1 Siangpahrang 22
1 Saning thumto thung Syria hoi Israel misa angtukhaih om ai.
De holdt sig nu rolige i tre Aar, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.
2 Toe saning thumto haih naah Judah siangpahrang Jehosaphat loe Israel siangpahrang khaeah caeh.
Og i det tredje Aar drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.
3 Israel siangpahrang mah a tamnanawk khaeah, Gilead prae ih Ramoth vangpui loe aicae ih prae ah ni oh, tiah na panoek o ai maw? Tipongah Syria siangpahrang ban thung hoiah la let ai ah a oh o duem loe? tiah a naa.
Da sagde Israels Konge til sine Folk: »I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!«
4 To pongah Jehosaphat khaeah, Gilead prae ih Ramoth vangpui tuk hanah nang bomh han maw? tiah a naa. Jehosaphat mah Israel siangpahrang khaeah, Kai doeh nang baktiah ni ka oh; kai ih kaminawk doeh nang ih kaminawk baktiah ni oh o, kai ih hrangnawk doeh nang ih hrang baktiah ni oh, tiah a naa.
Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels Konge: »Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
5 Toe Jehosaphat mah Israel siangpahrang khaeah, Angraeng khaeah lokdueng hmaloe ah, tiah a naa.
Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: »Spørg dog først om, hvad HERREN siger!«
6 To pongah Israel siangpahrang mah, cumvai palito tahmaanawk to ahmuen maeto ah pakhueng moe, nihcae khaeah, Ramoth Gilead tuk hanah ka caeh han maw? To tih ai boeh loe ka oh duem han? tiah lok a dueng. Nihcae mah, Caeh ah, Angraeng mah siangpahrang ban ah na paek tih hmang, tiah a naa o.
Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, saa skal HERREN give det i Kongens Haand!«
7 Toe Jehosaphat mah, Lokdueng hanah Angraeng ih tahmaa maeto doeh hae ah om ai maw? tiah a naa.
Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af HERRENS Profeter, vi kan spørge?«
8 Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Angraeng khae lokdueng hanah kami maeto oh vop; toe anih loe ka hoih kai ih akawng to thui vai ai; kasae khue ni a thuih, to pongah anih to ka hnukma; anih loe Imlah capa Mikaiah, tiah a naa. Jehosaphat mah, Siangpahrang loe to tiah lok apaeh han om ai, tiah a naa.
Israels Konge svarede: »Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan raadspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spaar mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn.« Men Josafat sagde: »Saaledes maa Kongen ikke tale!«
9 To pongah Israel siangpahrang mah angmah ih angraeng maeto kawk moe, Imlah capa Mikaiah to karangah hae ah kawk oh, tiah a naa.
Da kaldte Israels Konge paa en Hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!«
10 Israel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehosaphat loe, siangpahrang kahni to angkhuk hoi moe, Samaria vangpui akunhaih khongkha hmaa ah, angraeng tangkhang nuiah anghnut hoi; tahmaanawk boih mah nihnik hmaa ah lokthuih pae o.
Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver paa sin Trone i Samarias Portaabning, og alle Profeterne spaaede foran dem.
11 Kenanah capa Zedekiah mah angmah hanah sum hoiah takii to sak moe, Angraeng mah, Syria kaminawk nam rosak boih ai karoek to, hae ih takiinawk hoiah nihcae to na tanawt tih, tiah a thuih, tiah a naa.
Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: »Saa siger HERREN: Med saadanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!«
12 Kalah tahmaaanawk mah doeh, Ramoth Gilead to tuh ah, na pazawk tih; Angraeng mah siangpahrang ban ah paek tih, tiah thuih pae o boih.
Og alle Profeterne spaaede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
13 Mikaiah kawk han patoeh ih laicaeh mah anih khaeah, Khenah, kalah tahmaanawk boih mah loe siangpahrang khaeah, kahoih lok maeto ah ni thuih pae o; nang doeh nihcae ih lok to paroi ah loe, kahoih lok to thui toeng ah, tiah a naa.
Men Budet, der var gaaet efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!
14 Toe Mikaiah mah, Angraeng loe hing baktih toengah, Angraeng mah thuih ih lok khue ni ka thuih han, tiah a naa.
Men Mika svarede: »Saa sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!«
15 Anih siangpahrang khaeah angzoh naah, siangpahrang mah, Mikaiah, Ramoth Gilead tuk hanah ka caeh han maw, ka caeh mak ai? tiah a dueng. Anih mah siangpahrang khaeah, Caeh ah, na pazawk tih, Angraeng mah siangpahrang ban ah na paek tih, tiah a naa.
Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
16 Siangpahrang mah anih khaeah, Angraeng ih ahmin hoiah kamsoem ai hmuen tidoeh thui hmah, kamsoem hmuen khue to thuih hanah, vai nazetto maw lokkamhaih kang saksak han? tiah a naa.
