1 Samuel 12

1 Samuel mah Israel kaminawk boih khaeah, Khenah, Nang thuih o ih loknawk boih ka tahngaih moe, nangcae ukkung siangpahrang to kang suek pae boeh.

Da sagde Samuel til hele Israel: »Se, jeg har føjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.

2 Khenah, nangcae zaehoikung siangpahrang loe vaihi nangcae hmaa ah caeh boeh; kai loe mitong boeh moe, ka sam doeh pok boeh; khenah, ka caanawk doeh nangcae khaeah ni oh o; ka thendoeng nathuem hoi vaihni ni khoek to nangcae hmaa ah ka caeh.

Se, nu færdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og graa, og mine Sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.

3 Khenah, kai loe hae ah ka oh; kai mah mi ih maitaw tae maw ka lak pae? To tih ai boeh loe mi ih laa hrang maw ka lak pae vai? To tih ai boeh loe mi maw ka ling moe, mi maw ka pacaekthlaek vai? To tih ai boeh loe ka mik maeng hanah, mi ih ban khae hoiah maw bokhaih tangqum to ka talawk vai? Sithaw hmaa hoi Sithaw mah situi bawh ih kami hmaa ah thui oh; hae tiah ka sak ih hmuen hnukkung om nahaeloe, ka paek pathok let han, tiah a thuih.

Se, her staar jeg; viden imod mig i HERRENS og hans, Salvedes Paahør! Hvis Okse har jeg taget? Hvis Æsel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket Øjnene? I saa Fald vil jeg give eder Erstatning!«

4 Nihcae mah, Mi doeh na ling ai, na pacaekthlaek ai, minawk ban hoi bokhaih tangqum doeh na la ai, tiah a naa o.

Da sagde de: »Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret eller taget noget fra nogen.«

5 Samuel mah nihcae khaeah, Ka ban ah minawk khae hoi lak ih hmuen tidoeh na hnu o ai, tiah Angraeng leo panoekkung ah oh, anih mah situi bawh ih kami doeh, vaihniah hnukkung ah oh, tiah a naa. Nihcae mah, Anih loe hnukung ah oh, tiah thuih o.

Derpaa sagde han til dem: »Saa er HERREN i Dag Vidne over for eder, ogsaa hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig.« De sagde: »Ja!«

6 To pacoengah Samuel mah kaminawk khaeah, Angraeng mah Mosi hoi Aaron patoh moe, Izip prae thung hoiah nam panawk zaehoikung loe, Angraeng ni.

Da sagde Samuel til Folket: »HERREN er Vidne, han, som udrustede Moses og Aron og førte eders Fædre op fra Ægypten.

7 To pongah vaihi hae ah angdoe o duem ah; Angraeng mah nangcae hoi nam panawk khaeah toenghaih hoiah sak ih hmuennawk to kang thuih o boih han.

Saa træd nu frem, at jeg kan gaa i Rette med eder for HERRENS Aasyn og kundgøre eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retfærdighed har øvet mod eder og eders Fædre.

8 Jakob Izip prae ah caeh pacoengah, nangcae ampanawk loe Angraeng khaeah tahmen hnikhaih hoiah a hangh o; to pongah Angraeng mah Mosi hoi Aaron to patoeh moe, nam panawk to Izip prae thung hoiah zaehhoih pacoengah, hae ahmuen ah khosaksak.

Da Jakob og hans Sønner var kommet til Ægypten, og Ægypterne plagede dem, raabte eders Fædre til HERREN, og HERREN sendte Moses og Aron, som førte eders Fædre ud af Ægypten, og han lod dem bosætte sig her.

9 Toe nihcae mah na Angraeng Sithaw to pahnet o ving; to pongah nihcae to Hazor misatuh kaminawk ih angraeng Sisera ban ah, Philistin kaminawk ih ban hoi Moab siangpahrang ban ah ang phaksak, nihcae mah nangcae to ang tuk o.

Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong Jabin af Hazors Hærfører Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, saa de angreb dem.

10 To naah nihcae mah Angraeng khaeah hang o, Angraeng to ka pahnawt o pongah, ka zae o moeng boeh; Baal sithaw hoi Ashtaroth kaminawk ih tok to ka sak pae o; toe ka misanawk ih ban thung hoiah vaihi na pahlong ah, to tiah nahaeloe na tok to ka sak o han boeh, tiah a thuih o.

Da raabte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders Haand, saa vil vi dyrke dig!

11 To naah Angraeng mah, Jerub-Baal, Bedan, Jephthah hoi Samuel cae to patoeh moe, na taengah kaom misa ban thung hoiah nangcae to pahlong pongah, nangcae loe kamongah kho na sak o.

Saa sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand rundt om, saa I kunde bo i Tryghed.

