< 2 Samuel 13 >
1 David capa Absalon loe kranghoih parai Tamar, tiah kawk ih tanuh maeto tawnh; David capa Amnon mah anih to koeh pae khruek.
Nogen Tid efter tildrog følgende sig. Davids Søn Absalom havde en smuk Søster, som hed Tamar, og Davids Søn Amnon fattede Kærlighed til hende.
2 Amnon loe angmah ih tanuh Tamar to koeh khruek pongah ngannat. Anih loe kacuem tangla ah oh moe, anih nuiah sak koeh baktiah hmuen sak hanah angcoeng pae thai ai.
Amnon blev syg af Attraa efter sin Søster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon øjnede ingen Mulighed for at faa sin Vilje med hende.
3 Toe Amnon loe David ih amnawk, Shimeah capa Jonadah to ampui ah tawnh. Jonadah loe alinghaih bangah palungha kami ah oh.
Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Søn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en saare klog Mand;
4 Anih mah Amnon khaeah, Siangpahrang capa ah na oh, toe tipongah nito pacoeng nito tak na zaek loe? Nang thui thai tih maw? tiah a naa. Amnon mah anih khaeah, Kamnawk Absalom tanuh, Tamar to ka koeh khruek, tiah a naa.
han sagde til ham: »Hvorfor er du saa elendig hver Morgen, Kongesøn? Vil du ikke sige mig det?« Amnon svarede: »Jeg elsker min Broder Absaloms Søster Tamar!«
5 Jonadab mah anih khaeah, Na iihhaih ahmuen ah angsongah loe, nganna angsah ah; nang khet hanah nampa angzoh naah, anih khaeah, Tahmenhaih hoiah ka tanuh Tamar to angzo nasoe loe, caaknaek maeto na pacah nasoe; ka mikhnukah caaknaek thong nasoe loe, a ban hoi na pacah nasoe, tiah thui paeh, tiah a naa.
Da sagde Jonadab til ham: »Læg dig til Sengs og lad, som du er syg! Naar saa din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Søster Tamar komme og give mig noget at spise! Naar hun laver Maden i mit Paasyn, saa at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise.«
6 To pongah Amnon loe angsong moe, nganna angsak; siangpahrang loe anih khet hanah angzoh, to naah Amnon mah anih khaeah, Tahmenhaih hoiah ka tanuh Tamar to angzo nasoe, ka mikhnukah takaw to na sah pae nasoe loe, a ban hoiah na pacah nasoe, tiah a naa.
Saa gik Amnon til Sengs og lod, som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: »Lad min Søster Tamar komme og lave et Par Kager i mit Paasyn og selv give mig dem: saa kan jeg spise.«
7 To pongah David mah Tamar im ah kami to patoeh, Na thangqoi Amnon im ah caeh loe, caaknaek thong paeh, tiah a naa.
David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: »Gaa over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!«
8 To pongah Tamar loe nganna angsah a thangqoi, Amnon im ah caeh, takaw dip ahap to lak moe, a naep; a mikhnukah takaw to haek pae.
Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han laa til Sengs, tog Dejgen, æltede den og lavede Kagerne i hans Paasyn og bagte dem;
9 Tamar mah laom to lak pacoengah takaw to paek, toe caa pae ai. Kaminawk hae ahmuen hoiah tacawt o boih ah, tiah Amnon mah a naa. To pongah kaminawk loe tacawt o boih.
derpaa tog hun Panden og hældte dem ud i hans Paasyn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: »Lad alle gaa udenfor!« Og da de alle var gaaet udenfor,
10 To naah Amnon mah Tamar khaeah, Na ban pongah ka caak hanah, ka iihhaih ahmuen ah sin ah, tiah a naa. To pongah Tamar mah, a sak ih takaw to lak moe, a thangqoi Amnon iihhaih imthung ah sin pae.
sagde Amnon til Tamar: »Bær Maden ind i Inderværelset og lad mig faa den af din egen Haand!« Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderværelset til sin Broder Amnon.
11 Toe caak hanah anih mah sin pae naah, angmah ih tanuh to Ammon mah naeh moe, anih khaeah, Ka tanuh, nawnto iip hoi si, tiah a naa.
Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: »Kom og lig hos mig, Søster!«
12 Anih mah, Ka thangqoi, tha patoh hoiah hae tiah na sah nganga hmah! Hae baktih hmuen hae Israel thungah sak han om ai, kasae hae hmuen hae sah hmah.
Men hun sagde: »Nej, Broder! Krænk mig ikke! Saaledes gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne Skændselsdaad!
