogle Aar senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.
14 To naah aloih bang siangpahrang loe misa tawn mang tih; hnuksakhaih akoep hanah angmah ih kaminawk mah anih to misa angthawk o thuih tih; toe nihcae mah pazawk o mak ai.
Og i de Tider er der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge, og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Aabenbaringen kan gaa i Opfyldelse, men selv falder de.
15 To pongah aluek bang siangpahrang to angzo tih, misa anghawkhaih long khaw to takae o ueloe, kacakah pakaa ih vangpui to la o tih: aloih bang misatuh kaminawk loe pakaahaih tha tawn o mak ai, kahoih koek qoih ih misatuh kaminawk mah doeh pakaa o thai mak ai.
Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstandskraft.
16 Anih tuh kami loe a koeh baktih toengah hmuen to sah tih, mi doeh a hma ah angdoe thai mak ai: anih mah lensawk prae to tuh ueloe, amrosak tih.
Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen staar sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.
17 Anih loe katoeng kaminawk to angmah khaeah hoi ueloe, prae thacakhaih boih hoiah aloih bang prae thungah akun hanah tha pathok tih; aloih bang ih siangpahrang to amrosak hanah, aluek bang ih siangpahrang mah nongpata maeto paek tih; toe nongpata mah anih han toksah pae mak ai, anih han atho doeh om mak ai.
Han oplægger Raad om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.
18 To pacoengah aluek bang siangpahrang loe tuipui thung ih praenawk bangah angqoi ueloe, kanoih parai kaminawk to naeh tih: toe misatuh angraeng maeto mah to kaminawk nuiah sak ih kahoih ai hmuen to amtuengsak han ai ah, a sak ih kahoih ai hmuen to misatuh siangpahrang nuiah krahsak lat tih.
Saa vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende paa hans Haan; syv Fold gengælder han ham hans Haan.
19 To pacoengah anih loe sipae hoi takui ih misa abuephaih kaom angmah prae ah amlaem let tih; toe anih loe loklam ah amtimh tih, hnuk let han om mak ai boeh.
Derpaa vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.
20 Anih toksakhaih ahmuen toepkung aluek bang ih siangpahrang loe lensawk siangpahrang prae to caksak poe hanah, tamut cong kami khaeah tamut cong hanah lok to paek tih; toe saning akra ai ah anih loe palungphuihaih pongah na ai, misa angtukhaih pongah doeh na ai ah, anghma angtaa tih.
I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men paa nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.
21 Anih ih qawktoep hanah siangpahrang qawktoep kami ah suek ih siangpahrang ih acaeng ai, panuet thok kami maeto mah qawk to toep tih; toe anih loe tha patoh ai ah lunghoita hoiah angzo ueloe, kasae pacaenghaih hoiah prae to la tih.
I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uraad, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.
22 Tui baktiah thacak misatuh kaminawk to a hma hoiah amrosak boih tih; ue, Sithaw lokmaihaih kasah zaehoikung angraeng doeh paduek tih.
Hære bortskylles helt foran ham, ogsaa en Pagtsfyrste knuses.
23 To tiah anih mah angdaehaih to sah tih, toe alinghaih hoiah ni angdaehhaih to sah tih; kami zetta e, anih loe thacak tih.
Saa snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Haandfuld Folk.
24 Anih loe misa angtukhaih om ai ah, poek ai pui hoiah caaknaek pop koek prae thungah akun tih; anih loe ampanawk hoi ampa ih ampanawk mah sak o vai ai ih hmuen to sah tih: a lak ih hmuenmae congcanawk to minawk hanah pazet tih; kacakah pakaa ih vangpui to atue setta thung lak hanah pacaeng tih.
Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Raad, dog kun til en Tid.
25 Anih mah pop parai misatuh kami to pakhueng ueloe, misahoihaih hoiah aloih bang ih siangpahrang to tuh tih: aloih bang ih siangpahrang doeh kating ai pop misatuh kami thacakhaih hoiah misatuk hanah amsak toeng tih; toe aloih bang ih siangpahrang nuiah kasae sak han pacaeng o pongah, anih loe angdoe thai mak ai.
Han opbyder sin Kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmaade stor og stærk Hær, men kan ikke staa sig, da der smedes Rænker imod ham;
26 Ue, angmah pacah ih kaminawk mah siangpahrang to hum o tih; to naah anih ih misatuh kaminawk loe anghma angtaa o tih; kating ai kaminawk dueh o tih.
hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.
27 Siangpahrang hnik loe kahoih ai hmuen to poek hoi ueloe, caboi maeto nuiah amsawnlok to thui hoi tih; toe atim hoi haih to koep thai mak ai: long boenghaih loe atue khaehhaih phak naah ni om tih.
Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.
28 To pacoengah aluek bang ih siangpahrang loe hmuenmae angraeng paraihaih hoiah angmah prae ah amlaem tih; to naah ciimcai lokmaihaih kasah Sithaw kaminawk to ut ueloe, hmuenmae koeh thaithue paro pae pacoengah ni angmah prae ah amlaem vop tih.
