2 Dungkrhoekhaih 26

1 To naah Judah kaminawk boih mah, saning hatlai tarukto kaom, Uzziah to lak o moe, ampa Amaziah zuengah siangpahrang ah suek o.

Alt Folket i Juda tog så Uzzija, der da var seksten År gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.

2 Amaziah ampanawk khaeah anghak pacoengah, anih mah Elath vangpui to sak moe, Judah prae thungah suek let.

Det var ham, der befæstede Elot og atter forenede det med Juda efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

3 Uzziah siangpahrang ah oh amtong naah saning hatlai tarukto oh boeh; anih mah Jerusalem to saning quipanga, hnetto thung uk; amno loe Jerusalem kami, Jekoliah, tiah kawk o.

Uzzija var seksten År gammel da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem.

4 Ampa Amaziah mah sak ih hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh Angraeng mikhnukah katoeng hmuen to sak.

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader Amazja;

5 Sithaw hnuksakhaih panoek Zekariah hing nathung, Uzziah mah Sithaw to pakrong; anih mah Sithaw pakrong nathung, Sithaw mah khosak hoihaih to paek.

og han blev ved med at søge Gud, så længe Zekarja, der havde undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og så længe han søgte HERREN, gav Gud ham Lykke.

6 Anih loe Philistin misatuk hanah caeh moe, Gath, Jabneh hoi Ashdod ih sipaenawk to a phraek; Ashdod vangpui taeng hoi Philistin kaminawk ohhaih ahmuen kruekah vangpui to a sak.

Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat, Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Område og Filisterlandet.

7 Gur-Baal ah kaom Philistin hoi Arab kaminawk tuk naah, Angraeng mah anih to abomh baktih toengah, Mehunim kaminawk tuk naah doeh abomh.

Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al og mod Me'uniterne.

8 Amon kaminawk mah Uzziah hanah tangqum sin pae o; anih loe paroeai lensawk, Izip ramri khoek to anih ih ahmin amthang.

Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry nåede til Ægypten, thi han blev overmåde mægtig.

9 Uzziah loe Jerusalem vangpui takii ih khongkha, azawn ih khongkha hoi sipae angkoihaih ahmuen ah imsang to sak moe, sipae hoiah a pakaa.

Og Uzzija byggede Tårne i Jerusalem ved Hjørneporten, Dalporten og Murhjørnet og befæstede

10 Praezaek ah doeh imsang to a sak; maitaw a tawnh mang pongah, azawn ah doeh tangtling ahmuen ah doeh, tui khaw to takaeh; anih loe toksak koeh kami ah oh pongah, mae ih ahmuen hoi long kahoih ahmuen ah lawkphrawk kami hoi misurthaih pakhrik kaminawk to a suek.

Fremdeles byggede han Tårne i Ørkenen og lod mange Cisterner udhugge, thi han havde store Hjorde både i Lavlandet og på Højsletten, der hos Agerdyrkere og Vingårdsmænd på Bjergene og i Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.

11 Ca tarikkung Jeiel, ukkung Maaseaiah hoi siangpahrang ih misatuh angraeng Hananiah mah sak ih cazin baktih toengah, Uzziah loe misatuh kop kaminawk hoi misatuk hanah amsakcoek kami abunawk doeh a tawnh.

Og Uzzija havde en øvet Krigshær, der drog i Krig Deling for Deling i det Tal, der fremgik af Mønstringen, som Statsskriveren Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af Hananja, en at Kongens Øverster.

12 Acaeng thung ih lu koek thacak misatuh thaih kaminawk loe sangqum boih ah sang hnet, cumvai tarukto oh o.

Det fulde Tal på de dygtige Krigere, som var Overhoveder for Fædrenehusene, var 2600.

13 Nihcae zaehhoihhaih tlim ah misatuh sang cumvai thum, sang sarih, cumvai pangato oh o; nihcae loe misatuk hanah siangpahrang bomkung, thacak misatuh kami ah oh o.

Under deres Befaling stod en Hærstyrke på 307500 krigsvante Folk i deres fulde Kraft til at hjælpe Kongen mod Fjenden.

14 Uzziah loe misatuh kaminawk hanah aphawnawk, tayaenawk, sum lumueknawk, sum laihawnawk, palaanawk hoi ngazainawk to sak pae.

