Toksahkungnawk 22
1 Nawkamyanawk, ampanawk, vaihi nangcae khae kang thuih o ih kaimah hoi kaimah angvaehaih lok hae tahngai oh, tiah a naa.
„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!”
2 Hebru lok hoiah Pawl mah nihcae khaeah lokthuih pae, tito a thaih o naah, nihcae loe angam o duem; anih mah,
Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3 kai loe Cilicia prae, Tarsa vangpui ah tapen, Judah kami maeto ah ka oh, toe hae vangpui thung ih Gamaliel ban thungah ni ka qoeng tahang, kam panawk ih daan to kahoihah kam tuk, vaihniah Sithaw khae palung nang paek o ih baktih toengah, kai doeh ka oh toeng.
„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4 Hae Angraeng bokhaih loklam pazui kaminawk to duek khoek to ka pacaekthlaek, nongpa nongpata tih ai, ka naeh moe, thongim thungah ka pakhrak.
Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
5 To tiah ka sak ih hmuen to kalen koek qaima hoi kacoehtanawk boih mah doeh panoek o: nawkamyanawk panoeksak hanah nihcae khae ih ca to ka lak, Damaska vangpui thungah kaom hae kaminawk hae ka naeh, dan ka paek moe, Jerusalem ah thak hanah Damaska vangpui ah ka caeh.
som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
6 Kholong ka caeh li, Damaska vangpui ka phak tom athun naah, poek ai pui hoi van bang ih aanghaih mah ka taeng boih to toeh.
Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
7 Kai loe long ah kam timh, to naah Saul, Saul, tipongah kai nang pacaekthlaek loe? tiah thuih ih lok to ka thaih.
Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 To pongah kai mah, Angraeng, Nang loe mi aa? tiah ka naa. To naah anih mah, Kai loe nang pacaekthlaek ih Nazareth Jesu ni, tiah ang naa.
Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
9 Kai hoi nawnto kaom kaminawk loe aanghaih to hnuk o naah, zit o; toe kai khaeah lokthui Anih ih lok to nihcae mah thai o ai.
Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
10 Kai mah, Timaw ka sak han, Angraeng? tiah ka naa. To naah Angraeng mah, Angthawk loe, Damaska vangpui thungah caeh ah; toah na sak han koi hmuennawk boih to na thui tih hmang, tiah ang naa.
Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
11 To aanghaih tha mah ka mik ang maengsak khoep boeh pongah, kai hoi nawnto kaom kaminawk mah ban hoiah kai ang zaeh o moe, Damaska vangpui ah ang caeh o haih.
Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
12 To naah Ananias, tiah ahmin kaom kami maeto kai khaeah angzoh, anih loe kaalok baktiah Sithaw lok pazui kami ah oh moe, to vangpui thung kaom Judah kaminawk boih mah saiqat ih kami ah oh,
Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
13 anih loe angzoh moe, kai khaeah angdoet pacoengah, Kam nawk Saul, na mik amtueng lai ah, tiah ang naa. To naah ka mik amtueng roep, anih to ka khet tahang.
kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
14 To pacoengah anih mah, Anih koehhaih to panoek moe, Katoeng Kami to na hnuk pacoengah, Anih pakha ih lok to na thaih hanah, aicae ampanawk ih Sithaw mah ang qoih boeh.
Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
15 Na hnuk moe, na thaih ih hmuen pongah, kaminawk boih khaeah hnukung ah na om tih.
Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
16 Tipongah na zing khing loe? Angthawk ah, tuinuemhaih to hnu ah, na zaehaihnawk to pasaeh loe, Angraeng ih ahmin to kawk ah, tiah ang naa.
Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
17 Jerusalem ah kam laem let moe, tempul thungah lawk ka thuih naah, hmuen hnuksakhaih to ka hnuk;
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18 na thuih ih lok to nihcae mah tahngai o mak ai, karangah Jerusalem to tacawt taak ah, tiah kai khaeah lokthui Anih to ka hnuk.
og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19 Kai mah, Angraeng, Nang tanghaih tawn kaminawk thongim pakhrak moe, boh hanah, sineko kruekah ka caeh, tito nihcae mah panoek o:
Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
20 tasar ah kadueh nangmah ih kami Stephen athii long naah, anih taengah kang doet moe, anih hum hanah nihcae angdoe haih kami ah ka oh, anih hum kaminawk ih kahni to ka sin pae, tiah ka naa.
og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21 To naah anih mah kai khaeah, Caeh ah: hae ahmuen hoi angthla parai Gentelnawk khaeah kang patoeh han, tiah ang naa.
Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.”
22 Hae loknawk thuih pacoeng karoek to kaminawk mah anih ih lok to tahngaih pae o, to pacoengah loe to baktih kami to long nuiah hingsak han om ai: anih loe hing han krah ai, tiah a hang o.
Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.”
23 To tiah nihcae hang o pacoengah, angmacae ih khukbuen to asih o moe, maiphu to van ah a haeh o,
Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24 to naah misatuh angraeng mah Pawl to misatuh kaminawk ohhaih ahmuen ah caeh haih hanah lokpaek, tipongah maw kaminawk mah anih to hae tiah hang o thuih, tiah panoek han koeh pongah, boh moe lokdueng hanah lok a paek.
befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25 Nihcae mah moihin qui hoiah taoengh o naah, Pawl mah a taengah angdoe cumvaito ukkung misatuh angraeng khaeah, zaehaih hnu ai naah, Rom kami maeto hae tiah na boh thai maw? tiah a naa.
Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?”
26 Cumvaito ukkung misatuh mah to lok to thaih naah, kalen koek misatuh angraeng khaeah caeh moe, Na toksakhaih pongah acoe ah, hae kami loe Rom kami ni, tiah a naa.
Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.”
27 To naah kalen koek misatuh angraeng loe Pawl khaeah caeh moe, Nang loe Rom kami maw? Na thui ah, tiah a naa. To naah anih mah, Ue, Rom kami ah ka oh, tiah pathim pae.
Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?” Han sagde: „Ja.”
28 To naah kalen koek misatuh angraeng mah, Kai loe Rom kami ah oh thai hanah phoisa pop ah ka paek bae, tiah a naa. Toe Pawl mah, Kai loe Rom kami ah ni ka tapen, tiah a naa.
Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.” Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.”
29 To pacoengah loe anih lokdueng han angzo kaminawk doeh anih hnukbang ah karangah angnawn o: Rom kami ah kaom Pawl to sumqui hoi pathlet pongah, kalen koek misatuh angraeng loe paroeai mawnh.
Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
30 Khawnbangah loe, tipong maw Judah kaminawk mah Pawl zaehaih net o, tiah panoek han koeh pongah, Pawl to prawt moe, kalen koek qaima hoi lokcaek kaminawk to a kawksak. To pacoengah Pawl to hoih o tathuk moe, nihcae hma ah angdoet o sak.
Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
