2 Siangpahrang 19
1 To lok to Hezekiah siangpahrang mah thaih naah, a khukbuen to asih; buri kahni to angkhuk moe, Angraeng imthung ah a caeh.
Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENS Hus.
2 Siangpahrang im ukkung Eliakim, ca tarikkung Shebna hoi kacoehta qaimanawk to buri kahni angkhuksak moe, Amoz capa Isaiah khaeah patoeh.
Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,
3 Nihcae mah Isaiah khaeah, Hezekiah mah, Vaihni loe raihaih, thuitaekhaih hoi kasae thuihaih niah oh boeh; nawkta zahhaih atue phak boeh, toe nawkta tapen hanah tha om ai boeh.
for at sig til ham: »Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4 Kahing Sithaw to kasae thuih hanah, Assyria siangpahrang mah patoeh ih RabShakeh mah thuih ih lok to na Angraeng Sithaw mah thaih boeh kalang mue; na Angraeng Sithaw mah thaih ih loknawk baktiah thuitaek nasoe, nang mah doeh kanghmat kaminawk hanah lawkthui paeh, tiah a thuih, tiah a naa o.
Dog vil HERREN din Gud maaske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at haane den levende Gud, og maaske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt — gaa derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!«
5 Hezekiah siangpahrang mah patoeh ih kaminawk loe Isaiah khaeah caeh o.
Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6 Isaiah mah nihcae khaeah, Na angraeng khaeah hae tiah thui pae oh; Angraeng mah, Na thaih o ih to baktih lok to zii o hmah; Assyria siangpahrang mah patoeh ih kami loe kai kasae a thuih.
sagde han til dem: »Saaledes skal I svare eders Herre: Saa siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har haanet mig med!
7 Khenah, anih khaeah poekhaih kalah ka suek pae han, anih mah tamthang thaih naah, angmah prae ah amlaem ving tih; angmah prae ah anih to sumsen hoiah ka takroeksak han, tiah thuih, tiah thui pae oh, tiah a naa.
Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal faa en Tidende at høre, saa han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!«
8 RabShakeh mah Assyria siangpahrang loe Lakish vangpui to caehtaak boeh, tiah thaih naah amlaem let; to naah Assyria siangpahrang mah Libnah vangpui to tuk, tiah anih mah panoek.
Rabsjake vendte saa tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.
9 Nang tuk hanah Ethiopia siangpahrang Tirhakah angzoh boeh, tiah Sennakerib mah thaih naah, Hezekiah khaeah laicaeh to patoeh moe, hae tiah lokpat pae.
Saa fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:
10 Judah siangpahrang Hezekiah khaeah, Na oep ih Sithaw mah, Jerusalem vangpui loe Assyria siangpahrang ban ah ka paek mak ai, tiah thuih ih lok hoiah na ling o hmah nasoe.
»Saaledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slaar din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Haand!
11 Khenah, Assyria siangpahrang mah praenawk to phraek boih boeh, tiah na thaih o boeh; nang to pahlong tang tih maw?
Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band paa dem — og du skulde kunne undslippe!
12 Kam panawk mah phraek ih prae kaminawk, Gozan, Haran, Rezeph hoi Tel Assar vangpui ah kaom Eden acaengnawk to, nihcae ih sithawnawk mah pahlong vaih maw?
De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13 Hamath siangpahrang, Arpad siangpahrang, Sepharvaim siangpahrang, Hena hoi Ivvah siangpahrangnawk loe naa ah maw oh o boeh? tiah thui pae oh, tiah a naa.
Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?«
14 Hezekiah mah laicaehnawk taeng ih ca to hnuk naah a kroek; to pacoengah Angraeng ih im ah a caeh tahang moe, Angraeng hmaa ah ca to a khramh.
Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Haand og læst det, gik han op i HERRENS Hus og bredte det ud for HERRENS Aasyn.
15 Hezekiah mah Angraeng khaeah, Aw cherubim salakah kaom, Israel Angraeng, Sithaw, long prae boih ah kaom Sithaw loe, nang khue ni; nangmah ni long hoi van hae na sak.
Derpaa bad Ezekias den Bøn for HERRENS Aasyn: »HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
16 Angraeng, na naa to patuengh loe, tahngai ah; Angraeng, na mik to padaih loe, khenah; kahing Sithaw kasae thuih hanah, Sennakerib mah patoeh ih kami mah thuih ih lok to tahngai ah.
Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, aabn dine Øjne, HERRE, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!
17 Angraeng, Assyria siangpahrangnawk mah praenawk hoi angmacae ih prae to paro o boih tangtang boeh.
Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande
18 Angmacae ih sithawnawk to hmai ah tik o; to sithawnawk loe Sithaw tangtang na ai ni; kami ban hoi sakcop ih thlung hoi thingnawk rumram ah ni oh o, to pongah nihcae mah paro o boeh.
og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.
19 To pongah vaihiah, Aw kaicae ih Angraeng Sithaw, anih ih ban thung hoiah kaicae hae pahlong ah, to tiah ni long ih praenawk boih mah, Angraeng, Sithaw loe, nang khue ni, tiah panoek o tih, tiah lawkthuih.
Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Haand, saa alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!«
20 Amoz capa Isaiah mah Hezekiah khaeah, Israel Angraeng, Sithaw mah, Siangpahrang Sennakerib pongah kai khaeah lawk na thuih ih lok to ka thaih boeh, tiah thuih, tiah lokpaet pae.
Saa sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angaaende Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!«
21 Anih kawng pongah Angraeng mah, Kacuem tangla Zion canu mah nang to patoek moe, ang pahnui thuih; Jerusalem canu mah lu ang haek thuih.
Saaledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun haaner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster paa Hovedet ad dig!
22 Nang loe mi maw ka sae na thuih? Mi maw lok hoiah na hang thuih moe, mi maw amoekhaih mik na padai thuih? Ciimcai Israel Sithaw to to tiah na sak.
Hvem har du haanet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
23 Laicaehnawk pongah Angraeng kasae thuihaih to na tongh; nang mah, Pop parai hrang lakok hoiah maesom nui ah maw, kasang koek Lebanon mae nuiah maw ka dawh moe, kasang koek sidar thing hoi kahoih koek hmaica thing to ka pakhruk han; angthla koek ohhaih ahmuen, thingthai qumpo kahoih koek ohhaih tupui ahmuen doeh ka phak boeh.
Ved dine Sendebud haaned du HERREN og sagde: »Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
24 Minawk prae ah tui to ka takaeh moe, ka naek; ka khok hoiah Izip prae vacong ih tuinawk to ka kangsak boih boeh, tiah na thuih.
Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!«
25 Kai mah to hmuen to canghniah kawbangmaw ka sak moe, ka ohsak, tiah na panoek ai maw? Vaihiah nangmah ih sipae thung ih vangpuinawk to nam rosak moe, thlung pakhuenghaih ahmuen ah omsakkung ah na oh hanah ka sak boeh.
Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,
26 To pongah vangpui kaminawk loe thazok o; palungboeng o moe, dawnraihaih hoiah oh o; nihcae loe taw ih qam baktih, qam kahing baktih, imphu ih phroh baktih, qoeng tahang khuek ai naah kazaem kamtongkung baktiah ni oh o.
mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset paa Marken, det spirende Grønne, som Græs paa Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, naar du rejser
27 Toe na ohhaih ahmuen, na tacawthaih hoi na kunhaih, ka nuiah palung na phuihaihnawk to ka panoek.
og sætter dig, ved, naar du gaar og kommer.
28 Ka nuiah palung na phuihaih, nam oekhaih to ka thaih pongah, na hnah ah cakoih hoiah kang tathok moe, na pakha ah sum kang bah pacoengah, nang zohhaih loklam hoiah kam laemsak let han, tiah thuih boeh.
Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!
29 Hae loe nang han angmathaih ah om tih; Hezekiah, nang loe angmah koehah amprawk thingthai to vaining saning thung na caa ueloe, amla ah loe, kamprawk patoeng hmuen to na caa tih; toe saning thumto haih naah loe, cang na tuh ueloe, na aat tih; misur takha to sah ah loe, athaih to caa ah.
Og dette skal være dig Tegnet: I Aar skal man spise, hvad der saaed sig selv, og Aaret derpaa, hvad der skyder af Rode, tredje Aar skal man saa og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
30 Kaloih Judah imthung takoh kaminawk loe, atlim bangah tangzuun to sah o ueloe, ranui bangah athaih to athai o tih.
Den bjærgede Rest af Judas Hus slaar atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgaar en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
31 Kanghmat kaminawk loe Jerusalem vangpui thung hoiah angzo o tih, kaloih kaminawk loe Zion mae nui hoiah angzo o tih; misatuh Angraeng Sithaw loe thacak pongah, to hmuen to akoepsak tih.
HERRENS Nidkærhed virker dette.
32 To pongah Assyria siangpahrang kawng pongah Angraeng mah, Anih loe hae vangpui thungah akun mak ai, palaa maeto doeh kaat mak ai; aphawnawk hoi angzo mak ai ueloe, vangpui takuihaih loklam doeh takae mak ai.
Derfor, saa siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;
33 Anih loe angmah angzohhaih loklam hoiah amlaem let tih; hae vangpui thungah akun mak ai, tiah Angraeng mah thuih boeh.
ad Vejen, han kom, skal han gaa igen, i Byen her skal han ej komme ind saa lyder det fra HERREN.
34 Kaimah hoi ka tamna David pongah, hae vangpui hae ka pathlung moe, ka pahlong han, tiah a thuih.
Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!
35 To na aqum ah Angraeng ih van kami to caeh moe, Assyria misatuh kami sang cumvai, sang quitazet, sang pangato a hum; khawnbang khawnthaw angthawkhaih tue phak naah loe, kami qok cing ah oh.
Samme Nat gik HERRENS Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185 000 Mand; og se, næste Morgen tidlig laa de alle døde.
36 To pongah Assyria siangpahrang Sennakerib mah ataihaih ahmuen to caehtaak, im ah amlaem moe, Nineveh vangpui ah oh.
Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
37 Nito naah, tempul thung ah angmah ih sithaw Nisroch to a bok naah, a caa hnik Adramelek hoi Sharezer mah anih to sumsen hoiah takroek maat moe, Armenia prae ah cawnh hoi taak ving. To pacoengah anih zuengah a capa Esar-Haddon to siangpahrang ah oh.
Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
