1 Samuel 2

1 To naah Hannah mah, Angraeng ah palung kang hoe; Angraeng mah kai ih takii to sangsak; na pahlonghaih ah kang hoe pongah, ka misanawk khaeah amoekhaih hoiah lok ka paeh boeh.

Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er løftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glæder mig over din Frelse.

2 Angraeng baktiah ciimcai kami maeto doeh om ai; nang ai ah loe kalah Sithaw om ai; aicae Sithaw baktiah abuephaih lungsong mi doeh om ai.

Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der er ingen Klippe som vor Gud

3 Amoekhaih lokthui hmah, pakha thung hoiah amoekhaih lok tacawtsak hmah nasoe; Angraeng loe hmuen boih panoek Sithaw ah oh, a sak o ih hmuennawk to anih mah khingh.

Vær varsomme med eders store Ord, Frækhed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.

4 Thacak kaminawk ih kalii loe angkhaeh boih boeh moe, amthaek kaminawk to thacakhaih hoiah oh o lat boeh.

Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;

5 Zok kamhah ah buh caa kaminawk loe caaknaek hak hanah minawk khaeah toksak o moe, zok amthlam kaminawk zok amhah o lat boeh; caa kaak kaminawk loe caa sarihto sak o moe, kapop ah caa sah nongpata to thazok lat boeh.

mætte lader sig leje for Brød, men sultnes Slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter.

6 Angraeng nang loe kami to paduek thaih moe hinghaih doeh paek thaih, taprong thungah caehsak thaih moe, pathawk thaih. (Sheol h7585)

HERREN døder, gør levende, fører ned i Dødsriget og fører op; (Sheol h7585)

7 Angraeng mah amtanghaih hoi angraenghaih to ohsak moe, ahnaemhaih hoi sanghaih doeh ohsak.

HERREN gør fattig, gør rig, han nedbøjer

8 Angraeng capanawk salakah anghnutsak moe, lensawkhaih angraeng tangkhang toepsak hanah, anih mah amtang kami to maiphu thung hoiah pathawk moe, caaknaek tawn ai kaminawk to maiphu thung hoiah pathawk; long ih homhnawk loe Angraeng ih ni; to homhnawk nuiah long to a suek.

han rejser ringe af Støvet, af Skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen. Thi HERRENs er Jordens Søjler, Jorderig bygged han på dem

9 Anih mah ciimcai angmah kaminawk ih khok to khen pae tih, kasae kaminawk loe khoving thungah anghmaa angtaa o tih; mi mah doeh thacakhaih hoiah pazawk thai mak ai.

Han vogter sine frommes Skridt, men gudløse omkommer i Mørket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.

10 Angraeng ih misanawk loe koi o phaeng tih; nihcae to van bang hoiah khopazih thuih ueloe, long boenghaih khoek to Angraeng mah lokcaek tih; angmah ih siangpahrang khaeah thacakhaih to paek ueloe, angmah situi bawh kami ih takii to sawksak tih, tiah lawkthuih.

HERREN - hans Fjender forfærdes, den Højeste tordner i Himmelen, HERREN dømmer den vide Jord! Han skænker sin Konge Kraft, løfter sin Salvedes Horn!

11 To pacoengah Elkanah loe im ah Ramah vangpui ah amlaem; toe a caa nawkta loe Eli khaeah Angraeng ih tok to sak.

Så drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN under Præsten Elis Tilsyn.

12 Eli capa hnik loe kahoih ai kami ah oh hoi; Angraeng to panoek hoi ai.

Men Elis Sønner var Niddinger; de ænsede hverken HERREN

13 Kaminawk hoi nawnto oh naah qaima mah sak han koi hmuen loe hae tiah oh; angbawnhaih moi to thongh li naah, qaima ih tamna maeto angzo tih, anih loe aha thumto kaom moi thunhaih racah to sin tih,

eller Præstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Præstens Tjener, medens Kødet kogte, med en tregrenet Gaffel i Hånden

14 anih mah camphaek laom, to tih ai boeh loe tahmawh kaom laom, to tih ai boeh loe laom kangphaek, to tih ai boeh loe laom kangbuet thung ih moi to quh tathuk ueloe, racah kamsum aha mah thunh ih moi to qaima angmah ih taham ah la tih; to pongah Shiloh ah angzo Israel kaminawk boih hanah to tiah sak pae o.

og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Præsten for sin Del. Således bar de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der.

