1 Samuel 14

1 Nito naah Saul capa Jonathan mah angmah ih maiphaw sin kami thendoeng maeto khaeah, Angzo ah, misatoep Philistin kaminawk ohhaih ahmuen, vapui yaeh ah caeh si, tiah a naa. Toe ampa to thaisak ai.

Da hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin Våbendrager: "Kom, lad os gå over til Filisternes Forpost her lige overfor!" Men til sin Fader sagde han intet derom.

2 Saul loe Gibeah vangpui taeng ah kaom, Migron avang taeng ih Pomegranat thingkung tahlip ah anghnut; a taengah kami cumvai tarukto oh o.

Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved Tærskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.

3 Shiloh vangpui ah angraeng ih qaima ah kaom, Eli capa Phinehas, Phinehas capa Ikhabod ih amnawk, Ahitub capa Ahijah loe kahni to angkhuk. Jonathan loe caeh ving boeh, tiah mi mah doeh panoek ai.

Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af Pinehas, en Søn af Eli, HERRENs Præst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var gået.

4 Philistin misatuh kaminawk khaeah Jonathan caehhaih loklam ah, lungsong hae bangah maeto, ho bangah maeto oh; lungsong maeto loe Bozez, kalah maeto loe Seneh, tiah ahmin oh.

I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem på hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.

5 Maeto loe aluek bangah kaom Mikmash vangpui bangah anghae, maeto bae loe aloih bangah kaom Geba vangpui ah anghae.

Den ene Spids rager i Vejret på Nordsiden ud for Mikmas, den anden på Sydsiden ud for Geba.

6 Jonathan mah angmah ih misatukhaih hmuenmae phawkung thendoeng khaeah, Angzo ah, tangyat hin aat ai kaminawk ih misatoephaih ahmuen ah caeh si; Angraeng mah aicae zuengah misa na tuh pae doeh om tih, kami pop cadoeh, tamsi cadoeh, Angraeng loe mi mah doeh pakaa thai mak ai, tiah a naa.

Jonatan sagde da til Våbendrageren: "Kom, lad os gå over til disse uomskårnes Forpost; måske vil HERREN stå os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller få!"

7 Anih ih misatukhaih hmuenmae phawkung mah, Na poekhaih baktih toengah sah ah; Caeh ah, khenah, na poekhaih palungthin baktih toengah, kang caeh haih han hmang, tiah a naa.

Våbendrageren svarede: "Gør, hvad du har i Sinde! Jeg går med; som du vil, vil også jeg!"

8 Jonathan mah, Khenah, hae kaminawk ohhaih ahmuen bangah caeh si loe, nihcae kamtueng ah om pae si.

Da sagde Jonatan: "Vi søger nu at komme over til de Mænd og sørger for, at de får os at se.

9 Nihcae mah, Kaicae angzo o ai karoek to, to ahmuen ah na zing oh, tiah na thui o nahaeloe, nihcae khae caeh tahang ai ah, a oh hoi haih ahmuen ah om poe si.

Hvis de så siger til os: Stå stille, vi kommer hen til eder! så bliver vi stående, hvor vi står, og går ikke op til dem.

10 Toe nihcae mah, Kaicae khaeah angzo tahang ah, tiah thui nahaeloe, Angraeng mah nihcae to aihnik khaeah paek boeh pongah, caeh tahang si, hae loe aihnik hanah angmathaih ah om nasoe, tiah a naa.

Men siger de: Kom op til os! går vi derop; thi så har HERREN givet dem i vor Hånd; det skal være vort Tegn!"

11 To pongah nihnik loe Philistin kaminawk kamtueng ah oh pae hoi; Philistinnawk mah, Khenah, anghawkhaih ahmuen hoiah Hebru kaminawk tacawt o boeh, tiah a thuih o.

Da nu Filisternes Forpost fik Øje på dem, sagde Filisterne: "Se, der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!"

12 To ih misatoep kaminawk mah Jonathan hoi anih ih misatukhaih hmuenmae phawkung khaeah, Hae ah angzo hoi tahang ah, hmuen kang patuek hoi han, tiah a naa o. To pongah Jonathan mah angmah ih hmuenmae phawkung khaeah, Ka hnukah angzo ah; Angraeng mah nihcae to Israel kaminawk ban ah paek boeh, tiah a naa.

