2 Dungkrhoekhaih 7

1 Solomon lawkthuih boeng pacoengah, van hoiah hmai krak tathuk moe, angbawnhaih ah tathlang ih hmuennawk to hmai mah kang boih; to naah im to Angraeng lensawkhaih hoiah koi.

Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og HERRENS Herlighed fyldte Templet,

2 Angraeng lensawkhaih hoiah im to koi pongah, Angraeng imthung ah qaimanawk akun o thai ai.

og Præsterne kunde ikke gaa ind i HERRENS Hus, fordi HERRENS Herlighed fyldte det.

3 Im nuiah krah tathuk hmai hoi Angraeng lensawkhaih to Israel caanawk mah hnuk o naah, long ah akuep o moe, bok o; Angraeng to saphaw o; Anih loe hoih; anih tahmenhaih loe dungzan khoek to cak, tiah thuih o.

Og da alle Israeliterne saa Ilden og HERRENS Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig paa Knæ paa Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og tilbad og lovede HERREN med Ordene »thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!«

4 To pacoengah singpahrang hoi kaminawk boih mah Angraeng hmaa ah angbawnhaih to sak o.

Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HERRENS Aasyn.

5 Solomon siangpahrang mah angbawn haih hanah maitaw sang pumphae hnetto, tuu sang cumvaito pacoengah sing hnetto paek; to tiah siangpahrang hoi kaminawk boih mah Sithaw ih im tathlanghaih to sak o.

Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22 000 Stykker Hornkvæg og 120 000 Stykker Smaakvæg. Saaledes indviede Kongen og alt Folket Guds Hus.

6 Qaimanawk loe angmacae ih tok to sak o; Angraeng tahmenhaih loe dungzan ah cak poe pongah, Levi acaengnawk loe Angraeng ih ahmin saphaw hanah, David mah Angraeng pakoeh han sak ih congca katoeng tamoi to kruek o moe, David ih saam laa to sak o; qaimanawk mah mongkah uengh o naah, Israel kaminawk boih angdoet o.

Og Præsterne stod paa deres Pladser, og Leviterne stød med HERRENS Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love HERREN med Davids Lovsangs Ord »thi hans Miskundhed varer evindelig!« og Præsterne stod lige over for dem og blæste i Trompeter, og hele Israel stod op:

7 Solomon loe angmah sak ih sumkamling hmaicam pongah hmai angbawnhaih, canghum angbawnhaih, angdaeh moithawk angbawnhaih sak hanah acaeh ai pongah, Angraeng im hmaa ah kaom, longhma to ciimsak pacoengah, to ahmuen ah hmai angbawnhaih, canghum angbawnhaih, moithawk angbawnhaihnawk to a sak.

Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgaarden foran HERRENS Hus, thi der maatte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brændofferet, Afgrødeofferet og Fedtstykkerne.

8 Solomon loe a taengah kaom Israel caanawk boih hoi ni sarihto thung poih to sak; kami paroeai pop o moe, Hammath vangpui akunhaih ahmuen hoi Izip vapui khoek to kami koi o.

Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk.

9 Ni tazetto naah, rangpui amkhuenghaih to sak o; ni sarihto thung hmaicam angbawnhaih to sak o pacoengah, poih to ni sarihto thung sak o let bae.

Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv.

10 David, Solomon hoi angmah ih Israel kaminawk khaeah Angraeng hoihhaih to amtuengsak pongah, anghoe o moe, kami boih khrah sarihto haih, ni pumphae thumto naah angmacae ohhaih kahni im ah amlaemsak.

Og paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket gaa hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og Salomo og sit Folk Israel.

11 Solomon mah Angraeng im hoi siangpahrang im to sak pacoeng boih, Angraeng im hoi siangpahrang im sak atimhaih doeh pacoeng king.

Salomo var nu færdig med at opføre HERRENS Hus og Kongens Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved HERRENS Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem.

12 Aqum ah anih khaeah Angraeng amtueng pae moe, anih khaeah, Lawk na thuihaih lok to ka thaih moe, hae ahmuen loe kai khaeah angbawnhaih sakhaih ahmuen ah ka qoih boeh.

Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: »Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted.

13 Kho angzoh han ai ah, van thok to ka khah, to tih ai boeh loe prae paro hanah pakhuhnawk to lok ka paek, to tih ai boeh loe kaimah ih kaminawk khaeah takhi sae hoi nathaih ka patoeh moe,

Dersom jeg tillukker Himmelen, saa Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk,

14 ka hmin hoi kawk ih, kaimah ih kaminawk mah, poek pahnaemhaih hoi lawkthuihaih hoiah ka mikhmai to pakrong o moe, a caeh o haih loklam kasae hoiah amlaem o let naahaloe, nihcae ih lok to van hoiah ka tahngaih moe, nihcae zaehaih to ka tahmen pae han; a prae doeh ngan ka tuisak han.

og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Aasyn og vender om fra deres onde Veje, saa vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land,

15 Ka mik padai moe, hae ahmuen ah lawkthuihaih lok to ka tahngaih pae han.

Nu skal mine Øjne være aabne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes paa dette Sted.

16 Hae ahmuen ah ka hmin oh poe hanah, hae im hae ka qoih moe, ciimsak boeh; ka mik hoi ka palungthin loe to ahmuen ah om poe tih.

Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage.

17 Nang doeh nam pa David baktiah ka hmaa ah na caeh, ka thuih ih loknawk to na pazui boih moe, ka lokcaekhaih hoi ka paek ih loknawk to na pazui boih nahaeloe,

Hvis du nu vandrer for mit Aasyn som din Fader David, saa du gør alt, hvad jeg har paalagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud,

18 Israel kaminawk ukkung apet mak ai, tiah nam pa David hoiah ka sak ih lokmaihaih baktih toengah, siangpahrang anghnuthaih angraeng tangkhang to kang caksak han, tiah a naa.

saa vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel.

19 Toe ka paek ih loknawk hoi ka thuih ih loknawk to na pahnawt moe, loklam kalah bangah nang qoi taak, kalah sithawnawk to na bok moe, a tok to na sak pae nahaeloe,

Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og gaar hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem,

20 ka paek ih ka prae thung hoiah nihcae to tangzuun hoi nawnto ka phong moe, ka hmin hanah ka ciimsak ih hae im doeh ka pahnawt sut han; ka hmaa hoi kang haek moe, minawk mah patahhaih lok thuih koi kaom ah kang sak han.

saa vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Aasyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk,

21 Pakoeh ah kaom, hae im taengah caeh kaminawk boih dawnrai o ueloe, tipongah hae prae hoi hae im loe Angraeng mah hae tiah sak loe? tiah thui o tih.

og dette Hus, som var saa ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slaaet af Rædsel. Og naar man siger: Hvorfor har HERREN handlet saaledes mod dette Land og dette Hus?

22 To naah minawk mah, Nihcae loe Izip prae thung hoiah angmacae ih ampanawk zaehoikung, Angraeng Sithaw to pahnawt o moe, kalah sithawnawk to bok o pacoengah, a tok to sak pae o pongah, hae patangkhanghaihnawk boih, hae kaminawk nuiah kraksak, tiah thui o tih, tiah a naa.

skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!«