15 Toe athawk hmai pakhaem ai naah, qaima ih tamna to angzoh moe, angbawnhaih moi bop kami khaeah, Haek hanah qaima ih taham moi to paek ah; anih loe thongh tangcae moi to koeh ai; kahaeng moi ni a koeh, tiah a naa.

Eller også kom Præstens Tjener, før de bragte Fedtet som Røgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Præsten Kød til at stege; han tager ikke mod kogt Kød af dig, kun råt!"

16 To kami mah anih khaeah, Moithawk hae hmai ka pakhaem han vop, to pacoengah na koeh zetto moi to la ah, tiah a naa. Toe anih mah, To tih na ai ni, vaihi roe na paek ah; nang paek ai nahaeloe, tha hoiah kang lomh han, tiah a naa.

Sagde Manden nu til ham: "Først må Fedtet bringes som Røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!" svarede han: "Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"

17 Angraeng khae paek ih hmuen to panuet thok ah a sak hoi pongah, thendoeng hnik loe Angraeng hmaa ah kalen parai zaehaih to a sak hoi.

Og de unge Mænds Synd var såre stor for HERRENs Åsyn, idet de viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.

18 Toe Samuel loe puu ngan khukbuen to angkhuk moe, Angraeng hmaa ah toksak.

Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs Åsyn; og Drengen var iført en linned Efod.

19 Saning kruek amno mah anih hanah kahni tetta sak pae moe, angbawnhaih sak hanah saning kruek a sava hoi nawnto caeh hoi tahang naah, anih hanah a sinh pae hoi.

Hans Moder lavede hvert År en lille Kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin Mand for at ofre det årlige Offer.

20 Eli mah Elkanah hoi a zu to tahamhoihaih paek; Angraeng khaeah lawkthuihaih hoi hnik ih capa to, Angraeng angmah khaeah na paek hoi let pongah, Angraeng mah hae nongpata hanah caa kapop ah sahsak nasoe, tiah a naa. To pacoengah nihnik loe angmah hnik im ah amlaem hoi.

Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERREN give dig Afkom af denne Kvinde til Gengæld for ham, hun overlod HERREN!" Så gik de hjem igen.

21 Angraeng mah Hannah khaeah tahmenhaih amtuengsak pongah, nawkta to sak hoi let moe, capa thumto hoi canu hnetto tawnh hoi let. To pongah nawkta Samuel loe Angraeng hmaa ah qoeng tahang aep aep.

Og HERREN så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre Sønner og to Døtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.

22 Eli loe paroeai mitong boeh, to naah a caa hnik mah Israel kaminawk nuiah sak hoi ih hmuennawk hoi amkhuenghaih kahni im toepkung nongpatanawk to iih hoi haih ti, tiah thuih o ih hmuen kawngnawk boih to a thaih.

Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans Sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,

23 To pongah anih mah a caa hnik khaeah, Tipongah hae baktih hmuennawk hae na sak hoi loe? Na sak hoi ih kahoih ai hae baktih hmuen kawng hae minawk khae hoiah ka thaih.

sagde han til dem: "Hvorfor gør I sådanne Ting, som jeg hører alt Folket tale om?

24 Ka caa hnik, to tiah na ai ni; ka thaih ih tamthang loe hoih ai; Angraeng ih kaminawk na zae hoi sak boeh.

Bær eder dog ikke således ad, mine Sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gå fra Mund til Mund i HERRENs Folk.

25 Kami maeto mah kalah kami maeto nuiah zaehaih sah nahaeloe, lokcaekkung mah lok to takroek pae tih; toe kami mah Sithaw hmaa ah zaehaih sah nahaeloe, mi mah maw anih hanah tahmenhaih hni pae tih? tiah a naa. Toe nihnik paduek hanah Sithaw mah lokkhaeh tangcae boeh pongah, nihnik mah ampa ih lok to tahngai pae hoi ai.

