2 Siangpahrang 7

1 Elisha mah, Angraeng ih lok hae tahngai oh. Angraeng mah, Khawnbang hae atue ah, Samaria khongkha taengah, takaw dip kahoih tahhaih maeto naah Shekel maeto hoi zaw o ueloe, barli cang tahhaih maeto naah Shekel hnetto hoiah zaw o tih, tiah thuih, tiah a naa.

Men Elisa sagde: »Hør HERRENS Ord! Saa siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!«

2 Siangpahrang mah oep ih angraeng maeto mah, Sithaw kami khaeah, Khenah, Angraeng mah van ih thoknawk to paong cadoeh, hae hmuen hae angcoeng thai tih maw? tiah a naa. Elisha mah, To hmuen to na mik hoi roe na hnu tih, toe na caa mak ai, tiah a naa.

Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: »Om saa HERREN satte Vinduer paa Himmelen, mon da sligt kunde ske?« Han sagde: »Med egne Øjne skal du faa det at se, men ikke komme til at spise deraf!«

3 Vangpui akunhaih khongkha taengah, ngansae man kami palito oh o; to naah angmacae hoi angmacae tipongah duek khoek to hae ah anghnut han oh? tiah a thuih o.

Imidlertid var der fire spedalske Mænd ved Indgangen til Porten; de sagde til hverandre: »Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?

4 Aicae mah, Vangpui thungah caeh o si, tiah a thuih o nahaeloe, vangpui thungah khokhahaih to oh pongah a dueh o tih; hae ah anghnut o khing cadoeh a dueh o tih. To pongah angzo oh, Syria kaminawk ohhaih ahmuen ah caeh o si loe, takpum angpaek o halat si: nihcae mah na pathlung o nahaeloe, a hing o ueloe, na hum o boeh loe, a dueh o tih, tiah a thuih o.

Dersom vi bestemmer os til at gaa ind i Byen, dør vi der — der er jo Hungersnød i Byen — og bliver vi her, dør vi ogsaa! Kom derfor og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, saa bliver vi i Live, og slaar de os ihjel, saa dør vi!«

5 Nihcae loe khodai ai naah angthawk o moe, Syria kaminawk ataihaih ahmuen ah caeh o; Syria kaminawk iihhaih im um ah phak o naah loe, khenah, to ah kami maeto doeh om ai.

Saa begav de sig i Mørkningen paa Vej til Aramæernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske at se.

6 Angraeng mah Syria kaminawk ih hrang tuen, hrangleeng atuen, paroeai misatuh kaminawk ih atuen to thaisak; to pongah nihcae mah khen oh, Israel siangpahrang loe aicae tuk hanah, Hit hoi Izip siangpahrangnawk to tlai boeh, tiah maeto hoi maeto a thuih o.

HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: »Se, Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!«

7 To pongah nihcae loe khawnthaw ah angthawk o moe, angmacae ih buk, hrangnawk hoi laa hrangnawk to cawnh o taak; ataihaih im doeh suek o sut moe, hinghaih loih thai hanah a cawnh o.

Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren, som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at redde Livet.

8 Ngansae man kaminawk loe ataihaih im taeng to phak o moe, iihhaih im maeto thungah akun o; a caak o, a naek o moe, sui hoi phoisanawk, khukbuennawk to lak o pacoengah, hawk o; nihcae loe amlaem o let moe, kalah maeto imthung ah doeh akun o, hmuenmaenawk to lak o moe, hawk o let bae.

Da nu de spedalske havde naaet Udkanten af Lejren, gik de ind i et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpaa kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; ogsaa der tog de noget, som de gik hen og gemte.

9 To pacoengah maeto hoi maeto, a sak o ih hmuen hae amsoem ai; vaihni loe tamthanglok kahoih thuihaih niah oh, toe aicae loe thui ai ah a oh o duem; thui ai ah khodai khoek to a oh o nahaeloe, aicae nuiah sethaih om moeng tih; to pongah caeh o si loe, siangpahrang imthung takohnawk khaeah thui pae si, tiah a thuih o.

Saa sagde de til hverandre: »Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, paadrager vi os Skyld; lad os derfor gaa hen og melde det i Kongens Palads!«

10 To pongah caeh o moe, vangpui khongkha toep kami to kawk o, nihcae khaeah, Syria kaminawk ataihaih im ah ka caeh o naah, khenah, kami maeto doeh om o ai boeh; kami lok doeh om ai; toe hrang hoi laa hrangnawk ih lok khue to oh; ataihaih imnawk doeh caeh o taak, tiah a thuih pae o.