13 Kai loe kawbangmaw azathaih hoiah ka om ueloe, nang doeh kawbangmaw na om tih? Israel thungah amthu koek kami maeto ah ni na om tih. Tahmenhaih hoi siangpahrang khaeah thui ah, to tih nahaeloe na paek ai ah om mak ai, tiah a naa.
Hvor skulde jeg gaa hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt Daarer i Israel! Tal hellere med Kongen; han nægter dig ikke at faa mig!«
14 Toe a thuih ih lok to tahngai pae ai; anih loe Tamar pongah thacak kue kami ah oh pongah, tha patohhaih hoiah anih to zae haih.
Han, vilde dog ikke høre hende, men tog hende med Vold, krænkede hende og laa hos hende.
15 To tiah oh pacoeng loe Amnon mah Tamar to paroeai hnukma. Canghniah koeh khruek nathuem ih pongah doeh hnukma kue boeh. Amnon mah anih khaeah, Angthawk loe, caeh lai ah, tiah a naa.
Men bagefter hadede Amnon hende med et saare stort Had; ja det Had, han følte mod hende, var større end den Kærlighed, han havde baaret til hende. Og Amnon sagde til hende: »Staa op og gaa din Vej!«
16 Anih mah Amnon khaeah, Ka caeh mak ai! Nang haek nahaeloe ka nuiah na sak ih hmuen pongah zaehaih len kue tih, tiah a naa. Toe anih mah thuih ih lok to tahngai pae ai.
Da sagde hun til ham: »Nej, Broder! Den Udaad, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!« Han vilde dog ikke høre hende,
17 A toksah tamna maeto a kawk moe, Hae nongpata hae hae imthung hoiah haek ah loe, thok khaa thui caeng ah, tiah a naa.
men kaldte paa den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: »Faa mig hende der ud af Huset og stæng Døren efter hende!«
18 To pongah a toksah tamna mah, kacuem tangla rong congca khukbuen angkhuk siangpahrang canu to tasa bangah haek moe, thok takraeng thuih caeng.
Hun bar en fodsid Kjortel med Ærmer; thi saaledes klædte Jomfruerne blandt Kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af Huset og stængede Døren efter hende.
19 Tamar loe a lu ah maiphu to angphuih moe, a khukbuennawk to asih, a lu nuiah ban koeng moe, qah hoiah caeh.
Men Tamar strøede Aske paa sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde paa, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.
20 To naah a thangqoi Absalom mah anih khaeah, Na thangqoi Amnon mah ang zae haih maw? Ka tanuh, om duem ah; anih loe na thangqoi ni; na palung thungah suem poe hmah, tiah a naa. Tamar loe dawnraihaih hoiah a thangqoi Absalom im ah oh sut.
Da sagde hendes Broder Absalom til hende: »Har din Broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, Søster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nær!« Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absaloms Hus.
21 David siangpahrang mah to kawngnawk boih to thaih naah, paroeai palungphui.
Da Kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin Søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte.
22 Absalom loe Amnon khaeah kasae lok maw, kahoih lok maw vaito doeh thui vai ai; a tanuh tha patohhaih hoiah zae haih pongah Amnon to hnukma.
Og Absalom talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket hans Søster Tamar.
23 Saning hnetto oh pacoeng loe, Absalom loe Ephraim prae taeng ih Baal-Hazor vang ah tuumui aah haih poih to sak; to naah Absalom mah siangpahrang capanawk boih poihkung ah kawk.
Men et Par Aar efter holdt Absalom Faareklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalom alle Kongesønnerne.
24 Absalom loe siangpahrang khaeah caeh moe, anih khaeah, Na tamna mah Tuumui aahhaih poih to ka sak; na tamnanawk to kawk loe, siangpahrang, nang doeh nihcae hoi nawnto poihkung ah angzo toeng ah, tiah a naa.
Absalom kom til Kongen og sagde: »Se, din Træl holder Faareklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Træl derhen?«
25 Siangpahrang mah, Ka capa, to tih na ai ni; kaminawk boih to caehsak hmah; nang hanah hmuen kazit ah kaom o moeng tih, tiah a naa. Absalom mah pacae nganga, toe anih loe caeh han angmak pae; toe tahamhoihaih a paek.
Men Kongen sagde til Absalom: »Nej, min Søn! Vi vil ikke alle gaa med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!« Og skønt han nødte ham, vilde han ikke gaa med, men tog Afsked med ham.
26 To naah Absalom mah, Nang zo ai nahaeloe, kamnawk Amnon doeh angzo toeng nasoe, tiah a naa. Siangpahrang mah, Tih hanah anih to nang hoi nawnto caeh han angaih loe? tiah a naa.
