1 Samuel 20
1 To naah David loe Ramah prae thung ih, Naioth avang hoiah cawnh moe, Jonathan khaeah caeh pacoengah, anih khaeah, Timaw ka sak? Ka zaehaih timaw oh? Nam pa nuiah timaw sethaih ka sak moe, ka hinghaih lak hanah pakrong? tiah a naa.
Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: »Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brøde? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han staar mig efter Livet?«
2 Jonathan mah anih khaeah, Na dueh mak ai! Khenah, kai thaisak ai ah loe pa mah kalen maw, kathoeng maw kawbaktih hmuen doeh sah vai ai; kawbangah doeh pa mah to baktih hmuennawk to kai khaeah angphat mak ai; to bak tih hmuen to om ai, tiah a naa.
Han svarede: »Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller smaat, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader saa dølge dette for mig? Der er intet om det!«
3 David mah, Kai loe na mikhnukah kahoih ampui ah ka oh, tiah nam pa mah panoek, anih mah hae hmuen hae Jonathan mah panoek nahaeloe palungsae tih, tiah poek pongah, Jonathan to panoek o sak hmah, tiah thuih pae boeh; toe Angraeng loe hing moe, nang doeh na hing baktih toengah, kai hoi duekhaih salakah khok tangkan maeto khue ni oh boeh, tiah lok ka kam, tiah a naa.
Men David svarede: »Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og tænker saa: Det maa Jonatan ikke faa at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, saa sandt HERREN lever, og saa sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Døden!«
4 Jonathan mah David khaeah, Saksak na koeh ih hmuennawk boih kang sak pae han, tiah a naa.
Da sagde Jonatan til David: »Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!«
5 To pongah David mah Jonathan khaeah, Khenah, khawnbang loe khrah kangtha niah oh pongah, angaek ai ah siangpahrang hoi nawnto buhcaak han oh; toe ka caeh moe, omvaih ni aduem khoek to lawk ah kang hawk han vop.
David sagde til Jonatan: »I Morgen er det jo Nymaanedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig gaa bort og skjule mig paa Marken indtil Aften.
6 Nam pa mah kai om ai, tiah panoek nahaeloe, David loe angmah ih imthung takohnawk boih hoi nawnto saning kruek sak ih angbawnhaih to oh pongah, a ohhaih Bethlehem vangpui ah caeh hanah ang hnik khruek, tiah nam pa khaeah thui paeh.
Hvis din Fader savner mig, saa sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin Fødeby, da hele hans Slægt har sit aarlige Slagtoffer der.
7 To naah nam pa mah, Hoih hmang, tiah thui nahaeloe, na tamna kai loe kamongah ka om tih; toe palungphui parai nahaeloe, ka nuiah nganbawh kana paek hanah a poek, tiah panoek ah.
Hvis han saa siger: Godt! er der ingen Fare for din Træl; men bliver han vred, saa vid, at han vil min Ulykke.
8 To pongah nang mah na tamna kai nuiah tahmenhaih amtuengsak raeh, na tamna kai hoi nang loe Angraeng hmaa ah lokkamhaih a sak hoi boeh pongah, ka zaehaih om nahaeloe, tikhoe nam pa khaeah caeh han angai vop tih? Nang mah roe na hum ah, tiah a naa.
Vis din Træl den Godhed, siden du er gaaet i Pagt med din Træl for HERRENS Aasyn. Men har jeg forbrudt mig, saa slaa du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?«
9 Jonathan mah, Natuek naah doeh to tiah om hmah nasoe! Nang nganbawh kana paek hanah pa mah poek, tiah ka panoek nahaeloe, nang khaeah thui ai ah ka om tih maw? tiah a naa.
Jonatan svarede: »Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg saa ikke lade dig det vide?«
10 David mah Jonathan khaeah, Nam pa mah lok kaham hoiah na pathim nahaeloe, mi mah maw kai khaeah thui tih? tiah a naa.
Da sagde David til Jonatan: »Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et haardt Svar?«
11 Jonathan mah David khaeah, Angzo ah lawk ah caeh si, tiah a naa. To pongah lawk ah nawnto a caeh hoi.
Jonatan svarede David: »Kom, lad os gaa ud paa Marken!« Og de gik begge ud paa Marken.
12 To naah Jonathan mah David khaeah, Aw Israel Angraeng Sithaw loe hing baktih toengah, khawnbang hoi omvaih niah pa to ka tanoek han, to naah na nuiah poekhaih kahoih tawn nahaeloe, tamthang thaisak hanah, nang khaeah kami patoeh ai ah ka om mak ai;
Da sagde Jonatan til David: »HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?