Og Mændene, der stod på Forpost, råbte til Jonatan og hans Våbendrager: "Kom op til os, så skal vi lære jer!" Da sagde Jonatan til Våbendrageren: "Følg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Hånd!"

13 Jonathan loe khokkhu hoi a ban tha patohhaih hoiah dawh tahang; anih ih hmuenmae phawkung doeh anih hnukah dawh tahang toeng; Philistinnawk loe Jonathan hmaa ah amtimh o, angmah ih hmuen phawkung mah nihcae to hum.

Så klatrede Jonatan op på Hænder og Fødder, og Våbendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Våbendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;

14 Jonathan hoi angmah ih hmuen phawkung mah, maitaw tae hoi laikok atokhaih ahmuen ekah ahap caeh hoi ai naah, Philistin kaminawk pumphae to a hum hoi boeh.

og i første Omgang fældede Jonatan og hans Våbendrager henved tyve Mand på en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.

15 Misatuh kaminawk, laikok atok kaminawk, kaminawk boih, misatoep kaminawk, misa muk thaih kaminawk loe mawnhh hoiah koi o; talih doeh hnawh pongah paroeai kalen tasoehhaih to oh.

Da opstod der Rædsel både i og uden for Lejren. og alle Krigerne, både Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel; tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

16 Benjamin prae Gibeah vangpui ah misatoep Saul ih misatuh kaminawk mah doeng o naah, khenah, kapop parai Philistinnawk loe kami tamsi o boeh, nihcae loe maeto hoi maeto angboh o moe, caeh o.

Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin så derhen, opdagede de, at det bølgede hid og did i Lejren.

17 To naah Saul mah a taengah kaom kaminawk khaeah, Mi maw kacaeh, tiah panoek hanah kaminawk to kroek oh, tiah a naa. A kroek o naah, khenah, Jonathan hoi angmah ih misatukhaih hmuenmae phaw kami to om ai.

Da sagde Saul til sine Folk: "Hold Mønstring og se efter, hvem af vore der er gået bort!" Og ved Mønstringen viste det sig, at Jonatan og hans Våbendrager manglede.

18 Saul mah Ahijah khaeah, Sithaw ih thingkhong to hae ah sin ah, tiah a naa. To nathuem ah Sithaw ih thingkhong loe Israel kaminawk khaeah oh vop.

Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.

19 Saul mah qaima khaeah lokthuih li naah, Philistin kaminawk salakah kaom maeto hoi maeto angbohhaih lok to pung aep aep; to pongah Saul mah qaima khaeah, Na ban to azuk ah, tiah a naa.

Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten: "Lad det kun være!"

20 Saul hoi angmah ih kaminawk loe nawnto amkhueng o moe, misatukhaih ahmuen ah caeh o; khenah, to nathuem ah Philistin kaminawk loe poek anghmang o sut pongah, angmacae hoi angmacae sumsen hoiah takroek o.

Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.

21 To naah Philistinnawk khaeah kaom, nihcae ataihaih ahmuen ah kacaeh, Hebru kaminawk loe Saul hoi Joanthan khaeah kaom Israel kaminawk khaeah caeh o moe, to ah athum o.

Og de Hebræere, som tidligere havde stået under Filisterne og havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.

22 Ephraim mae nuiah anghawk Israel kaminawk mah, Philistin kaminawk loe cawnh o boeh ti, tiah thaih o naah, misatuk naah athum o toeng moe, misanawk to patom o.

Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hørte, at Filisterne var på Flugt, satte også de efter dem for at bekæmpe dem.

23 To pongah Angraeng mah to na niah Israel kaminawk to pahlong, misatukhaih loe Beth-Aven vangpui yaeh khoek to phak.

Således gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet Horon -

24 To na niah Israel kaminawk loe paroeai palungboeng o; Saul mah ka misanawk nuiah lu ka lak han oh vop, to pongah niduem ai naah buhcaa kaminawk loe tangoenghaih tong nasoe, tiah lokkamhaih sak pongah, mi doeh buhcaa o ai.

alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor Dårskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet være hver den, som nyder noget før Aften, før jeg får taget Hævn over mine Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.

25 Prae thung ih kaminawk boih taw thungah akun o; to naah long ah kaom khoi to a hnuk o.

Der fandtes nogle Bikager på Marken,

26 Kaminawk taw thungah phak o naah, taw ah kalong khoitui to a hnuk o; toe lokkamhaih zit o pongah, mi mah doeh pakha thungah ban tapawh o ai.

og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen førte Hånden til Munden; thi Folket frygtede Eden.

