Toksahkungnawk 13
1 Tahmaa hoi patukkungnawk loe, Antiok vangpui ih kricabu pum-im thungah oh o, Barnabas, Niger, tiah kawk o ih Simeon, Cyrene vangpui ih Lucius, Manen (anih loe prae ahap ukkung Herod hoi nawnto kaqoeng ampui ah oh) hoi Saul cae doeh oh o.
Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
2 Angraeng ih tok to sak o moe, buh a zah o naah, toksak han Ka kawk ih baktih toengah, Barnabas hoi Saul to Kai hanah pahoe oh, tiah Kacai Muithla mah thuih.
Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟
3 Nihcae loe buhzah hoiah lawkthuih o, nihnik nuiah bankoeng pae o moe, nihnik to patoeh o.
Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
4 Nihnik loe Kacai Muithla mah patoeh ih baktih toengah, Silucia ah caeh hoi tathuk moe, to ahmuen hoiah Cyprus ah palong hoiah a caeh hoi.
Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
5 Salamis vangpui a phak hoi naah, Judahnawk ih Sineko ah Sithaw lok to a thuih hoi: nihnik bomkung ah oh hanah, Johan doeh caeh toeng.
Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
6 Tui mah takui ih prae hoiah a caeh o poe, Paphos phak o naah loe Barjesu, tiah ahmin kaom, tahmaa ah kangsah, miklet kop, Judah kami maeto a hnuk o:
Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
7 anih loe prae ukkung Sergia Paula khaeah oh, prae ukkung loe palungha kami ah oh, anih loe Sithaw lok thaih han koeh pongah, Barnaba hoi Saul to kawk.
Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
8 Toe prae ukkung mah tanghaih tawnh han ai ah, (miklet kop, tiah ahmin kaom, ) Elima mah nihnik ih lok to aek.
Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
9 To naah Paul, tiah kawk ih Saul loe Kacai Muithla hoiah koi, miklet kop kami to mikpakhrip ai ah a khet moe,
Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
10 alinghaih, sethaih boih hoiah kakoi, nang taqawk caa, toenghaih hmuennawk boih ih misa, katoeng Angraeng ih loklam hoiah kami loklam nam khraengsakhaih tok to na toengh mak ai maw?
„O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
11 Khenah, Angraeng ih ban na nuiah oh, mik na maeng ueloe, khotue nasetto thungah maw loe ni aengh to na hnu mak ai, tiah a naa. Akra ai ah tamai hoi khoving to anih nuiah krak; to naah ban hoi zaeh hanah anih mah kaminawk to pakrong.
Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
12 Prae ukkung mah to hmuen to hnuk naah, tanghaih tawnh, Angraeng ih patukhaih hmuen nuiah a dawnrai.
Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
13 Pawl hoi angmah ih ampuinawk loe Paphos vangpui hoi Pamphylia prae thungah kaom Perga vangpui ah caeh o: Johan mah to ahmuen hoiah nihcae to Jerusalem ah amlaem taak ving.
Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
14 Nihcae loe Perga hoiah Pesidia prae, Antiok ah caeh o, Sabbath niah loe Sineko ah caeh o moe, anghnut o.
Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
15 Kaalok hoi tahmaanawk ih cabu to kroek o pacoengah, Sineko ukkungnawk mah nihcae khaeah, nawkamyanawk, thapaekhaih lokthuih han om nahaeloe, a thuih o hanah, kami to patoeh moe, thaih o sak.
Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟
16 Pawl loe angdoet tahang moe, kaminawk boih ban payangh thuih pacoengah, Israel kaminawk hoi Sithaw zii kaminawk, ka lok hae tahngai oh:
Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
17 hae Israel kaminawk ih Sithaw mah aicae ampanawk to qoih moe, Izip prae thungah angvin ah a oh o naah, nihcae to tapom tahang, a thacakhaih ban hoiah nihcae to prae thung hoiah tacawt haih.
Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
18 Saning quipalito thung praezaek ah nihcae to a khetzawn.
Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
19 Anih mah Kanaan prae thung ih acaeng taruktonawk to pazawk moe, prae to nihcae khaeah qawk ah pazet.
Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
20 To pacoengah tahmaa Samuel dung karoek to, saning cumvai pali, pangato thung lokcaekkungnawk khaeah a paek.
og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
21 To pacoengah nihcae mah siangpahrang to hnik o, to pongah Benjamin acaeng thung hoiah Kish capa Saul to a paek, anih mah saning quipalito thung uk.
Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
22 Anih mah Saul to pahnawt pacoengah, David to nihcae ih siangpahrang ah a suek pae; David kawng pongah, Kaimah ih palung baktiah kaom, Jesse capa David to ka hnuk boeh, anih mah ni saksak han ka koeh ih hmuen to akoepsak tih, tiah a thuih.
Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟
23 Hae kami ih atii thung hoiah Sithaw mah Israel kaminawk khaeah lokkamhaih sak baktih toengah, Pahlongkung, Jesu to a paek:
Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
24 anih angzo ai naah, Johan mah Israelnawk boih khaeah dawnpakhuem tuinuemhaih kawng to thuih pae.
efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
25 A sak ih tok pacoeng tom naah Johan mah, kai loe mi kawbaktih kami ah maw na poek o? Kai loe Anih to na ai ni. Khenah, ka hnukah angzo kami Maeto oh, kai loe Anih ih khokpanai khram pae han mataeng doeh kam cuk ai, tiah a naa.
Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟
26 Nawkamyanawk, Abraham ih caa hoi nangcae thungah kaom Sithaw zii kaminawk, nangcae khaeah hae pahlonghaih lok hae patoeh boeh.
