< 2 Siangpahrang 14 >

1 Israel siangpahrang Jehoahaz capa Joash siangpahrang ah ohhaih saning hnetto haih naah, Judah siangpahrang Joash capa Amaziah to siangpahrang ah oh.
I Joahaz' Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsår blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.
2 Anih loe siangpahrang ah oh naah saning pumphae pangato oh boeh; anih loe Jerusalem ah saning pumphae takawtto thung siangpahrang ah oh. Amno ih ahmin loe Jehoaddan, anih loe Jerusalem ih kami ah oh.
Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.
3 Anih loe Angraeng mikhnukah kahoih hmuen to sak; toe ampa David mah sak ih hmuen baktiah sah ai. Ampa Joash mah sak ih hmuennawk boih to a sak.
Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
4 Hmuensangnawk to takhoe ai pongah, to hmuensangnawk ah kaminawk mah angbawnhaih to sak o moe, hmuihoih to thlaek o.
Hun forsvandt Offerhøjene ikke. men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene.
5 Prae to a ban thungah kacakah suek pacoengah, ampa siangpahrang kahum a tamna hnik to a hum let.
Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen;
6 Toe Angraeng mah lokpaek ih Mosi Cabu thungah, A caanawk pongah ampanawk to hum han om ai, ampanawk pongah a caanawk to hum han om ai; kami boih angmah ih zaehaih pongah ni duek han oh, tiah tarik ih oh pongah, a caanawk loe hum pae ai.
men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."
7 Anih loe Edom kami sang hato Paloi azawn ah hum moe, Sela vangpui to a tuk pongah, vaihni ni khoek to to ahmuen to Joktheel, tiah kawk o.
Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.
8 To pacoengah Amaziah mah Israel siangpahrang Jehu capa Jehoahaz, Jehoahaz capa Jehoash khaeah laicaehnawk patoeh, Angzo ah, mikhmai kangtongah angqum hoi si, tiah a naa.
Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under Øjne!"
9 Israel siangpahrang Jehoash mah Judah siangpahrang Amaziah khaeah, Lebanon ih soekhringkung mah Lebanon ih hmaica thing khaeah, Ka capa ih zu hanah na canu to na paek ah, tiah lokpat pae; to naah Labanon ih moisan maeto angzoh moe, soekhringkung to khok hoiah atit phaeng.
Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: "Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde byr løb hen over Tidselen og trampede den ned.
10 Edom to na pazawk pongah nam oek; na pazawk pongah amoek ah, toe im ah omduem ah; tih han ih nangmah hoi Judah nawnto amtimh hanah, raihaih na ohsak loe? tiah a naa.
Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"
11 Toe Amaziah mah tahngai pae ai. To pongah Israel siangpahrang Jehoash loe caeh tahang moe, Judah siangpahrang Amaziah hoi Judah prae Beth-Shemesh ah mikhmai kangtongah anghnuk hoi.
Men Amazja vilde intet høre. Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet Sjemesj i Juda;
12 Israelnawk mah Judahnawk to pazawk; kaminawk loe angmacae im ah cawnh o boih.
Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.
13 Israel siangpahrang Jehoash mah Ahaziah capa Joash, Joash capa Judah siangpahrang Amaziah to Beth-Shemesh ah naeh, Jehoash loe Jerusalem ah caeh moe, Jerusalem ih sipae to Ephraim khongkha hoi im takii ih khongkha khoek to phraek; a phraek ih sipae loe dong cumvai palito oh.
Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved BetSjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;
14 Sui hoi phoisanawk, Angraeng imthung ah kaom laom sabaenawk, siangpahrang im ih phoisanawk to a lak boih, kaminawk doeh misong ah caeh haih pacoengah, Samaria ah amlaem let.
og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.
15 Jehoash siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk, a sak ih hmuennawk, a thacakhaihnawk, Judah siangpahrang Amaziah hoi misa angtukhaih kawngnawk boih loe, Israel siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels Kongers Krønike.
16 Jehoash loe ampanawk khaeah anghak moe, Samaria vangpui ah Israel siangpahrangnawk khaeah aphum o; anih zuengah a capa Jeroboam to siangpahrang ah oh.
Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.
17 Israel siangpahrang Jehoahaz capa Jehoash duek pacoengah, Judah siangpahrang Joash capa Amaziah loe saning hatlaipangato hing vop.
Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.
18 Amaziah siangpahrang ah oh nathung, a sak ih hmuennawk loe Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu pongah tarik o na ai maw?
Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
19 Jerusalem ah anih to hum han pacaeng o pongah, anih loe Lakish vangpui ah cawnh ving, toe Lakish ah kami to patoeh moe, to ah anih to hum o.
Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.
20 Anih to hrang hoi phawh o moe, Jerusalem ah ampanawk khaeah, David vangpui ah aphum o.
Så løftede man ham op på Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen.
21 Judah kaminawk boih mah saning hatlaitarukto kaom, Azariah to lak o moe, ampa zuengah siangpahrang ah suek o.
Hele Folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten År gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
22 Amaziah loe ampa duek pacoengah, Elath vangpui to sak moe, Judah prae thungah suek let.
Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.
23 Judah siangpahrang Joash capa, Amaziah siangpahrang ah ohhaih saning hatlaipangato haih naah, Israel siangpahrang Joash capa Jeroboam to Samaria ah siangpahrang ah oh; anih loe saning quipalito pacoeng, saningto thung siangpahrang ah oh.
I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsår ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve År i Samaria.
24 Israel kaminawk zaesakkung, Nebat capa Jeroboam ih zaehaih to caehtaak ai; Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to a sak.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
25 Israel Angraeng Sithaw loe Gath-Hepher vangpui ah kaom a tamna Amittai capa Jonah khaeah thuih ih lok baktih toengah, anih loe Israel prae ramri to Hamath vangpui akunhaih ahmuen hoi azawn ih tuipui khoek to angmah ih prae ah suek.
Han tog Israels Landområde tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.
26 Israel prae thung ih kaminawk loe, tamna doeh, kaloih kami doeh, paroeai patangkhang o, nihcae bomkung mi doeh om ai, tiah Angraeng mah hnuk.
Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;
27 Israel ih ahmin loe ni tlim hoiah phraek ving han ai ah, Angraeng mah poekhaih tawnh pongah, Joash capa Jeroboam ih ban patohhaih rang hoiah nihcae to pahlong.
og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.
28 Jeroboam siangpahrang ah oh nathung kaom hmuen hoi a sak ih hmuennawk, a thacakhaihnawk, misatukhaihnawk, Judah prae thungah kaom Damaska hoi Hamath, misa ban thung hoi lak lethaih kawngnawk boih loe, Israel siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
29 Jeroboam loe ampanawk, Israel siangpahrangnawk khaeah anghak; anih zuengah a capa Zakariah to siangpahrang ah oh.
Så lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.

< 2 Siangpahrang 14 >