Da han er paa Hjemvejen til sit Land med store Forraad, oplægger hans Hjerte Raad mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.
29 Atue khaehhaih phak naah, anih loe aloih bang ih prae to tuk hanah angzo let tih; toe hmaloe ih baktiah om mak ai, hnukkhuem ih baktiah doeh om mak ai.
Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gaar ikke anden Gang som første;
30 Kittim ih palongpuinawk mah anih to pakaa khoep ueloe, palungnat hoiah amlaem let tih; anih amlaem let naah, ciimcai Sithaw lokmaihaih, tiah doeh sah ai kaminawk hoiah ampui sah tih, anih loe palungphui loiah ciimcai Sithaw khaeah lokmaihaih sah kaminawk to paro tih.
kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Saa vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.
31 Anih mah angmah ih misatuh kaminawk to pahruek ueloe, hmuenciim to amhnong sak tih; ni thokkruek sak ih angbawnhaih to pakaa o ving ueloe, to ahmuen ah kamrosak thaih panuet thok hmuen to suem o tih.
Og hans Hære skal staa der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
32 Siangpahrang mah lokmaihaih tiah doeh sah ai kaminawk anih khaeah athum o thai hanah, alinghaih lok hoiah zoek tih; toe Sithaw panoek kaminawk loe thacakhaih hoiah anih ih lok to aek o tih.
Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, staar fast og viser det i Gerning.
33 Kaminawk thung ih palungha kaminawk mah kanoih parai kaminawk to loklam patuek tih; toe nihcae loe pop parai ani thungah sumsen hoi humhaih, hmai hoi qoenghaih, misong ah naehhaih hoi hmuenmae lomhaih to tong o tih.
De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
34 To tiah nihcae raihaih tongh o naah, abomhaih zetta ni hnu o tih; toe poekcak ai kaminawk loe kami aling thaih kaminawk hoiah amzok o tih.
Medens de bukker under, faar de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem paa Skrømt.
35 Atue boenghaih pha ai karoek to, nihcae thung ih thoemto panoekhaih tawn kaminawk to ciimsak moe, coek koi om ai ah anglungsak hanah, nihcae loe amtimh o tih; to hmuen loe anih mah atue khaehhaih karoek to om tih.
Af de kloge maa nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, saa de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.
36 Siangpahrang loe a koeh baktiah hmuen to sah tih, sithawnawk boih pong kasang ah angmah hoi angmah to amkoeh ueloe, amlue tih; anih mah sithawnawk ih Sithaw lok aekhaih to thui tih, anih loe Sithaw palungphuihaih akoep ai karoek to khosak hoih tih; to hmuen loe lok takroek tangcae ih baktiah om tih.
Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.
37 To siangpahrang loe ampanawk ih sithaw, nongpatanawk mah koeh ih kawbaktih sithaw doeh khingyahaih tawn mak ai; tih boih pong kasang ah angmah hoi angmah to amkoeh tih.
Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.
38 Toe nihcae pakoeh zuengah misa buephaih kacak sipae to sithaw ah pakoeh tih; anih loe ampanawk mah panoek vai ai ih sithaw to pakoeh lat pongah, to sithaw to sui, sum kanglung, atho kana thlung, koeh koi kaom hmuenmaenawk hoiah khingyahaih paek tih.
I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
39 Angmah panoek ih prae kalah sithaw bok kaminawk abomhaih rang hoiah, kacak parai misa angvaenghaih sipae to tuh tih, to tiah a lensawkhaih to sang aep tih: to kaminawk to ukkung ah suem ueloe, nihcae han prae to pazet tih.
I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
40 Atue boenghaih phak naah loe aloih bang ih siangpahrang mah aluek bang ih siangpahrang to tuh tih; aluek bang ih siangpahrang loe hrang lakoknawk, hrang angthueng misatuh kaminawk, pop parai palongpuinawk hoiah angzo ueloe, anih to kamhae takhi baktiah tuh tih: to prae thungah tui kalong baktiah akun ueloe, nihcae to tuh pazawk tih.
Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
41 Anih loe lensawk prae thungah doeh akun tih, pop parai prae kaminawk to dueh o tih; toe Edom, Moab hoi Ammon prae zaehoikungnawk loe anih ban thung hoi loih o tih.
Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Haand: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.
42 A thacakhaih ban hoiah pop parai praenawk to la tih, Izip prae doeh loih mak ai.
Han udrækker sin Haand mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
43 Toe anih mah sui, sum kanglung hoi Izip prae thung ih atho kana hmuen congcanawk to la boih tih; Lybia hoi Ethiopia doeh pazawk tih.
Han bliver Herre over Guld— og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
44 Toe ni angyae bang hoi aluek bang ih tamthang mah anih to tasoehsak tih; to pongah anih loe palungphui parai ueloe, pop parai kaminawk hum hanah caeh tih.
Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band paa dem.
45 Anih mah tuipui hoi lensawk ciimcai mae salakah kahni im to sah tih; toe anih loe bomkung tawn ai ah, boenghaih to pha tih.
Han opslaar sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han gaar sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.