I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
27 Jerusalem vangpui ah kaom kaminawk hoi nihcae ukkungnawk mah, Anih to panoek o ai, Sabbath ni kruekah a kroek o ih tahmaanawk ih lok doeh thaih o kop ai, Anih zae nethaih rang hoiah tahmaanawk mah thuih o ih lok to nihcae mah akoep o sak boeh.
Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
28 Nihcae loe Anih duek han khoek to zaehaih hnu o ai, toe Anih to hum hanah Pilat khaeah a hnik o.
Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
29 Tarik ih Anih thuihhaih lok boih loe nihcae mah akoep o sak boeh, thinglam hoiah a lak o moe, Anih to taprong ah aphum o.
Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
30 Toe Sithaw mah Anih to duekhaih thung hoiah pathawk let:
Men Gud oprejste ham fra de døde,
31 Kalili hoi Jerusalem ah Anih hoi nawnto kacaeh kaminawk mah loe ni paroeai thungah Anih to hnuk o, nihcae loe kaminawk han hnukung ah oh o.
og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
32 To pongah aicae ampanawk khaeah Sithaw mah paek ih lokkamhaih, kahoih tamthanglok to nangcae khaeah kang thuih o.
Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
33 Sithaw mah a caa ah kaom aicae khaeah, Jesu pathawk lethaih to akoepsak boeh; Saam Cabu hnetto pongah doeh, Nang loe Ka Capa ni, nang loe vaihniah kang tapenh, tiah tarik ih oh.
som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟
34 Sithaw mah duekhaih thung hoiah anih pathawk let naah, vaihi kaqong thungah amlaem let mak ai boeh, tiah a thuih: David khaeah ka suek ih kacak palungnathaih lok to kang paek o han, tiah a thuih.
Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟
35 Kalah Saam Cabu pongah loe, Nangmah ih kaciim kami to natuek naah doeh na qongsak mak ai, tiah thuih let bae.
Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟
36 Sithaw koehhaih baktiah David loe angmah ih adung thung Sithaw ih tok to sak moe, a duek; anih loe ampanawk khaeah aphum o, anih ih takpum loe amro.
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
37 Toe Sithaw mah pathawk let ih kami loe amro ai.
men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
38 To pongah nawkamyanawk, hae kami rang hoiah zae tahmenhaih nangcae khaeah taphong boeh, tito panoek oh.
Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39 Mosi ih kaalok hoiah toenghaih to hnu thai ai, toe anih rang hoiah loe tangcaanawk boih mah toenghaih to hnuk o.
og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40 Acoe oh, to tih ai nahaeloe tahmaanawk mah thuih ih lok to nangcae nuiah phak moeng tih;
Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41 Khen oh, nangcae kami khet patoek kaminawk, dawnrai oh loe, anghmaa angtaa oh: na hing o thung tok ka sak, to tiah sak ih tok to kami maeto mah na thui o cadoeh na tang o thai mak ai, tiah thuih ih lok to nangcae nuiah pha o sak hmah, tiah a naa.
„Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟
42 Judahnawk ih Sineko hoi tacawt o pacoengah, Gentelnawk mah to kawng to hmabang ih Sabbath niah, nihcae khae thuih let hanah tahmenhaih hnik o.
Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
43 Amkhuenghaih boeng pacoengah, Judahnawk hoi Judah bokhaih thungah angqoi kaminawk loe Paul hoi Barnaba hnukah bang o: nihnik mah Sithaw tahmenhaih thungah oh o poe hanah, lokthuih pae hoi.
Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
44 Hmabang ih Sabbath ni phak let naah doeh, Sithaw lok to tahngaih hanah, vangpui thung ih kapop kaminawk angzoh o.
Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
45 Toe Judahnawk mah kaminawk to hnuk o naah, uthaih palung hoiah koi o, Paul mah thuih ih loknawk to aek o moe, kasae a thuih o.
Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
46 To pacoengah Paul hoi Barnabas loe misahoihaih hoiah nihcae khaeah lokthuih pae hoi, Sithaw lok loe nangcae khaeah thuih o hmaloe han oh: toe nangcae mah na pahnawt o moe, nangmacae hoi nangmacae to dungzan hinghaih hoi kamcuk ai ah na poek o pongah, khenah, kaihnik loe Gentelnawk khaeah kang qoi hoi boeh. (aiōnios g166)
Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
47 Angraeng mah kaihnik khaeah hae tiah lok a thuih; long boeng khoek to pahlonghaih sin hanah, nanghnik loe Gentelnawk aanghaih ah kang ohsak boeh, tiah thuih, tiah a naa.
Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟
48 Gentelnawk mah to lok to thaih o naah, anghoe o moe, Angraeng ih lok to pakoeh o; dungzan hinghaih hnuk hanah pahoe ih kaminawk boih mah tang o. (aiōnios g166)
Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
49 Angraeng ih lok loe to prae thung boih ah amthang.
og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50 Toe Judahnawk mah Sithaw kazom kami, araengh kasang nongpatanawk hoi vangpui thung ih ukkungnawk to pacuek moe, Pawl hoi Barnabas to pacaekthlaek sak, nihnik to angmacae prae thung hoiah a haek o.
Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
51 To pongah nihnik mah nihcae koeh ai ih hmuen amtuengsak hanah, akhok pong ih maiphu to takhoek hoi thuih moe, Ikonium vangpui ah a caeh hoi taak.
Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
52 Hnukbang kaminawk loe anghoehaih hoi Kacai Muithla hoiah koi o.
Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