Men Kongen sagde til ham: »Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENS Navn?«
17 To naah Maikaiah mah, Tuu toepkung om ai, kamhet phang tuunawk baktiah, mae nuiah kamhet phang Israel kaminawk to ka hnuk; Angraeng mah, Hae kaminawk loe angraeng tawn o ai pongah, nihcae loe angmacae im ah amlaem o boih nasoe, tiah a thuih, tiah a naa.
Da sagde han: Jeg saa hele Israel spredt paa Bjergene som en Hjord uden Hyrde: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!
18 Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Hae kami mah kai hanah kahoih hmuen tidoeh thui vai ai, kasae khue ni a thuih, tiah ka thuih na ai maw? tiah a naa.
Israels Konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spaar mig godt, kun ondt!«
19 Mikaiah mah, To pongah Angraeng ih lok to tahngai ah, angmah ih angraeng tangkhang pongah anghnu Angraeng hoi a taeng ah banqoi bantang angdoe van misatuh kaminawk to ka hnuk.
Da sagde Mika: »Saa hør da HERRENS Ord! Jeg saa HERREN sidde paa sin Trone og hele Himmelens Hær staa til højre og venstre for ham;
20 Angraeng mah, Ahab loe Ramoth Gilead ah misatuk moe, to ah duek hanah mi mah maw zoek thai tih? tiah a naa. To naah kami maeto mah hae tiah thuih moe, kalah maeto bae mah hae tiah thuih pae.
og HERREN sagde: Hvem vil daare Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
21 Hnukkhuem ah muithla maeto angzoh, Angraeng hmaa ah angdoet moe, kai mah ka zoek han hmang, tiah a naa.
men saa traadte en Aand frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil daare ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
22 Angraeng mah, Kawbangmaw na zoek han loe? tiah a dueng. Anih mah, Ka caeh moe, angmah ih tahmaanawk pakha ah amsawnlok kathui muithla ah ka oh pae han, tiah a naa. Angraeng mah, Nang mah na zoek thai tih, caeh loe, sah ah, tiah a naa.
Han svarede: Jeg vil gaa hen og blive en Løgnens Aand i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan daare ham; gaa hen og gør det!
23 To pongah Angraeng mah nangmah ih tahmaanawk ih pakha ah amsawnlok thui thaih muithla to suek moe, nam ro hanah Angraeng mah lok takroek boeh, tiah a naa.
Se, saaledes har HERREN lagt en Løgnens Aand i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!«
24 Toe Kananah capa Zedekiah loe caeh tahang moe, Mikaiah to mikhmai ah tabaeng pacoengah, Angraeng ih Muithla loe kai khae hoi tacawt ueloe, nang khaeah lokthui tih maw? tiah a naa.
Da traadte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: »Ad hvilken Vej skulde HERRENS Aand have forladt mig for at tale til dig?«
25 Mikaiah mah, Khenah, imthung ah nang hawk na niah, na panoek tih, tiah a naa.
Men Mika sagde: »Det skal du faa at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!«
26 To naah Israel siangpahrang mah, Mikaiah to hoi oh loe, vangpui ukkung Ammon hoi siangpahrang capa Joash khaeah caeh o haih ah.
Saa sagde Israels Konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
27 Siangpahrang mah, Hae kami hae thongim thungah pakhrah oh, lunghoihta hoiah kang zo ai karoek to, takaw hoi tui khue ai ah loe, tidoeh paek o hmah, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
og sig: Saaledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham paa Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!«
28 Mikaiah mah, Lunghoihta hoiah nam laem let nahaeloe, Angraeng mah kai khaeah lokthui ai ah ni om tih; Aw kaminawk boih, ka thuih ih lok hae pakuem oh, tiah a naa.
Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, saa har HERREN ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I Folkeslag!«
29 To pongah Israel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehosaphat loe Gilead prae Ramoth vangpui ah caeh hoi tahang.
Saa drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
30 Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Kai loe krang angthlaeng moe, misa angtukhaih ahmuen ah ka caeh han; toe nang loe siangpahrang khukbuen to angkhuk ah, tiah a naa. Israel siangpahrang loe krang angthlaeng moe, misa angtukhaih ahmuen ah caeh.
Og Israels Konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder paa!« Og Israels Konge forklædte sig og drog saa i Kampen.
31 Toe Syria siangpahrang mah angmah ih hrang lakok ukkung angraeng quithumto pacoeng, hnettonawk khaeah, Israel siangpahrang khue ai ah loe, kami kalen doeh, kathoeng doeh, tuh o hmah, tiah a naa.
Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: »I maa ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!«
32 Hrang lakok ukkung ih angraengnawk mah Jehosaphat to hnuk o naah, Hae kami loe Israel siangpahrang kalang boeh mue, tiah poek o. To pongah anih to tuk hanah patom o; to naah Jehosaphat loe hangh.