Uzzija udrustede hele Hæren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer, Buer og Slyngesten.

15 Palungha kaminawk mah Jerusalem vangpui ih imsang nui hoi misa abuephaih longkhaw nuiah misa kahhaih kalii, kalen parai thlung palethaih setnawk to sak o; tha oh nathung anih to abomh o pongah, anih ih ahmin loe ahmuen kruekah amthang.

Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtænkte Krigsmaskiner, der opstilledes på Tårnene og Murtinderne til at udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry nåede viden om, thi på underfuld Måde blev han hjulpet til stor Magt.

16 Toe Uzziah loe thacak naah, amoek pongah krak tathuk; anih loe angmah ih Angraeng Sithaw hmaa ah zaehaih to sak; hmuihoih hmai thlaekhaih hmaicam ah hmuihoih thlaek hanah, Angraeng ih im thungah akunh.

Men da han var blevet mægtig, blev hans Hjerte overmodigt, så han gjorde, hvad fordærveligt var; han handlede troløst mod HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for at brænde Røgelse på Røgelsealteret.

17 Qaima Azariah loe misa kahoih Angraeng toksah qaima quitazetto hoi nawnto siangpahrang Uzziah hnukah bang moe,

Præsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af HERRENs Præster, modige Mænd;

18 Uzziah siangpahrang khaeah, Uzziah angraeng, nang loe Angraeng hmaa ah hmuihoih thlaek hanah nam cuk ai; hmuihoih thlaek han paek ih Aaron ih caa, qaimanawk mah ni thlaek han oh; hmuenciim hoi tacawt ah; nang loe zaehaih na sak boeh; to tiah na sak ih hmuen to Angraeng Sithaw mah doeh koeh mak ai, tiah a thuih pae o.

og de trådte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At ofre HERREN Røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Sønner, Præsterne, som er helliget til at ofre Røgelse; gå ud af Helligdommen, thi du har handlet troløst, og det tjener dig ikke til Ære for HERREN din Gud!"

19 To naah Uzziah loe paroeai palungphui, hmaithlaek hanah hmuihoih to ban ah a sin; Angraeng im thung ih hmuihoih thlaekhaih hmaicam taengah, qaimanawk khaeah palungphui thuih naah, qaimanawk hmaa ah ngansae to a lupataeh ah tacawt pae.

Uzzija, der holdt Røgelsekarret i Hånden for at brænde Røgelse, blev rasende; men som han rasede mod Præsterne, slog Spedalskhed ud på hans Pande, medens han stod der over for Præsterne foran Røgelsealteret i HERRENs Hus;

20 Qaima kalen koek Azariah hoi kalah qaimanawk boih mah anih to khet o naah, Khenah, a lupataeh ah ngansae to oh; to pongah to ahmuen hoiah anih to haek o ving; Angraeng mah raihaih paek boeh pongah, angmah roe mah doeh karangah caeh ving hanah koeh boeh.

og da Ypperstepræsten Azarja og alle Præsterne vendte sig imod ham, se, da var han spedalsk i Panden. Så førte de ham hastigt bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi HERREN havde ramt ham.

21 Uzziah siangpahrang loe duek khoek to ngansae manh; to pongah im kalah bangah oh o sak ving; ngansae nat pongah Angraeng imthung hoiah takhoe o ving; anih zuengah a capa Jotham to siangpahrang ah oh, anih mah prae kaminawk to uk.

Så var Kong Uzzija spedalsk til sin Dødedag; og skønt spedalsk fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra HERRENs Hus, medens hans Søn Jotam rådede i Kongens Palads og dømte Folket i Landet.

22 Uzziah siangpahrang ah oh nathung sak ih hmuennawk, takung hoi tadong khoek to Amoz capa tahmaa Isaiah mah cabu thungah tarik.

Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija fra først til sidst, har Profeten Esajas, Amoz's Søn, optegnet.

23 Uzziah loe ampanawk khaeah anghak; anih loe kaminawk mah ngansae manh, tiah thuih o pongah, ampanawk aphumhaih taengah kaom, siangpahrangnawk ih taprong ah aphum o. Anih zuengah a capa Jotham mah prae to uk.

Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham hos hans Fædre på den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn til at han havde været spedalsk; og hans Søn Jotam blev Konge i hans Sted.