2 Dungkrhoekhaih 24
1 Siangpahrang ah oh nathuem ah Joash loe saning sarihto oh boeh; anih mah Jerusalem to saning quipalito thung uk. Anih ih amno loe Beersheba ih kami Zibiah.
Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba.
2 Jehoiada qaima ah oh nathung, Joash loe Angraeng mikhnukah hmuen kahoih to sak.
Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, i alle Præsten Jojadas Dage.
3 Jehoiada loe zu hnetto bok moe, capa hoi canunawk to sak.
Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.
4 Saning nazetto maw oh pacoengah, Joash loe Angraeng ih im pathoep hanah poekhaih a tawnh.
Og det skete derefter, at det laa Joas paa Hjerte at forny Herrens Hus.
5 Anih mah qaima hoi Levi acaengnawk to nawnto pakhueng moe, na Sithaw ih im pakhraih hanah, Judah vangpuinawk boih ah caeh oh loe, Israel acaengnawk mah saning kruek paek han koi tamut to cong oh, hae hmuen hae vaihiah sah o roep ah, tiah a naa. Toe Levi acaengnawk mah sah o roep ai.
Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus Aar for Aar, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.
6 Siangpahrang mah qaima Jehoiada to kawk moe, Hnukung Kahni im hanah, Angraeng ih tamna Mosi hoi Israel kaminawk mah sak ih baktih toengah, Tipongah tamut cong hanah Levi acaengnawk to Jerusalem vangpui hoi Judah prae boih ah na caehsak ai loe?
Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt paa Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun?
7 Nongpata kasae Athaliah ih capanawk mah Sithaw ih im to muk o moe, im ah tathlangh o ih kaciim hmuennawk to Baal hanah paek o pongah, im to pakhraih han angai boeh, tiah a naa.
Thi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud paa Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til Herrens Hus, havde de anvendt til Baalerne.
8 Siangpahrang lokpaekhaih baktih toengah, nihcae mah thingkhong maeto sak o moe, Angraeng ih im khongkha tasa bangah suek o.
Da befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Hus's Port.
9 Sithaw ih tamna Mosi mah praezaek ah, Israel kaminawk khaeah hmuenmae to cong o baktih toengah, Angraeng khaeah tamut to sin oh, tiah Judah hoi Jerusalem kaminawk khaeah a thuih pae.
Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for Herren det Paalæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt paa Israel i Ørken.
10 Angraengnawk hoi kaminawk boih anghoe o, phoisa to sin o moe, boeng ai karoek to thingkhong thungah pacaeng o.
Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind.
11 Levi acaengnawk mah to phoisa to hmuenmae patunghaih ahmuen ah suek o; phoisa loe paroeai pop pongah, siangpahrang toksah angraeng hoi qaima ih toksah angraengnawk to angzoh o; nihcae mah phoisa to lak o, thingkhong to loe angmah ahmuen ah suek o let. Ni thokkruek to tiah a sak o pongah, phoisa paroeai hak o.
Og det skete, naar man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da saa, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen paa sit Sted; saa gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.
12 Siangpahrang hoi Jehoiada mah to phoisa to Angraeng im thungah toksah kaminawk khaeah paek hoi moe, Angraeng ih im pathoep hanah, param long sah kop kami, thing aat thaih kaminawk to thlai o; sum hoi sumkamling sui thaih kaminawk doeh Angraeng ih im sak hanah thlai o.
Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i Herrens Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Hus, saa og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre Herrens Hus.
13 Toksah kaminawk loe katoengah toksak o pongah, Angraeng ih im loe tangsuek nathuem ih baktiah pathoep o moe, cak o sak let.
Saa arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes paa, gik frem ved deres Haand; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Maal og gjorde det stærkt.
14 Toksak boeng pacoengah loe kamtlai tangka to siangpahrang hoi Jehoiada khaeah paek o let; kamtlai to ih phoisa hoiah Angraeng ih im thungah toksak naah patoh koi sui, sumkanglung, laom sabaenawk, angbawnhaih laom sabaenawk, kathlahnawk, laom sabaenawk to a sak o; Jehoiada hing thung, Angraeng ih im thungah boeng thai ai hmai angbawnhaih to a sak o.
Og der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til Herrens Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i Herrens Hus alle Jojadas Dage.
15 Jehoiada loe mitong parai moe, saning cumvai, quithumto phak naah duek.
Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.
16 Anih loe Israel prae thungah Sithaw hoi Angraeng ih im hanah hmuen kahoih to sak pongah, David vangpui thungah, siangpahrang salakah aphum o.
Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort godt i Israel og imod Gud og hans Hus.
