2 Dungkrhoekhaih 6

1 To pacoengah Solomon mah, Angraeng mah tamai kaving thungah ka oh han, tiah thuih roe boeh;

Ved den Lejlighed sang Salomo: »HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!«

2 toe nang hanah ohhaih im, dungzan ohhaih im maeto ka sak boeh, tiah a naa.

Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.

3 Israel kaminawk angdoet o naah, siangpahrang mah angqoi moe, Israel kaminawk boih to tahamhoihaih paek.

Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

4 Nihcae khaeah, Israel Angraeng Sithaw, ahmin pakoehhaih om nasoe, anih mah kam pa David khaeah, pakha hoi thuih ih lok to a ban hoi koepsak boeh; Anih mah,

og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

5 Izip prae hoi kaimah ih kaminawk ka zaehhoihaih ni hoi kamtong, Ka hmin ohhaih im sak hanah, Israel acaengnawk ohhaih ahmuen ih vangpui maeto doeh ka qoi ai; kaimah ih kami Israel caanawk ukkung mi doeh ka qoi ai vop;

Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;

6 toe Ka hmin oh haih hanah, Jerusalem to ka qoih; kaimah ih kami Israel caanawk ukkung ah David to ka qoih boeh, tiah thuih.

men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

7 Israel Angraeng Sithaw ih ahmin oh haih hanah, kam pa David mah im sak han poekhaih a tawnh.

Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

8 Toe Angraeng mah kam pa David khaeah, Kai ih ahmin hanah im sak na tim pongah, hmuen kahoih na sak boeh.

men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

9 Toe nang mah im na sah mak ai; nangmah ih athii angan hoiah tacawt na capa mah ni, Kai ih ahmin hanah im to sah tih, tiah a naa.

dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.

10 Angraeng loe a thuih ih lok baktih toengah sak; Angraeng lokkamhaih baktih toengah, kam pa David zuengah kai ka oh moe, Israel angraeng tangkhang nuiah kang hnut; Israel Angraeng Sithaw ih ahmin hanah im to ka sak.

Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

11 Angraeng mah Israel caanawk hoi sak ih lokkamhaih thingkhong to, athung ah ka suek boeh, tiah a thuih.

og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne.«

12 Solomon mah Israel kaminawk boih hma ih, Angraeng hmaicam hmaa ah, angdoet moe, a ban to payangh;

Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.

13 Solomon mah sumkamling hoi sak ih dong pangato kasawk, dong pangato kakawk, dong thumto kasang, angdoethaih hmaicam to longhma um li ah a suek; anih loe to hmaicam ah sak ih im nuiah angdoet, Israel kaminawk boih hmaa ah khokkhu cangkrawn hoiah akuep moe, van bangah a ban to payangh.

Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Kobber og stillet den op midt i Gaarden; paa den traadte han op og kastede sig paa Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

14 To pacoengah, Aw Israel Angraeng Sithaw, Long hoi van ah nang hoi kanghmong Sithaw mi doeh om ai; na hmaa ah pathungthin tang hoi na loklam pazui na tamnanawk hanah, lokmaihaih hoi tahmenhaih to na koepsak boeh;

og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og paa Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

15 na tamna kam pa David khaeah lokkamhaih to na pakuem poe; pakha hoi thuih ih lok to vaihniah na ban hoiah na koepsak boeh.

du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

16 To pongah Aw Israel Angraeng Sithaw, Nang loe, ka hmaa ah na caeh baktih toengah, na capanawk mah ka paek ih lok pazui o thai hanah, a caeh o haih loklam boih ah acoe o nahaeloe, ka hmaa ah Israel ih angraeng tangkhang pongah anghnu han koi kami apet mak ai, tiah kam pa khaeah na thuih ih lok to koepsak ah, tiah a naa.

Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Aasyn til at sidde paa Israels Trone, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Aasyn!

17 Aw Israel Angraeng Sithaw, na tamna David khaeah na thuih ih lok to, vaihiah koepsak ah.

Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!

18 Toe Sithaw loe long kaminawk khaeah om tangtang tih maw? Khenah, vannawk hoi kasang koek vannawk mataeng doeh, nang ohhaih hanah acaeh ai; ka sak ih hae im cae loe kawkruk maw tamcaek!

Men kan Gud da virkelig bo blandt Menneskene paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

19 Toe Aw ka Angraeng Sithaw, vaihiah na tamna mah na hmaa ah tahmen hnikhaih hoi thuih ih lok to na tahngai pae ah;

Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener opsender for dit Aasyn;

20 ka hmin ka suek han, tiah na thuih ih ahmuen ah, aqum athun na mik padai ah; na tamnanawk mah hae ahmuen hoi lawkthuihaih to tahngai ah.

lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

21 Na tamna hoi nangmah ih kami Israel caanawk mah, hae ahmuen hoi tahmen hnikhaih lawkthuih o naah, na ohhaih ahmuen, van hoiah tahngai paeh loe, na thaih naah tahmen paeh.

Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

22 Kami mah a imtaeng kami mui ah zaehaih sakmoeng moe, a imtaeng kami mah lokkamhaih saksak hanah, hae im thung ih hmaicam hmaa ah angzo moe, lokkamhaih to sah nahaeloe,

Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

23 van hoiah tahngai pae ah; kazae kami loe a sakpazaehaih baktih toengah lu nuiah krahsak ah loe, zaehaih tawn ai kami loe zaehaih tawn ai baktih toengah, a toenghaih atho to paek hanah, na tamnanawk nuiah lokcaek ah.

saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.