13 toe pa mah nang raihaih paek hanah koeh nahaeloe, kamongah na caeh moe, na loih thai hanah, kang thaisak ai nahaeloe, Angraeng mah Jonathan nuiah kanung parai ah toksah nasoe; pa khaeah oh baktih toengah, Angraeng mah na ohhaih nasoe.
HERREN ramme Jonatan baade med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjælpe dig bort, saa du kan fare i Fred. HERREN være med dig, som han har været med min Fader.
14 Ka duek han ai ah, ka hing thung Angraeng tahmenhaih ka nuiah amtuengsak ah;
Og maatte du saa, hvis jeg endnu er i Live, maatte du saa vise HERRENS Godhed imod mig. Men skulde jeg være død,
15 toe Angraeng mah long nuiah kaom David ih misanawk paro boih cadoeh, ka canawknawk nuiah na tahmenhaih apetsak hmah, tiah a naa.
saa unddrag ingen Sinde min Slægt din Godhed. Og naar HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,
16 Oep om ai ah ka oh nahaeloe, Angraeng mah David ih misanawk hoiah lu la pathok nasoe, tiah Jonathan mah David imthung takoh hoiah lokkamhaih to sak.
maatte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men bestaa sammen med Davids Hus, og maatte HERREN kræve det af Davids Fjenders Haand!«
17 Jonathan mah David to angmah ih takpum baktih toengah palung pongah, David to amlunghaih hoiah lokkamsak let.
Da svor Jonatan paa ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sjæl.
18 To naah Jonathan mah David khaeah, Khawnbang loe khrah kangtha niah oh; nang loe na om mak ai, nang hnuthaih ahmuen to kong sut tih boeh.
Da sagde Jonatan til ham: »I Morgen er det Nymaanedag; da vil du blive savnet, naar din Plads staar tom;
19 Ni thumto na oh pacoengah, karangah caeh tathuk loe, raihaih na tongh niah, nang hawkhaih ahmuen na phak pacoengah, Ezel ih thlung ohhaih ahmuen ah om ah.
men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gaa saa hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skændselsdaaden skulde have fundet Sted, og sæt dig ved Jorddyngen der;
20 To ahmuen taengah sak ih kalii kah tanoek baktih toengah, palaa thumto ka kah han.
i Overmorgen vil jeg saa skyde med Pile der, som om jeg skød til Maals.
21 Khenah, nawkta maeto ka patoeh han, anih khaeah, Caeh loe, ka kah tanoek ih palaa to akhui ah, tiah ka naa han. Anih khaeah, Khenah, Palaa loe na taengah oh, akhui ah, tiah ka thuih naah, nang angzo ah; Angraeng loe hing baktih toengah, zit han om ai, misa monghaih oh boeh.
Jeg sender saa Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her paa denne Side af dig, hent den! saa kan du komme; thi da staar alt vel til for dig, og der er ingen Fare, saa sandt HERREN lever.
22 Toe kai mah nawkta khaeah, Khenah, palaa loe na hmabang ah oh, tiah ka thuih nahaeloe, Angraeng mah ang patoeh ving boeh pongah cawn ah.
Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger paa den anden Side af dig, bedre frem! saa fly, thi da vil HERREN have dig bort.
23 Angraeng loe nang hoi kai salakah vaihi a thuih hoi ih lok hnukung ah dungzan khoek to om nasoe, tiah a naa.
Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN staar mellem mig og dig for evigt!«
24 To pongah David loe taw ah anghawk; khrah kangtha ni phak naah, siangpahrang loe buhcaak hanah anghnut.
David skjulte sig saa ude paa Marken. Da Nymaanedagen kom, satte Kongen sig til Bords for at spise;
25 Canghniah anghnut zong baktih toengah, siangpahrang tapang taengah anghnut naah, Jonathan to angthawk, Abner loe Saul taengah anghnut; toe David anghnuthaih ahmuen loe kong sut.
Kongen sad paa sin vante Plads, paa Pladsen ved Væggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.
26 Hmuen maeto oh kalang mue, David loe ciim ai, ciimcai ai tangtang mue, tiah a poek pongah, to na niah loe Saul mah tidoeh thui ai.
Saul sagde intet den Dag, thi han tænkte: »Der er vel hændet ham noget, saa han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig.«
27 Toe khawnbangah loe, khrah kangtha ni hnetto haih ah oh, David anghnuthaih ahmuen to kong sut let bae pongah, Saul mah a capa Jonathan khaeah, Tipongah Jesse capa loe cangduem doeh, vaihni doeh buhcaak han angzo ai loe, tiah a naa.