12 Toe nangcae tuk hanah angzo Ammon siangpahrang Nahash to na hnuk o: na Angraeng Sithaw to nangcae ih siangpahrang ah oh to mah, nangcae mah kai khaeah, To tih na ai ni; kaicae uk hanah siangpahrang ka koeh o, tiah nang thuih o.

Men da I saa Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders Gud var eders Konge!

13 To pongah khenah, vaihi loe nangmacae mah na qoih o moe, nang hnik o ih siangpahrang loe hae ah oh boeh; khenah, Angraeng mah nangcae ukkung siangpahrang ang suek pae boeh.

Og nu, her staar Kongen, som I har valgt og krævet; se, HERREN har sat en Konge over eder!

14 Angraeng to na zit o, a tok na sak pae o, a lok na tahngai pae o moe, Angraeng mah paek ih lok na aek o ai nahaeloe, nangcae hoi nangcae ukkung siangpahrang loe na Angraeng Sithaw hnukah pazui o thai poe tih.

Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans Røst og ikke er genstridige mod HERRENS Bud, men følger HERREN eders Gud, baade I og Kongen, som har faaet Herredømmet over eder, da skal det gaa eder vel.

15 Toe Angraeng ih lok na tahngai o ai moe, ang paek o ih lok to na aek o nahaeloe, nam panawk khaeah sak ih baktih toengah, nangcae nuiah Angraeng ih ban to krah tih.

Adlyder I derimod ikke HERRENS Røst, men er genstridige mod HERRENS Bud, da skal HERRENS Haand ramme eder og eders Konge og ødelægge eder.

16 To pongah vaihi angdoe oh loe, nangcae mikhnuk ah Angraeng mah sak han ih, kalen parai hmuen to khen oh!

Træd nu frem og se den vældige Gerning, HERREN vil øve for eders Øjne!

17 Vaihni loe cang aahhaih atue boeh na ai maw? Khopazih moe, kho angzohsak hanah, Angraeng to ka kawk han; siangpahrang na hnik o naah, Angraeng mikhnuk ah tih kasae hmuen maw na sak o, tiah na panoek o tih, tiah a naa.

Har vi ikke Hvedehøst nu? Men jeg vil raabe til HERREN, at han skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i HERRENS Øjne var en stor Brøde I begik, da I krævede en Konge!«

18 To naah Samuel mah Angraeng to kawk, Angraeng mah to na niah khopazih hoi kho to angzohsak. To pongah kaminawk boih mah Angraeng hoi Samuel to paroeai zit o.

Derpaa raabte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden og Regn. Da frygtede hele Folket saare for HERREN og Samuel,

19 Kaminawk boih mah Samuel khaeah, Ka duek o han ai ah, na tamnanawk hanah Angraeng Sithaw khaeah lawk na thui paeh, siangpahrang ka hnik o pongah, kaicae zaehaih angthap aep boeh, tiah a naa o.

og hele Folket sagde til Samuel: »Bed for dine Trælle til HERREN din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre Synder har føjet den Brøde at kræve en Konge!«

20 Samuel mah, Zii o hmah; hae tiah zaehaih na sak o cadoeh, Angraeng hnuk pazui ai ah kalah bangah angqoi o taak hmah; na poekhaih palungthin boih hoiah Angraeng tok to sah oh.

Da sagde Samuel til Folket: »Frygt ikke! Vel har I øvet al den Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders Hjerte

21 Tidoeh avang ai, atho om ai moe, pahlong thai ai hmuennawk hnukah caeh o hmah; to baktih hmuennawk loe azom pui ah ni oh.

og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjælpe eller frelse, fordi de er Tomhed.

22 Anih ih ahmin loe lensawk pongah, Angraeng mah angmah ih kaminawk to pahnawt mak ai; Angraeng mah nangcae to angmah ih kami ah suek hanah koehhaih oh.

Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forstøde sit Folk, da det jo har behaget HERREN at gøre eder til sit Folk.

23 Nangcae han lawkthui ai ah ka oh nahaeloe, Angraeng lok tahngai ai kami ah ni ka om tih, toe kahoih, katoeng loklam ni nangcae to kang patuk han;

Det være ogsaa langt fra mig at synde mod HERREN og høre op med at bede for eder; jeg vil ogsaa vise eder den gode og rette Vej;

24 toe Angraeng to na zit o moe, a tok to palungthin boih hoiah na sak o thai hanah acoe oh; nangcae han sak ih kalen parai hmuen to poek oh.

men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder!

25 Toe kahoih ai hmuen to na sak o toengtoeng nahaeloe, nangcae loe nangmacae ih siangpahrang hoi nawnto nam ro o tih, tiah a naa.

Men hvis I handler ilde, skal baade I og eders Konge gaa til Grunde!«