17 Jehoiada duek pacoengah, Judah angraengnawk loe siangpahrang bok hanah angzoh o. To naah siangpahrang mah nihcae ih lok to tahngaih pae.
Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøjede sig for Kongen; da føjede Kongen dem.
18 Nihcae loe ampanawk ih Angraeng Sithaw im to caeh o taak moe, Asherah thing tlim ih krangnawk to bok o; to tiah zaehaih to a sak o pongah, Sithaw palungphuihaih Judah hoi Israel nuiah phak.
Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Hus og tjente Astartebillederne og Afguderne; og der kom en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.
19 Angraeng angmah khaeah kawk let hanah, nihcae khaeah tahmaanawk to patoeh, tahmaanawk mah thuih pae o, toe tahngai o ai.
Og han sendte Profeter til dem at omvende dem til Herren; og disse vidnede for dem, men de vilde ikke høre dem.
20 To naah Sithaw ih Muithla loe qaima Jehoiada capa Zekariah nuiah phak; anih loe kaminawk hmaa ah angdoet moe, Sithaw mah hae tiah thuih; Khosak hoihaih oh han ai ah, tipongah Angraeng lokpaekhaih to na aek o loe? Angraeng na caeh o taak boeh pongah, Angraeng mah doeh na caeh o taak tih boeh, tiah a naa.
Og Guds Aand iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt Herren, og han har forladt eder.
21 Toe nihcae mah anih to hum hanah pacaeng o lat; siangpahrang lokpaekhaih rang hoiah anih to Angraeng ih im longhmaa ah thlung hoiah vah o mat.
Men de sammensvore sig imod ham og stenede ham med Stene, efter Kongens Bud, i Forgaarden til Herrens Hus.
22 Zekariah ampa Jehoiada mah anih nuiah tawnh ih tahmenhaih to Joash siangpahrang mah panoek pae ai, a capa to hum pae ving. Anih mah duek tom naah, Angraeng mah hnu nasoe loe, na nuiah lokcaek nasoe, tiah a naa.
Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed i Hu, som Jojada, hans Fader, havde gjort imod ham, men slog hans Søn ihjel; og der denne døde, sagde han: Herren skal se og hjemsøge det.
23 Saning boenghaih bangah loe, Joash tuk hanah Syria misatuh kaminawk Judah hoiah Jerusalem ah angzoh o moe, zaehoikung kacoehtanawk to hum o boih; a lak o ih hmuennawk to angmacae ih Damasaka siangpahrang khaeah pat o boih.
Og det skete, der Aaret var omme, drog Syrernes Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem og udryddede af Folket alle Folkets Øverster, og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damaskus.
24 Syria misatuh kaminawk loe kami zetta ni angzoh o; Judahnawk loe ampanawk ih Angraeg Sithaw to pahnawt o ving pongah, Angraeng mah pop parai misatuh kaminawk to nihcae ban ah paek; to pongah Syria kaminawk mah Joash to danpaek o.
Skønt Syrernes Hær kom med faa Mænd, gav Herren dog en saare stor Hær i deres Haand, fordi den havde forladt Herren, sine Fædres Gud; og de udførte Straffedommene over Joas.
25 Misanawk anih khae hoi amlaem pacoengah, Joash loe paroeai patangkhang; qaima Jehoiada capa to a hum pongah, angmah ih tamnanawk mah anih to hum hanah pacaeng o; anih loe angmah ih iihkhun nuiah hum o moe, duek; anih loe David vangpui thungah aphum o; toe siangpahrangnawk ih taprong ah aphum o ai.
Og der de vare dragne fra ham, hvem de forlode i en svar Sygdom, indgik hans Tjenere et Forbund imod ham for Præsten Jojadas Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, og han døde; og de begrove ham i Davids Stad; men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.
26 Anih hum kami hnik loe, Amon acaeng Shimeath capa Zabad hoi Moab acaeng Shimrith capa Jehozabad.
Og de, som indgik Forbund imod ham, vare: Sabad, Simeaths den ammonitiske Kvindes Søn, og Josabad, Simriths den moabitiske Kvindes Søn.
27 Anih capanawk ih kawng, hmuen kazit phawhhaih kawng, Sithaw ih im pathoephaih kawngnawk loe siangpahrang toksakhaih ruici cabu thungah tarik o. Anih zuengah a capa Amaziah mah prae to uk.
Og hvad angaar hans Sønner og den svare Byrde, som var lagt paa ham, og Grundforbedringen af Guds Hus, se, om alt dette er skrevet i Kongernes Bogs Historie. Og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.