Saa gik de hen og raabte til Byens Portvægtere og bragte dem den Melding: »Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne bundet og Teltene urørt!«

11 Sipae toep kaminawk loe angkawk o moe, to tamthang to siangpahrang imthung ah thuih o.

Portvægterne raabte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads.

12 Siangpahrang loe khodai ai naah angthawk moe, a tamnanawk khaeah, Syria kaminawk mah aicae nuiah sak ih hmuen to kang thuih o han. Aicae loe zok amthlam boeh, tiah nihcae mah panoek o; nihcae mah, aicae vangpui thung hoi tasa bang tacawt naah kahing ah naeh si loe, vangpui thungah akun si, tiah a poek o pongah, nihcae loe taw thungah anghawk hanah angmacae ataihaih ahmuen hoiah tacawt o boeh, tiah a naa.

Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: »Jeg skal sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig paa Marken, i den Tanke at vi skal gaa ud af Byen, saa de kan fange os levende og trænge ind i Byen!«

13 A tamna maeto mah, Thoemto kaminawk mah vangpui thungah kanghnat hrang pangato la o nasoe; khenah, to kaminawk doeh to ah kaom paroeai Israel kaminawk baktiah ni dueh o tih; to kaminawk to patoeh si loe, khen noek si, tiah pathim pae.

Men en af Folkene svarede: »Vi kan jo tage en fem Stykker af de Heste, der er tilbage her — det vil jo dog gaa dem som alle de mange, der allerede var omkommet — og sende Folk derhen, saa faar vi se!«

14 To pongah nihcae mah hrang lakok hnetto lak o moe, Syria misatuh kaminawk ohhaih ahmuen ah patoeh o; hrang lakok mongh kaminawk khaeah, Caeh oh loe, hmuen ohhaih dan to khen oh, tiah a naa.

De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes Hær og sagde: »Rid hen og se efter!«

15 To kaminawk mah nihcae to Jordan vapui karoek to patom o, khenah, Syria kaminawk loe tawthaih hoiah cawnh o pongah, loklam loe nihcae mah vah o sut ih khukbuen hoi hmuenmaenawk hoiah koi. To pongah patoeh ih kaminawk loe amlaem o let moe, siangpahrang khaeah thuih pae o.

Saa drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af Klæder og Vaaben, som Aramæerne havde kastet fra sig paa deres hovedkulds Flugt. Derpaa vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen.

16 Kaminawk loe caeh o moe, Syrianawk ataihaih im to muk pae o. To pongah angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, takaw dip tangsum maeto naah Shekel maeto hoiah zawh o.

Saa drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og saaledes kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

17 Siangpahrang mah oep ih angraeng to siangpahrang khongkha toepkung ah suek; toe siangpahrang anih khaeah caeh naah, Sithaw kami mah thuicoek ih lok baktih toengah, khongkha toepkung loe kaminawk mah khongkha taengah atit o moe, duek.

Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede sig, Tilsynet med Porten, men Folket traadte ham ned i Porten, saa han døde, saaledes som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham.

18 Sithaw kami mah siangpahrang khaeah, Khawnbang hae atue phak naah, takaw dip kahoih tahhaih maeto naah shekel maeto hoiah zaw o ueloe, Samaria vangpui khongkha ah barli cang tahhaih hnetto naah shekel maeto hoiah zaw o tih, tiah thuih ih lok baktih toengah oh phaek.

Da den Guds Mand sagde til Kongen: »To Sea Byg skal koste en Sekel og en Sea fint Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!«

19 To naah khongkha toepkung angraeng mah Sithaw kami khaeah, Khenah, Angraeng mah vaihi van ih thok to paong cadoeh, to hmuen to om thai tih maw? tiah thuih. Sithaw kami mah anih khaeah, Khenah, Na mik hoi roe na hnu tih, toe na caa mak ai, tiah a naa.

da havde Høvedsmanden svaret ham: »Om saa HERREN satte Vinduer paa Himmelen, mon da sligt kunde ske?« Og den Guds Mand havde sagt: »Med egne Øjne skal du faa det at se, men ikke komme til at spise deraf!«

20 To tiah thuih ih lok baktih toengah to angraeng khaeah phak, kaminawk mah anih to khongkha ah atit o pongah, anih loe duek.

Saaledes gik det ham; Folket traadte ham ned i Porten, saa han døde.