2 Siangpahrang 2
1 Angraeng mah Elijah to takhi kamhae hoi van ah lak tom naah, Elijah loe Elisha hoi nawnto Gilgal ah caeh.
Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.
2 Elijah mah Elisha khaeah, Angraeng mah Bethel ah ang patoeh pongah, Nang loe hae ah om ah, tiah a naa. Toe Elisha mah, Angraeng loe hing moe, nang na hing pongah, nang hae kang caehtaak mak ai, tiah a naa. To pongah nihnik loe Bethel ah nawnto caeh hoi tathuk.
Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!" Men Elisa svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.
3 Bethel vangpui ah kaom tahmaa ih caanawk mah Elisha khaeah caeh o moe, anih khaeah, Vaihniah Angraeng mah nang khae hoiah na angraeng to la ving tih boeh, tito na panoek maw? tiah a naa o. Elisha mah, Ue, ka panoek; toe kamongah om oh, tiah a naa.
Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
4 Elijah mah anih khaeah, Angraeng mah Jeriko vangpui ah ang patoeh pongah, nang loe hae ah om ah, tiah a naa. To naah anih mah, Angraeng loe hing moe, nang doeh na hing pongah, nang hae kang caehtaak mak ai, tiah a naa. To pongah nihnik loe Jeriko vangpui ah nawnto caeh hoi.
Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have mig til Jeriko!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.
5 Jeriko vangpui ah kaom tahmaa ih caanawk loe Elisha khaeah caeh o moe, Vaihniah nang khae hoiah Angraeng mah na angraeng to la ving tih boeh, tito na panoek maw? tiah a naa o. Anih mah, Ue, ka panoek; toe kamongah om oh, tiah a naa.
Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
6 Elijah mah anih khaeah, Angraeng mah Jordan ah ang patoeh pongah, nang loe hae ah om ah, tiah a naa. Anih mah tahmaa khaeah, Angraeng loe hing moe, nang doeh na hing pongah, nang hae kang caehtaak mak ai, tiah a naa. Nihnik loe nawnto caeh hoi.
Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Så fulgtes de ad.
7 Tahmaa ih caa quipangatonawk loe caeh o moe, kangthla hoiah khet hanah angdoet o; Elijah hoi Elisha loe Jordan vapui taengah angdoet hoi.
Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.
8 Elijah mah kahni to lak moe, zaeng pacoengah, tui to a boh; to naah tui to banqoi bantang amkhoih; to pacoengah nihnik loe saoeng ah caeh baktiah caeh hoi.
Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund.
9 Tui angkaat hoi pacoengah Elijah mah Elisha khaeah, Angraeng mah nang khae hoi kai na la ving ai naah, timaw kang sak pae han, tiah a dueng. To naah Elisha mah, na pakhra alet hnetto ka nuiah om nasoe, tiah a naa.
Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!" Elisa svarede: "Måtte to Dele af din Ånd komme over mig!"
10 Elijah mah, Nang loe karai parai hmuen ni nang hnik; toe nang khae hoi kai lak nathuem ah kai nang hnuk nahaeloe, na hak tih; nang hnuh ai nahaeloe na hak mak ai, tiah a naa.
Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!"
11 Nihnik loe caeh hoi moe, lok apaeh hoi li naah, khenah, hmai hrang lakok hoi hmai hrang to poek ai pui hoiah amtueng moe, nihnik to tapraek ving; Elijah loe takhi kamhae hoiah van ah caeh tahang.
Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.
12 Elisha mah hnuk naah, Kampa, kampa, Israelnawk ih hrang lakok hoi hrang angthueng kaminawk, tiah a hangh. To pacoeng hoi loe Elijah to hnu let ai boeh; to naah angmah ih kahni to lak moe, hnetto ah asih.
Og Elisa så det og råbte: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!" Og han så ham ikke mere. Så greb han sine Klæder og sønderrev dem.
13 Elijah khae hoi kakrah kahni to anih mah lak moe, amlaem let pacoengah, Jordan vapui taengah angdoet;
Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,
14 Elijah khae hoi kakrah kahni to anih mah lak moe, tui to a boh pacoengah, Elijah ih Angraeng Sithaw naa ah maw na oh? tiah thuih. Tui to a boh naah, banqoi bantang amkhoih, to pacoengah anih loe caeh.
og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.
15 Anih toepkung Jeriko vangpui ah kaom tahmaa caanawk mah anih to hnuk o naah, Elisha nuiah Elijah ih pakhra oh boeh, tiah thuih o. Nihcae loe anih to hnuk hanah caeh o moe, a hmaa ah long ah akuep o.
Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias's Ånd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig til Jorden for ham.
16 Nihcae mah Elisha khaeah, Khenah, na tamna kaicae loe thacak kami quipangato ka tawnh o; nihcae loe caeh o nasoe loe na angraeng to pakrong o nasoe; Angraeng ih Muithla mah anih to lak moe, mae nuiah maw, to tih ai boeh loe azawn ah maw suem khoe doeh om tih, tiah a naa o. Elisha mah, Patoeh o hmah, tiah a naa.
Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er der halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din Herre; måske HERRENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke sende dem af Sted!"
17 Toe to kaminawk mah angaek thai han ai ah hnik o khruek pongah, anih mah, Patoeh oh, tiah a naa. To pongah nihcae mah kami quipangato patoeh o; nihcae mah ni thumto thung pakrong o, toe hnu o ai.
Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send dem da af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.
18 Nihcae Jeriko vangpui ah Elisha khaeah amlaem o let naah, anih mah nihcae khaeah, Caeh o hmah, tiah kang thuih o na ai maw, tiah a naa.
Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"
19 Avang thung kaom kaminawk mah Elisha khaeah, Khenah, ka angraeng nang mah na hnuk baktih toengah, hae vangpui loe khosak hanah hoih parai; toe tui hoih ai pongah, long doeh hoih thai ai, tiah a naa o.
Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i Egnen."
20 Anih mah, Boengloeng khangtha thungah paloi to thaeng oh loe, kai khaeah na sin oh, tiah a naa. To pongah nihcae mah anih hanah sinh pae o.
Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og de hentede den til ham.
21 Anih loe vacong ohhaih bangah caeh moe, paloi to a haeh, to pacoengah loe Angraeng mah, Hae tui hae caak han ka hoisak boeh, vaihi hoi kamtong kami dueh mak ai ueloe, long doeh hoih ai ah om mak ai boeh, tiah a naa.
Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han sagde: "Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"
22 To pongah Elisha mah thuih ih lok baktih toengah, vaihni ni khoek to tui to caak hanah hoih boeh.
Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag.
23 Elisha loe to ahmuen hoi Bethel ah caeh tahang, loklam caeh li naah, thendoengnawk vangpui thung hoiah angzoh o moe, anih hanah, Lu angmuilum kami, caeh tahang ah, lu angmuilum kami, caeh tahang ah, tiah pahnui o thuih.
Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"
24 Anih loe hnukbangah angqoi moe, nihcae to khet pacoengah, Angraeng ih ahmin hoiah to kaminawk to tangoeng thuih; to naah taw ih taqom amno hnetto angzoh moe, thendoeng quipalito pacoeng, hnetto kaek boih.
Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem i HERRENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to og fyrretyve af Drengene.
25 Anih loe to ahmuen hoiah Karmel mae ah caeh tahang poe moe, to ahmuen hoiah Samaria vangpui ah amlaem let.
Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.