Men da Davids Plads ogsaa stod tom næste Dag, Dagen efter Nymaanedagen, sagde Saul til sin Søn Jonatan: »Hvorfor kom Isajs Søn hverken til Maaltidet i Gaar eller i Dag?«
28 Jonathan mah Saul khaeah, David loe Bethlehem vangpui ah caeh hanah kai khaeah ang hnik khruek;
Jonatan svarede Saul: »David bad mig om Lov til at gaa til Betlehem;
29 ka imthung takohnawk mah vangpui thungah angbawnhaih sak atim o, kamya mah angzoh hanah lok pat khruek pongah, ka caeh han vop; na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, kamyanawk hoi angqum thai hanah na caehsak raeh, tiah ang hnik. To pongah anih loe siangpahrang buhcaakhaih ahmuen ah angzo thai ai, tiah a naa.
han sagde: Lad mig gaa, thi vor Slægt har Offerfest der i Byen, og mine Brødre har paalagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig saa faa fri, for at jeg kan besøge mine Slægtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!«
30 Saul mah Jonathan to palungphui thuih, Kasae moe, lok tahngai ai nongpata ih capa; azathaih na tongh moe, nang tapenkung nam no azatsak hanah, Jesse capa hoiah nang kom hoi, tito kai mah panoek ai mue, tiah na poek maw?
Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; »Du Søn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs Søn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?
31 Jesse capa loe long nuiah hing thung, nangmah hoi na prae natuek naah doeh angdoe thai mak ai; vaihi kami patoeh loe kai khaeah na hoisak ah, anih loe duek han oh, tiah a naa.
Thi saa længe Isajs Søn er i Live paa Jorden, er hverken du eller dit Kongedømme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er dødsens!«
32 Jonathan mah ampa Saul khaeah, Tipongah anih na hum han loe? Tih hmuen sak pongah maw anih to na hum han? tiah a naa.
Jonatan svarede sin Fader Saul: »Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?«
33 Saul mah hum hanah Jonathan to tayae hoiah takhawh. To naah ampa mah David hum hanah pacaeng boeh, tiah panoek.
Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. Saa skønnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dræbe David.
34 To pongah Jonathan loe palungphui moe, buhcaakhaih ahmuen hoiah angthawk ving; ampa mah David nuiah azat thok hmuen to sak pongah, palungset moe, khrah kangtha ni hnetto haih niah buhcaa ai ah oh.
Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nymaanedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde smædet ham.
35 Khawnbangah angqum han khaeh ih atue phak naah, Jonathan loe David hnuk hanah, nawkta maeto hoi nawnto taw ah a caeh.
Næste Morgen gik Jonatan fulgt af en Dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.
36 Nawkta khaeah, Ka kah ih palaa hae patom ah, tiah a naa. Nawkta cawnh naah, anih hmaa ah palaa maeto a kah pae.
Derpaa sagde han til Drengen, han havde med: »Løb hen og led efter den Pil, jeg skyder af!« Medens Drengen løb, skød han Pilen af over hans Hoved,
37 Jonathan mah kah ih palaa taengah nawkta phak naah, Jonathan mah nawkta khaeah, palaa loe na hmaa bangah na ai maw oh? tiah a naa.
og da Drengen naaede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, laa, raabte Jonatan til ham: »Pilen ligger jo paa den anden Side af dig, bedre frem!«
38 Jonathan mah nawkta khaeah, Karangah caeh ah, anghak hmah! tiah a hang. Nawkta loe palaa akhuih moe, angmah ih angraeng khaeah amlaem let.
Derpaa raabte Jonatan til Drengen: »Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke staaende!« Saa tog Jonatans Dreng Pilen og bragte sin Herre den.
39 Toe nawkta mah lok ahlong maeto doeh thai kop ai; Jonathan hoi David khue mah ni panoek.
Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenhængen.
40 To naah Jonathan mah angmah ih palaa to nawkta khaeah paek moe, anih khaeah, Caeh loe, hae hmuennawk hae vangpui thungah sin let ah, tiah a naa.
Jonatan gav derpaa sin Dreng Vaabnene og sagde til ham: »Tag dem med til Byen!«
41 Nawkta caeh pacoengah, David loe aloih bang thlung ohhaih ahmuen hoiah angthawk moe, Jonathan hmaa ah long ah vai thumto akuep tathuk; maeto hoi maeto angmok hoi moe, nawnto qah hoi, toe David qahhaih to nung kue.
Da Drengen var gaaet, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden paa sit Ansigt og bøjede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen.
42 Jonathan mah David khaeah, Kamongah caeh lai ah; aihnik mah Angraeng ih ahmin hoiah lokkamhaih a sak hoi baktih toengah, Angraeng loe na caa hoi ka caa salakah, dungzan khoek to hnukung ah om tih, tiah a naa. To pacoengah David doeh angthawk moe, a caeh; Jonathan doeh vangpui ah amlaem let.
Derpaa sagde Jonatan til David: »Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENS Navn, gælder, at HERREN staar mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!« Saa brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.