Da nu Vognstyrerne fik Øje paa Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels Konge!« Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at raabe;
33 Hrang ukkung angraengnawk mah anih loe, Israel siangpahrang na ai ni, tiah panoek o naah, patom ai ah toengh o sut.
og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.
34 Toe kami maeto mah pala to lak moe, kah naah, Israel siangpahrang ih aphaw salakah cop; to naah siangpahrang mah hrang lakok mong kami khaeah, Karangah angqoih loe, misatukhaih ahmuen hoiah na cawn haih ah, ahmaa ka caak boeh, tiah a naa.
Men en Mand, der skød en Pil af paa Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: »Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er saaret!«
35 To na ni loe misatuk paroeai nung. Siangpahrang loe Syria kaminawk hoi misa angtuk nathung hrang lakok nuiah kami to amha moe oh; ahma hoi tacawt athii loe hrang lakok thung ah long tathuk boih, duembang phak naah loe a duek.
Men Kampen blev haardere og haardere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Saaret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
36 Duembang tue phak naah loe, Kami boih angmacae vangpui hoi angmacae prae ah caeh o boih ah, tiah misatuh kaminawk thungah lok taphonghaih to sak o.
Da Solen gik ned, gik det Raab gennem Lejren: »Enhver drage hjem til sin By og sit Land,
37 Siangpahrang loe duek moe, Samaria ah aput o pacoengah, to ah aphum o.
thi Kongen er død!« Saa kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.
38 Samaria ih tuili maeto ah, maiphaw maica hoi hrangleengnawk to pasaeh o. Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, uinawk mah anih ih athii to palaeh o.
Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.
39 Ahab siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk hoi a sak ih hmuennawk, tasaino hoi sak ih siangpahrang im, sipae hoi thungh ih vangpuinawk loe, Israel siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
40 Ahab loe ampanawk khaeah anghak; anih zuengah a capa Ahaziah to siangpahrang ah oh.
Saa lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.
41 Israel siangpahrang Ahab siangpahrang ah ohhaih saning palito naah, Asa capa Jehosaphat to Judah siangpahrang ah oh.
Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsaar.
42 Jehosaphat siangpahrang ah oh naah, saning quithumto pacoeng, saning pangato oh boeh; anih loe Jerusalem ah saning pumphae pangato thung siangpahrang ah oh. Amno ih ahmin loe, Shilhi canu Azubah.
Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.
43 Anih loe a sak ih hmuen boih ah, ampa Asa ih loklam to caeh taak ai, pazui boih; Angraeng mikhnuk ah katoeng hmuen to a sak; toe hmuensangnawk to phrae ai; to pongah kaminawk mah to ahmuen ah angbawnhaih sak o moe, hmuihoihnawk to a thlaek o.
Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
44 Jehosaphat loe Israel siangpahrang hoi angdaehhaih to sak.
Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild paa Højene.
45 Jehosaphat siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk, a thacakhaih hoi misa angtukhaihnawk loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
46 Anih loe ampa Asa hing nathung kaom kanghmat tangyat zaw nongpanawk to prae thung hoiah haek boih.
Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
47 To naah Edom ah siangpahrang om ai; siangpahrang bomkung mah ni prae to uk.
De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.
48 Jehosaphat loe Ophir ah sui phawh hanah Tarshish palongpui to sak; toe palongpui loe Ezion-Geber vangpui ah amro ving pongah, vaito doeh tuipui hoiah kholong caeh vai ai.
Paa den Tid var der ingen Konge i Edom.
49 To naah Ahab capa Ahaziah mah Jehosaphat khaeah, Na tamnanawk hoi kai ih tamnanawk palongpui thungah nawnto caeh o nasoe, tiah a naa. Toe Jehosaphat mah angmak pae.
Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart paa Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.
50 To pacoengah Jehosaphat loe ampanawk khaeah anghak moe, ampa David vangpui thungah aphum o. Anih zuengah a capa Jehoram to siangpahrang ah oh.
Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.
51 Judah siangpahrang Jehosaphat siangpahrang ah ohhaih saning hatlaisarihto naah, Ahab capa Ahaziah to Israel siangpahrang ah oh; saning hnetto thung Israel siangpahrang ah oh.
Saa lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
52 Anih loe Angraeng mikhnuk ah kahoih ai hmuen to sak; Israel kaminawk zaehaih sahsakkung, Nabat capa Jeroboam caehhaih loklam, amno hoi ampa caehhaih loklam to pazui.
Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsaar, og han herskede to Aar over Israel.
53 Ampa mah sak ih hmuen baktih toengah, Baal ih tok to sak pae moe, anih to bok pongah, Israel Angraeng Sithaw to palungphuisak.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.