24 Nangmah ih kami Israelnawk mah, na nuiah zaehaih sak o pongah, angmacae ih misanawk mah pazawk naah, nang khaeah amlaem o moe, na hmin to kawk o pacoengah, hae im hmaa ah tahmenhaih hni o moe, lawkthui o nahaeloe,

Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Aasyn i dette Hus,

25 van hoiah tahngai pae ah loe, nangmah ih kami Israel caanawk ih zaehaih to tahmen ah; nihcae to angmacae hoi ampanawk khaeah na paek ih prae thungah caeh haih let ah.

saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.

26 Nihcae mah na hmaa ah zaehaih sak o pongah, khokhaahaih oh moe, van hoiah kho angzo ai, to tiah nihcae to na thuitaek naah, angmacae zaehaih to caeh o taak moe, hae ahmuen ah lawkthuihaih hoiah na hmin to kawk o nahaeloe,

Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

27 van hoiah tahngai pae ah loe, na tamnanawk, nangmah ih kami Israel caanawk ih zaehaih to tahmen ah; nihcae mah pazui han ih loklam kahoih to patuek ah loe, kai ih kaminawk hanah qawk ah na paek ih, prae nuiah kho angzosak ah.

saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

28 Prae thungah raihaih hoi khokhaahaih phak naah maw, takhi sae pongah duekhaih maw, hmuen tapokhaih pongah maw, dantui amkawhaih pongah maw, pakhuh pung pongah maw, langkawk pung pongah maw, misa mah vangpuinawk takui khoep pongah maw, ngannathaih hoi angoihaih phak naah maw,

Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

29 nangmah ih Israel kaminawk boih mah, a tongh o ih raihaih hoi nathaihnawk to panoek o naah, nang khaeah lawkthui o moe, tahmen hnikhaih hoiah hae im ah ban payangh o nahaeloe,

enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,

30 na ohhaih van hoiah tahngai pae ah; nihcae ih palungthin panoekkung loe nang ni; (nang khue mah ni kaminawk ih palungthin to panoek) nihcae zaehaih to tahmen ah; kami boih a sak o ih hmuen baktiah lokcaek ah;

den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,

31 to tiah nahaeloe nihcae mah na zii o ueloe, kam panawk khaeah na paek ih prae thungah oh o nathung, nang ih loklam ah caeh o tih.

for at de maa frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

32 Nangmah ih Israel kami ai, prae kalah kaminawk to prae kangthla hoiah angzo o moe, na hmin lensawkhaih hoiah na ban thacakhaih pongah, ban payangh o moe, hae im bangah lawkthui o nahaeloe,

Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Haands og din udstrakte Arms Skyld, naar de kommer og beder, vendt mod dette Hus,

33 na ohhaih ahmuen, van hoiah tahngai pae ah; prae kalah kaminawk mah ang hnik o ih hmuen boih to sah pae ah; to tiah ni long nui ih kaminawk boih mah na hmin to panoek o tih; nangmah ih Israel kaminawk mah nang ang zit o baktih toengah, nang to zii o ueloe, na hmin ohhaih han ih ni hae im hae ka sak, tiah panoek o tih.

da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

34 Na patoeh ih baktih toengah, nangmah ih kaminawk misatukhaih ahmuen ah caeh o naah, na qoih ih hae vangpui hoi na hmin hanah ka sak ih hae im bangah lawkthui o nahaeloe,

Naar dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

35 nihcae lawkthuihaih hoi tahmen hnikhaih to van hoiah tahngai paeh loe, nihcae to khenzawn ah.

saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.

36 Na nuiah a zae o naah (zaehaih tawn ai kami mi doeh om ai) nihcae nuiah palung na phui moe, nihcae to angmacae ih misanawk khaeah na paek, misanawk mah nihcae to kangthla ah maw, kazoi ah maw, misong ah caeh o haih;

Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,

37 minawk prae ah misong ah oh o nathuem ah, poekhaih amkhraih o moe, misong ah oh o haih prae hoiah nang khaeah, Na hmaa ah ka zae o moeng boeh, kamsoem ai hmuen to ka sak o moe, kahoih ai hmuen ka sak o moeng boeh, tiah lawkthui o nahaeloe,

og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

38 misong ah oh o haih prae thung hoiah palungthin boih hoiah nang khaeah amlaem o let moe, ampanawk khaeah na paek ih prae, na qoih ih vangpui, na hmin hanah ka sak ih im bangah anghaehaih hoiah lawkthui o nahaeloe,

naar de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

39 na ohhaih ahmuen, van hoiah nihcae lawkthuihaih hoi tahmen hnikhaih to tahngai pae ah; nihcae to khenzawn ah; na hmaa ah zaehaih sah kaminawk to tahmen ah.

saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!

40 Aw ka Sithaw, vaihiah na mik padaih loe, hae ahmuen hoiah nang khaeah lawkthuihaih lok to tahngai ah.

Saa lad da, min Gud, dine Øjne være aabne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes paa dette Sted,

41 Aw ka Angraeng Sithaw, vaihi nang hakhaih ahmuen ah, nangmah hoi na thacak Angraeng lokkamhaih thingkhong hoi nawnto angthawk tahang ah; Aw Angraeng Sithaw, nangmah ih qaimanawk mah pahlonghaih to angkhuk o nasoe loe, nangmah ih kaciim kaminawk loe na hoihhaih ah anghoe o nasoe.

bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!

42 Aw Angraeng Sithaw, situi na bawh ih kami to pahnet hmah; na tamna David khaeah paek ih kalen parai tahmenhaih to pahnet hmah, tiah lawk a thuih.

Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Naaden mod din Tjener David i Hu!«