27 Toe Jonathan mah loe ampa mah kaminawk khaeah thuih pae ih lokkamhaih to panoek ai pongah, a ban ah kaom tayae toeng tadong hoiah khoitui to quk pacoengah, pakha thungah ban tapawh; to naah a mik amtueng pae kue.

Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, ud, dyppede den i en Bikage og førte Hånden til Munden; derved fik hans Øjne atter Glans.

28 To naah kami maeto mah, Nam pa mah kaminawk khaeah, mi kawbaktih doeh vaihniah buhcaa kami loe, tangoenghaih tong nasoe, tiah lokkamhaih a saksak. To pongah kaminawk loe thazok o sut boeh, tiah a naa.

Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet."

29 Jonathan mah, Pa mah prae kaminawk raihaih paek boeh; khenah, hae ih khoitui zetta ka pataeng naah, ka mik amtueng kue.

Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!

30 Kaminawk mah misanawk khae hoi lak o ih thoemto hmuennawk to caa o nahaeloe, kawkruk maw hoih ueloe, Philistin kaminawk to pop aep ah hum o thai tih, tiah a naa.

Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort."

31 To na niah, Mikmash vangpui hoi Aijalon vangpui karoek to, Israel kaminawk mah Philistinnawk hum o pongah, kaminawk loe paroeai angpho o.

De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.

32 Misanawk ih hmuennawk to muk o, tuunawk, maitaw taenawk, maitaw caanawk to a lak o moe, long ah boh o pacoengah, athii hoi nawnto a caak o.

Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Småkvæg, Hornkvæg og Kalve og slagtede dem på Jorden og spiste Kødet med Blodet i.

33 To naah kami maeto mah Saul khaeah, Khenah, kaminawk loe athii kaom moi to caak o moe, Angraeng hmaa ah a zae o let bae boeh, tiah a naa. Anih mah, Lokkamhaih na phraek o boeh, vaihniah kalen parai thlung kai khaeah palet oh boeh, tiah a naa.

Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!" Og han sagde: "I forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!"

34 To pacoengah Saul mah kaminawk khaeah, Caeh oh loe, kami boih mah angmacae ih maitaw hoi tuu to hae ah sin o nasoe; hae ah bop oh loe, caa oh; athii kaom moi caakhaih hoiah Angraeng hmaa ah zaehaih sah o hmah, tiah thui pae oh, tiah a naa. To pongah to naduem ah, kaminawk boih mah angmacae ih maitaw to sin o moe, to ah boh o.

Derpå sagde Saul: "Gå rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit Får hen til mig og slagte det her! Så kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!" Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.

35 To naah Saul mah Angraeng khaeah hmaicam maeto sak; hae loe hmaloe koek a sak ih hmaicam ah oh.

Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han byggede HERREN.

36 Saul mah, Khoving ah Philistinnawk khaeah caeh o si loe, khodai khoek to hmuenmae to lomh pae o si, kami maeto doeh hingsak hmah si, tiah thuih. Nihcae mah, Hoih hmang, tiah na poek ih baktih toengah sah halat ah, tiah a naa o. Toe qaima mah, Sithaw dueng rae si, tiah a naa.

Derpå sagde Saul: "Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, før Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!" De svarede: "Gør, hvad du under for godt!" Men Præsten sagde: "Lad os her træde frem for Gud!"

37 To pongah Saul mah Sithaw khaeah, Philistinnawk khaeah ka caeh han maw? Nihcae to Israelnawk ban ah na paek han maw? tiah a dueng. Toe to na niah Sithaw mah anih ih lok to pathim pae ai.

Så rådspurgte Saul Gud:"Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Hånd?" Men han svarede ham ikke den Dag.

38 To pongah Saul mah, Kami zaehoikungnawk boih, hae ah angzo oh, vaihniah tih zaehaih maw na sak o moeng boeh?

Da sagde Saul: "Kom hid, alle Folkets Øverster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er begået i Dag;

39 Israel pahlongkung Angraeng loe hing baktih toengah, Jonathan loe ka capa ah om cadoeh, a nuiah zaehaih om nahaeloe, a duek han oh, tiah thuih. Toe kaminawk thungah mi mah doeh lok pathim pae o ai.

thi så sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det så er min Søn Jonatan, der har begået den, skal han dø!" Men ingen af Folket svarede.