Når en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Død.

26 Nawkta Samuel loe qoeng tahang aep aep moe, Sithaw hoi kaminawk mikcuk naakrak ah khosak.

Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos HERREN og Mennesker.

27 To pacoengah Sithaw kami maeto Eli im ah angzoh moe, anih khaeah, Izip prae Faro imthung ah a oh o naah, kaimah roe nam pa imthung takoh nuiah kamtueng thuih na ai maw? tiah Angraeng mah thuih.

Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Så siger HERREN: "Se, jeg åbenbarede mig for dit Fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos Hus i Ægypten,

28 Nam pa loe ka hmaicam ah angbawnhaih, hmuihoih hmai thlaekhaih hoi ka hmaa ah puu ngan kahni to angkhuk moe, ka tok sak hanah, Israel acaengnawk thung hoiah kaimah ih qaima ah ka qoih na ai maw?

og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op på mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Åsyn; og jeg tildelte dit Fædrenehus alle Israeliternes Ildofre.

29 Tipongah ka ohhaih im ah sak ih angbawnhaih hoi tathlang ih hmuen to khok hoiah na pathuih loe? Na thawk hanah Israel kaminawk mah paek o ih kahoih koek hmuen hoiah kang pacah na ai maw, tikhoe kai pongah na caa hnik to na pakoeh kue loe? tiah a naa.

Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine Sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!

30 To pongah na imthung hoi nam pa imthung takoh loe, ka hmaa ah dungzan khoek to toksah poe tih, tiah lok ka thuih, tiah Israel Angraeng Sithaw mah thuih. Toe vaihi loe Angraeng mah, Kai hoiah angthla lai nasoe; kai pakoeh kaminawk to ka pakoeh han, kai patoek kaminawk loe azathaih tong o tih.

Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit Fædrenehus for stedse skulde færdes for mit Åsyn; men nu, lyder det fra HERREN, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.

31 Khenah, na ban hoi nampa imthung takoh ih ban ka takroekhaih atue to pha tih; na imthung takoh ah saningcoeh mitong om mak ai boeh.

Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fædrenehus's Arm, så ingen i dit Hus skal blive gammel;

32 Sithaw mah Israel kaminawk khaeah kahoih hmuen to paek, toe ka ohhaih ahmuen ah misa to na hnu tih; natuek naah doeh na imthung takoh ah saningcoeh mitong om mak ai boeh.

og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Slægt blive gammel.

33 Apet ai ah ka hmaicam ah ka suek ih nangmah ih acaeng mah, na mik to amrosak ueloe, palung na saesak tih; na imthung takohnawk boih apawk baktiah ampha li naah, dueh o tih.

Kun en eneste af din Slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans Øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din Slægt skal dø for Menneskers Sværd.

34 Na capa hnik, Hophni hoi Phinehas loe, nang ih angmathaih ah om hoi tih; nihnik loe nito thungah dueh hoi hmaek tih.

Og det Tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to Sønner Hofni og Pinehas: På een Dag skal de begge dø.

35 Kaimah hanah oepthok qaima maeto ka suek han, palung thungah ka poek ih hmuen baktih toengah anih mah sah tih; anih hanah kacak im to ka sak pae han, anih loe situi ka bawh ih kami hmaa ah dungzan khoek to toksah tih.

Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, så han altid skal færdes for min Salvedes Åsyn.

36 Kanghmat na imthung takoh kaminawk mah, anih khaeah caeh o ueloe, anih hmaa ah akuephaih hoiah phoisa zetta hoi takaw kae tetta to hni o tih, to pacoengah Buh ka caak thai hanah, qaima toksakhaih ahmuen ah tok na sahsak ah, tiah hni o tih, tiah a thuih, tiah a naa.

Da skal enhver, som er tilbage af din Slægt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at få en Skilling eller en Skive Brød, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Præsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brød at spise!"