2 Dungkrhoekhaih 36
1 To pacoengah prae kaminawk mah Josiah capa Jehoahaz to lak o moe, ampa zuengah Jerusalem ah siangpahrang ah suek o.
Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
2 Jehoahaz siangpahrang ah oh amtong naah saning pumphae thumto oh boeh; anih mah Jerusalem to khrah thumto thung uk.
Joahaz var tre og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder i Jerusalem.
3 Izip siangpahrang mah angraeng tangkhang hoi anghumsak tathuk moe, Judah khaeah sumkanglung talent cumvaito hoi sui talent maeto tamut ah paeksak.
Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld paa Landet.
4 Izip siangpahrang mah Jehoahaz ih amnawk Eliakim to Judah hoi Jerusalem ah siangpahrang ah suek moe, Eliakim to Jehoiakim, tiah ahmin to paek. Toe Neko mah Eliakim ih amya Jehoiakim to Izip prae ah caeh haih.
Derpaa gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
5 Jehoiakim siangpahrang toksak amtong naah saning pumphae pangato oh boeh; anih mah Jerusalam to saning hatlaito thung uk: anih loe angmah ih Angraeng Sithaw hmaa ah kahoih ai hmuen to sak.
Jojakim var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.
6 To pongah Babylon siangpahrang Nebukhadnezzar mah caeh moe, Babylon ah hoih hanah, anih to sumqui hoiah pathlet.
Kong Nebukadnezar af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;
7 Nebukhednazar loe Angraeng imthung ih laom sabaenawk to lak moe, angmah ih tempul thungah suek.
og Nebukadnezar lod en Del af HERRENS Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.
8 Jehoiakim siangpahrang ah oh nathung, a sak ih hmuennawk, a sak ih panuet thok hmuennawk hoi a poekhaih palungthinnawk boih loe Israel hoi Judah siangpahrangnawk ih cabu thungah tarik o. To pacoengah a capa Jehoiachin mah anih zuengah prae to uk.
Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, staar optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.
9 Jehoiachin siangpahrang ah oh amtong naah saning tazetto oh boeh; anih mah Jerusalem to khrah thumto pacoeng, ni hato thung uk; anih loe Angraeng mikhnukah kasae hmuen to sak.
Jojakin var atten Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
10 Saning boeng tom naah loe, Nebukhadnezzar siangpahrang mah kami patoeh moe, anih to Babylon ah hoih sak, Angraeng imthung ih atho kana laom sabaenawk boih to sinsak moe, Jehoiachin ih amnawk Zedekiah to Judah hoi Jerusalem ukkung siangpahrang ah suek.
Næste Aar sendte Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENS Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11 Zedekiah siangpahrang ah oh tangsuek naah, saning pumphaeto pacoeng, saningto oh boeh; anih mah Jerusalem to saning hatlaito thung uk.
Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve Aar i Jerusalem.
12 Anih loe angmah ih Angraeng Sithaw mikhnukah kahoih ai hmuen to sak, Angraeng ih pakha thung hoi lokthuikung tahmaa Jeremiah hmaa ah a poekhaih to pahnaem ai.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENS Mund.
13 Sithaw ih ahmin hoiah lokkamhaih sah pae kami, Nebukhadnezzar doeh anih mah misa angthawk thuih; anih loe tahnong amtaksak moe, palung doeh thah parai pongah, Israel Angraeng Sithaw khaeah amlaem ai.
Desuden faldt han fra Kong Nebukadnezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, saa han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
14 Kalen koek qaimanawk hoi prae kaminawk boih doeh, Sithaw panoek ai kaminawk baktih toengah panuet thok zaehaih to sak o; Angraeng angmah Jerusalem ah ciimsak ih Angraeng ih im to amhnong o sak.
Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENS Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15 Anih ampanawk ih Angraeng Sithaw mah angmah ih kaminawk hoi a ohhaih ahmuen to tahmen pongah, khawnthaw ah angthawk moe, angmah ih laicaehnawk patohhaih rang hoiah lok a thuih pae langlacadoeh,
HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes over sit Folk og sin Bolig;
16 Sithaw ih laicaehnawk to pahnuih o thuih, a thuih ih loknawk to tidoeh sah pae o ai, anih ih tahmaanawk to pacaekthlaek pae o pongah, angmah ih kaminawk nuiah boeng thai ai Angraeng palungphui to phak.
men de spottede Guds Sendebud, lod haant om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENS Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
17 To pongah nihcae tuk hanah Khaldea siangpahrang to kawk pae; anih mah a caa thendoengnawk to hmuenciim ah sumsen hoiah hum pae; thendoeng, tangla, nongpa mitong hoi nongpata mitongnawk doeh pathlung ai; Sithaw mah nihcae boih Nebukhadnezzar ban ah paek.
Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding — alt overgav han i hans Haand.
18 Sithaw imthung ih laom sabaenawk boih, kathoeng doeh kalen doeh, Angraeng im ih hmuennawk, siangpahrang hoi angmah angraengnawk ih hmuennawk boih Babylon ah sinh pae king.
Alle Karrene i Guds Hus, store og smaa, HERRENS Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.
19 Nihcae mahg Sithaw im to hmai hoiah thlaek o moe, Jerusalem sipae to phraek o; siangpahrang imnawk boih doeh hmai hoiah thlaek pae o; atho kaom to ih laom sabaenawk to paro pae o boih.
De stak Ild paa Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
20 Sumsen hoi loih kaminawk to Babylon ah hoih o moe, Persia prae ukhaih pha ai karoek to, siangpahrang hoi a capanawk ih tamna ah oh o.
Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,
21 Israel prae mah anghoehaih hoi Sabbath ni to patoh hanah, Jeremiah mah thuih ih Angraeng ih lok baktih toengah, saning quisarihto akoep ai karoek to prae thungah kami angqai krangah ohhaih atue thungah ni Sabbath ni to zah o.
for at HERRENS Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; saa længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gaaet halvfjerdsindstyve Aar.
22 Persia siangpahrang Cyrus angraenghaih saningto haih naah, Jeremiah mah thuih ih Angraeng ih lok to akoep hanah, Angraeng mah Persia siangpahrang Cyrus ih palungthin to pahruek pae; anih mah prae thung boih ah lok to taphong moe, hae tiah ca tarik,
Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsaar vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Aand, saa han lod følgende udraabe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:
23 Persia siangpahrang Cyrus mah, Van ih Angraeng Sithaw mah long nui ih prae boih hae kai hanah paek boeh; Judah prae, Jerusalem ah, Anih han im sak pae hanah kai hae ang suek boeh. Anih loe angmah ih kami ah kaom nangcae khae boih ah oh, Judah prae ah caeh tahang han koeh kaminawk loe angmah ih Angraeng Sithaw mah om thui nasoe, tiah a naa.
»Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har paalagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!«