40 To naah Saul mah Israel kaminawk boih khaeah, Nangcae loe ho bangah angdoe oh, kai hoi ka capa Jonathan loe hae bangah kang doet hoi han, tiah a naa. Kaminawk mah Saul khaeah, Hoih, tiah na poek ih baktih toengah sah ah, tiah a naa o.

Da sagde han til hele Israel: "I skal være den ene Part, jeg og min Søn Jonatan den anden!" Folket svarede Saul: "Gør, hvad du finder for godt!"

41 To naah Saul mah angmah ih Israel Angraeng Sithaw khaeah, Katoeng ah lok na caek ah, tiah lawkthuih. Jonathan hoi Saul loe taham khethaih phoisa to vah hoi; toe kaminawk loe loih o.

Derpå sagde Saul til HERREN: "Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Søn Jonatan, HERRE, Israels Gud, så lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, så lad Tummim komme frem!" Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.

42 Saul mah, Kai hoi ka capa Jonathan salakah taham khethaih phoisa to va ah, tiah a naa. To naah Jonathan nuiah krak.

Saul sagde da: "Kast Lod mellem mig og min Søn Jonatan!" Så ramtes Jonatan.

43 To naah Saul mah Jonathan khaeah, Tih hmuen maw na sakpazae? Na thui ah, tiah a naa. Jonathan mah kaimah ih tayae tadong hoiah khotui to ka quk moe, zetta ka pataeng; to pongah khenah, kai loe vaihi ka duek han oh, tiah a naa.

Da sagde Saul til Jonatan: "Sig mig, hvad du har gjort!" Jonatan svarede: "Jeg nød lidt Honning på Spidsen af Staven, jeg havde i Hånden. Se, jeg er rede til at dø!"

44 Saul mah, Sithaw mah ka nui ah kanung parai ah doeh sah nasoe, Jonathan, nang loe na duek han oh, tiah a naa.

Da sagde Saul: "Gud ramme mig både med det ene og det andet! Du skal visselig dø, Jonatan!"

45 Toe kaminawk mah Saul khaeah, Israel kaminawk hanah hae tih khoek to kalen pahlonghaih sahkung, Jonathan to paduek han maw? Sithaw mah duehsak hmah nasoe; Angraeng loe hing baktih toengah, a lu nui ih sam maeto doeh long ah krak han om ai; Sithaw abomhaih rang hoiah ni vaihniah anih mah hae hmuen hae a sak, tiah a naa o. To pongah paduek han ai ah, kaminawk mah Jonathan to pahlong o.

Men Folket sagde til Saul: "Skal Jonatan dø, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det være langt fra! Så sandt HERREN lever, ikke et Hår skal krummes på hans Hoved; thi med Guds Hjælp vandt han Sejr i Dag!" Da udløste Folket Jonatan, og han blev friet fra Døden.

46 To pacoengah Saul mah Philistinnawk to patom o ai boeh pongah, angmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o let.

Men Saul holdt op med at forfølge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

47 Saul mah Israel kaminawk to uk moe, a taeng ih misanawk to a tuk; Moab, Ammon kaminawk, Edom kaminawk, Zobah siangpahrangnawk hoi Philistinnawk to a tuk; a caehhaih ahmuen kruekah misatuk pazawk.

Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.

48 Anih mah misatuh kaminawk to pahruek moe, Amalek kaminawk to a tuk, Israel kaminawk to nihcae parokungnawk ih ban thung hoiah a pahlong.

Han udførte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hærgede det.

49 Saul ih capanawk loe Jonathan, Ishui hoi Malk-Ishua; a canu hnik ih ahmin loe, kacoeh to Merab, tiah ahmin sak moe, kanawk to Mikal, tiah sak.

Sauls Sønner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Døtre hed den førstefødte Merab og den yngste Mikal.

50 Anih ih zu hmin loe Ahimaaz canu Ahinoam. Saul ih misatuh angraeng ahmin loe Ner capa Abner, Ner loe Saul ih ampa kanawk ah oh.

Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahimåz; hans Hærfører hed Abiner, en Søn af Sauls Farbroder Ner;

51 Saul ampa Kish hoi Abner ampa Ner loe, Abiel ih capa ah oh hoi.

Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Sønner af Abiel.

52 Saul hing nathung Philistinnawk hoi kanung parai ah misa angtuk o; Saul mah mi kawbaktih doeh thacak moe, misahoih kami loe, angmah ih toksahkung ah a lak.

Men Krigen med Filisterne var hård, lige så længe Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.