Da sagde Absalom: »Saa lad i alt Fald min Broder Amnon gaa med!« Men Kongen sagde til ham: »Hvorfor skal han med?«
27 Toe Absalom mah hnik pae khruek pongah, siangpahrang capanawk to Amnon hoi nawnto caehsak boih.
Da Absalom nødte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesønner gaa med. Og Absalom gjorde et kongeligt Gæstebud.
28 Absalom mah a tamnanawk khaeah, Tahngai oh; Amnon misurtui naek moe, paquih naah, kai mah Amnon to bop oh, tiah kang thuih o han, to naah anih to hum oh; zii o hmah; kaimah lok kang paek o boeh, na thacak o sak loe, misahoihaih hoiah om oh, tiah a thuih pae.
Men Absalom gav sine Folk den Befaling: »Pas paa, naar Vinen er gaaet Amnon til Hovedet; naar jeg saa siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham saa! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!«
29 To pongah Absalom mah thuih ih lok baktih toengah Absalom ih tamnanawk mah Amnon nuiah sak o. To naah siangpahrang capanawk boih angthawk o, angmacae ih mule hrang angthueng o moe, cawnh o.
Absaloms Folk gjorde ved Amnon, som Absalom havde befalet. Da brød alle Kongesønnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.
30 Loklam ah caeh o li naah, to tamthang to David khaeah thuih pae o; Absalom mah siangpahrang capanawk to hum boih boeh, maeto doeh pathlung ai boeh, tiah thuih pae o.
Medens de endnu var undervejs, naaede det Rygte David: »Absalom har hugget alle Kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!«
31 To naah siangpahrang loe angthawk tahang moe, a khukbuen to asih pacoengah, long ah angsong; a tamnanawk boih doeh khukbuen to asih o moe, a taengah angdoet o toeng.
Da stod Kongen op, sønderrev sine Klæder og lagde sig paa Jorden; ogsaa alle hans Folk, som stod hos, sønderrev deres Klæder.
32 Toe David amnawk Shimeah capa Jonadab mah, Siangpahrang capanawk to hum boih boeh, tiah ka angraeng mah poek han om ai; Amnon khue ni duek. Amnon mah Absalom tanuh Tamar to zae haih ni hoi kamtong, amnawk nuiah hae tiah sak hanah pacaeng roe boeh.
Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Søn, tog til Orde og sagde: »Min Herre maa ikke tro, at de har dræbt alle de unge Kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absaloms Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krænkede hans Søster Tamar.
33 Siangpahrang capanawk duek boih boeh, tiah ang thuih o ih lok to ka angraeng siangpahrang nang mah tang han om ai; Amnon khue ni duek, tiah a naa.
Derfor maa min Herre Kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle Kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!«
34 To naah Absalom loe cawnh ving boeh. Misatoep kami mah khet naah, a hnukbang ah kaom mae taeng ih loklam ah angzo kapop parai kami to a hnuk,
Da den unge Mand, som holdt Udkig, saa ud, fik han Øje paa en Mængde Mennesker, som kom ned ad Skraaningen paa Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: »Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden paa Vejen til Horonajim.«
35 Jonadab mah siangpahrang khaeah, Khenah, siangpahrang capanawk hae ah ang zoh o boeh; na tamna kai mah kang thuih ih lok baktiah ni oh, tiah a naa.
Da sagde Jonadab til Kongen: »Der kommer Kongesønnerne; det er, som din Træl sagde!«
36 Anih mah lokthuih pacoengah, siangpahrang capanawk to angzoh o moe, tha hoiah qah o; siangpahrang doeh a tamnanawk boih hoi nawnto qah.
Og som han havde sagt det, kom Kongesønnerne, og de brast i Graad; ogsaa Kongen og alle hans Folk brast i heftig Graad.
37 Toe Absalom loe cawnh moe, Geshur siangpahrang Ammihud capa Talmai khaeah caeh. David siangpahrang loe a capa to ni thokkruek qah haih.
Men Absalom flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Søn, i Gesjur. Og Kongen sørgede over sin Søn i al den Tid.
38 Absalom loe cawnh moe, Geshur khaeah caeh pacoengah, to ah saning thumto thung oh.
Da Absalom flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre Aar.
39 Amnon loe duek boeh moe, anih ih palung khuek tih boeh pongah, David siangpahrang hinghaih mah Absalom to dawn parai, anih khaeah caeh hanah a koeh khruek.
Men Kongen begyndte at længes inderligt efter Absalom, thi han havde trøstet sig over Amnons Død.